Hvilke børn får allergi eller overfølsomhed?
Allergi optræder hyppigere hos børn, hvis forældre eller søskende har eller har haft behandlingskrævende allergi. Disse børn kaldes disponerede børn. Men også børn, som ikke er disponerede, kan udvikle allergi. Allergi udløses i et samspil mellem arv og miljø. Specielt tyder mange undersøgelser på, at ændringer i vores indemiljø spiller en vigtig rolle for den stigning i hyppigheden af allergi hos børn, som har fundet sted de sidste 20 år. Man udvikler nemlig ikke allergi, med mindre man er i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Dertil kommer mere uspecifikke stoffer, der kan fremme allergiudviklingen. Heraf er tobaksrøg den vigtigste. Børn, der udsættes for passiv rygning, har en betydelig øget risiko for at udvikle allergiske luftvejslidelser.
De første levemåneder er vigtige
Du kan selv hjælpe med til at forebygge allergi. Allerede når du bliver gravid, bør du sammen med din læge finde ud af, om dit barn tilhører gruppen af børn med særlig risiko for at udvikle allergi.
Er dit barn disponeret for allergi, er det specielt vigtigt at undgå at udsætte barnet for faktorer, som kan provokere allergi i de første levemåneder. Det gør du bedst ved at:
- Amme fuldt de første 4 levemåneder, gerne længere
- Undgå at ryge så længe du ammer
- Undgå at dit barn udsættes for passiv rygning
- Undgå at dit barn udsættes for pelsdyr det første leveår
- Give dit barn et godt indeklima
Amning
Modermælk er det bedste, du kan give dit barn, og især når det er disponeret for allergi. Når du ammer, er du med til at opbygge et stærkt immunforsvar hos dit barn, og du kan forebygge, at barnet udvikler mælkeallergi og børneeksem (atopisk dermatit). Hvis du ikke kan amme fuldt de første 4 levemåneder, eller der er behov for tilskud til modermælken, er det vigtigt at give dit barn specielle modermælkserstatninger beregnet til allergibørn. Der er i dag kun to sådanne modermælkserstatninger på markedet i Danmark, nemlig Nutramigen og Profylac.
Nutramigen og Profylac kan også tåles af børn, der har fået komælksallergi. Disse produkter er dyrere end almindelige modermælkserstatninger, men kommunen giver under visse forudsætninger økonomisk tilskud, hvis din læge bekræfter, at barnet har mælkeallergi eller er i risiko for at udvikle allergi.
Når dit barn er 4 måneder, kan du begynde at give almindelig modermælkserstatning. Alt efter barnets reaktioner kan barnet langsomt begynde at få skemad som andre børn. Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.
Passiv rygning og allergiske luftvejslidelser
Børn, der udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis og astma. Børn, der udsættes for passiv rygning i fostertilstanden såvel som efter fødslen, får dårligere lungefunktion. Risikoen er større, jo mere røg barnet udsættes for. Undgå rygning i nærheden af dit barn. Børn skal opfattes som “Rygning forbudt”-skilte.
Kæledyr
Halvdelen af alle skandinaviske hjem har hunde, katte eller andre kæledyr med pels. Børn med risiko for at udvikle allergi, og som vokser op i hjem, hvor der er kat, hund eller andre pelsdyr, har stor risiko for at udvikle allergi over for disse kæledyr. De stoffer, som børnene reagerer på, findes i dyrenes hår, skæl, spyt og urin. Stofferne kan findes på vægge, i møbler og i tøj i mængder, der er store nok til at give symptomer. Undgå at dyret kommer i barnets soverum.
Et godt indeklima
Husstøvmider findes overalt i vores bolig og omgivelser. Rum med god ventilation og lav luftfugtighed giver et behageligt indeklima for alle. Dette er med til at holde antallet af husstøvmider lavt og dermed nedsætte risikoen for at udvikle husstøvmideallergi:
- Luft godt ud 2-3 gange dagligt
- Slå dynerne til side og lad sengen køle af, når du står op
- Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soverum
- Vask sengelinned 2 gange om måneden ved 60°C
- Vask pude, dyne og rullemadras 4-6 gange årligt
- Almindelig grundig rengøring.
Det lille barn og passiv rygning
At dele med andre er et godt og sundt princip, men at dele tobaksrøg med sit barn er en dårlig idé, for passiv rygning er farligt.
Når mødre ryger, passerer modermælkens indhold af nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over i barnet. Ammende kvinder bør derfor ikke ryge. Det er vigtigt, at det lille barn bliver helt fri for tobaksrøg i sine omgivelser. Begge forældre har et ansvar. Vokser barnet op i et hjem, hvor begge forældre ryger, har det stor risiko for at få mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner heriblandt astmatisk bronkitis. Endvidere en øget risiko for at udvikle egentlig astma. Et lille barn, der under graviditeten og efter fødslen udsættes for passiv rygning har også en større risiko for vuggedød. Rygning bør helt undgås, når der er børn tilstede.
