Normalt med blålige brystvorter?
Spørgsmål:
Jeg er gravid i uge 21, og har naturligvis haft ømme bryster, af to omgange.[pwal id=”94264157″ description=”Giv os et like og læs resten”] Denne gang er det bare bryst vorterne der gør ondt og bliver større, mørkere og mere krater artig.
Men her til aften er de blevet meget mørke blå, ser nærmest døde ud i farven. Er det normalt?
Svar:
Jeg kan høre på dig at du ikke har bekymret dig om, at din bryster har været ømme. Dette er der bestemt heller ikke nogen grund til.
Brystet forandrer sig nemlig meget under en graviditet og kirtelvævet vokser ,så du får de bedste betingelser for at amme når du har født.
Det samme gælder for brystvorterne. De ændrer sig også. Brystvorterne, og det brune område omkring dem, bliver større.
Det krateragtige du beskriver, er kirtler som bliver tydeligere og mere fremtrædende. Farven på brystvorterne og det brune område omkring ændres.
Det får en mørkere farve fordi kroppens hormoner påvirker pigmentfarvningen. Denne farve kan i en periode godt se lidt blålig ud, uden at der er grund til bekymring. Det er helt normalt.
Af Anette Nielsen, Jordemoderstuderende