Follikelscanning før insemination
Vi laver altid en follikelscanning før insemination.
Ved follikelscanning måler vi folliklens (æggets) størrelse og livmoderslimhindens tykkelse, som fortæller os, om tidspunktet er helt rigtigt.
Scanningen kan ofte foretages udvendigt, og du bør derfor ikke have tømt blæren en times tid før scanning.
Hvis du er i hormonbehandling foretager vi en scanning omkring cyklusdag 9-10 mhp. at bestemme, hvornår folliklen er så stor, at du skal tage din ægløsningssprøjte.
Hvad er de hyppigste årsager til follikelscanning
- Par, som ønsker at kende det mest optimale tidspunkt for at opnå graviditet
- Par, som gerne vil være sikre på at folliklen (ægblæren) og tykkelsen på livmoderslimhinden passer sammen
- Hvis kvinden er i hormonbehandling, er follikelscanning en forudsætning for at der kan insemineres. Dette for at sikre, at der ikke er for mange follikler og dermed risiko for flerfoldsgraviditeter (tvillinger/trillinger)
Praktisk information om follikelscanning før insemination
- Scanningen foretages bedst omkring 7-10 dage efter din første dag i din sidste menstruation
- Scanningen foregår abdominalt (udvendigt) eller vaginalt (indvendigt)
- Afsat tid ca. 15 minutter
- Pris: 900 kr
Vi anbefaler desuden en journalsamtale inden follikelscanningen.
Journalsamtalen tager udgangspunkt i dig og dit ønske om at blive mor, og der er god tid til at komme omkring alle de spørgsmål og overvejelser, du måtte have.
Journalsamtalen foregår i rolige og trygge omgivelser, hvor der er masser af tid til at du kan få svar på alle din spørgsmål. Vi gennemgår inseminationsforløbet og taler bl.a. om donorønsker, fremgangsmåde, livsstil og evt. tidligere graviditeter og fødsler.
Vi tager udgangspunkt i dig og din aktuelle situation, og vejleder dig målrettet i den videre proces til, hvordan du kan optimere dine chancer for at opnå graviditet ved insemination.
Vi fortæller dig, hvordan du beregner din cyklus, så vi kan finde det nøjagtige tidspunkt for din ægløsning. Du får vejledning i at anvende ægløsningstests, som kan hjælpe til at finde det helt rigtige tidspunkt til insemination. Vi sikrer os, at du ved præcist, hvad du skal gøre, når du har en positiv test.