Dokumentarfilm på vej – Jordemoder og familielivet
I dag har jeg haft besøg af Tanya, som er igang med at lave et bachelorprojekt i sundhedskommunikation. Vi har længe planlagt at lave en dokumentarfilm omkring mit arbejde som privatpraktiserende jordemoder. Samtidig med fokus på livet som mand og kone, familie og samtidig kolleger i en skøn blanding.
I sidste uge lavede vi optagelser i 2 dage. I dag skulle Tanya med hjem og filme lidt fra vores, vist nok helt almindelige hverdag som en familie på 4.
Ida havde en skoleveninde med hjem og lege, og alle synes det var mægtig spændende med alt det tekniske udstyr.
Vi er langt fra færdige med optagelserne, og forud ligger et kæmpe redigeringsarbejde for Tanya. Men hold da op, hvor jeg glæder mig til at se resultatet af hendes dokumentarfilm, og dele den med jer.