Livmoderen

En livmoder er sædvanligvis på størrelse med en lille pære. Den ligger helt nede i bækkenet bag kønsbenet. I løbet af graviditeten vokser den op til brystbenet. Den når højest op ca. en måned før fødslen. Når fødslen nærmer sig, begynder barnets hoved at trænge dybere ned i bækkenet, og livmoderen sænker sig lidt ned under brystbenet.

Moderkagen

Moderkagen begynder at dannes i de første uger efter, at ægget er blevet befrugtet. Barnet får sin næring fra moderen gennem moderkagen. Moderkagen danner en slags filter mellem moderens og barnets blod. Filteret tillader ilt og næringsstoffer, men også skadelige stoffer, som f.eks. nikotin og alkohol, at passere fra moderens blod over i barnets. Affaldsstoffer fra barnet passerer den anden vej og udskilles sammen med moderens egne affaldsstoffer.

Moderens antistoffer kan passere gennem moderkagens filter over i barnets blod, og barnet er derfor beskyttet mod visse infektionssygdomme frem til nogle måneder efter fødslen. Moderkagens overflade er dækket af to fosterhinder, der omgiver barnet fuldstændigt som en slags hule.

Navlesnoren

Navlesnoren består af tre blodkar og noget stærkt, geléagtigt væv uden om. Når navlesnoren er fuld af blod, får det geléagtige væv den til at virke spændstig. Det ene blodkar bringer frisk blod til barnet med ilt, næring, antistoffer og andre stoffer, der har været i det, moderen har indtaget, f.eks. også alkohol og medicin. De to andre blodkar bringer barnets blod tilbage til moderkagen, hvor affaldsstofferne trænger over i moderens blod og renses ud den vej.

Ved fødslen er navlesnoren ca. 50-80 cm lang. Nogle børn fødes med navlesnoren løst om halsen eller kroppen, uden at det betyder noget.

LÆS OGSÅ: Den moderne familie – 1

Fostervandet

Fostervandet dannes i fosterhinderne, i barnets hud og i slimhinder. Barnet tisser i fostervandet og drikker af det, og fostervandet udskiftes hele tiden. Barnets smagssans er udviklet fra 6. graviditetsmåned. Fostervandet tager smag af det, moderen spiser og drikker, og barnet oplever på den måde forskellige smagsindtryk.

Mængden af fostervand stiger med graviditetens længde. I uge 12 er der ca. 60 ml, i uge 20 knap ½ liter og ved fødselstidspunktet ca. 1 liter. Fostervandet er klart, måske let gulligt. Vandet gør det let for barnet at bevæge sig i livmoderen, og fostervandet er også med til at beskytte barnet mod stød udefra.

Træthed

Et af de første tegn på graviditet er hos rigtig mange kvinder en enorm træthed. Hormonforandringer i kroppen er en væsentlig grund. Det kan hjælpe at hvile sig, når det er muligt, og så kan du i øvrigt prøve at sørge for at få en lang nattesøvn. Hvis trætheden er meget udtalt, kan du tale med din læge om det. Trætheden kan være tegn på jernmangel, og her kan tilskud af jern måske hjælpe lidt på det. Den usædvanlige træthed plejer at klinge af omkring uge 12.

Kvalme

En hel del kvinder er mere eller mindre generet af kvalme under den første del af graviditeten. Kvalmen forsvinder heldigvis for de fleste efter de første par måneder.

Det kan hjælpe at tage den lidt med ro om morgenen, eller når kvalmen plejer at komme. Hos nogle kvinder gør det graviditetskvalmen mindre at spise lidt knækbrød eller en kiks og eventuelt drikke lidt vand, før sengen forlades.

LÆS OGSÅ: Den moderne familie – 2

At mærke liv

Det er noget helt særligt for de fleste kvinder at begynde at kunne mærke barnets bevægelser i livmoderen. Barnets muskler skal være så stærke, at en bevægelse fra det, er kraftig nok til, at den kan registreres. Fornemmelserne opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Måske mærkes bevægelserne først som små bobler eller bevægelser omkring tarmene.

Lidt senere er du ikke i tvivl om, at det er små spark. Kvinder, der er gravide for første gang, fornemmer sædvanligvis liv omkring uge 20-22. Kvinder, der har født før, kan i mange tilfælde mærke liv tidligere.

Efterhånden vil du måske bemærke, at barnet allerede har en døgnrytme. På visse tidspunkter er barnet vågent og sparker. På andre tidspunkter er barnet stille i maven, og du forestiller dig måske, at det sover. Dagene ligner hinanden, når du først lægger mærke til det.

Ændringer i den måde, barnet plejer at bevæge sig på, især hvis det bevæger sig mindre, kan – mod slutningen af graviditeten – være tegn på, at det ikke har det godt. Dine fornemmelser af barnets bevægelser er vigtig. Derfor spørger jordemoder og læge ofte om, hvor meget du mærker til barnet.

Dejligt med en pause indimellem.

Plukveer

Livmoderen er også en meget stor muskel. Den er du ikke selv herre over, f.eks. om den skal slappes af, eller om den skal spændes op. Plukveer er sammentrækninger af livmoderen, de er ufrivillige og de gør sædvanligvis ikke ondt. Plukveer er også en slags træning af livmoderen. De begynder hos de fleste kvinder i den midterste del af graviditeten.

Du kan registrere dem med en hånd på maven, når du presser ind mod livmoderen. Under en plukve mærkes livmoderen fast og hård. Hen mod slutningen af graviditeten kan plukveerne være med til at blødgøre livmodermunden, så forholdene er parate til, at fødslen kan begynde.

Du kan måske også mærke en let murren over lænden, når du har plukveer. Du kan altid tale med jordemoderen om dine kropslige fornemmelser, og hvordan du oplever plukveerne. Det skal du især gøre, hvis du er usikker på, om det er plukveer eller rigtige veer, du har.