Statistik

Hos jordemoder.dk glæder vi os over alle graviditeter vi bidrager med i den velkendte statistik. Der er intet smukkere end at bidrage til at bringe liv til verden. Vi er stolte af vores resultater og holder løbende øje med statistikken, som klart viser at chancerne for graviditet hænger sammen med din alder. Mange føler at de er nødt til at vente til de er “klar” med at blive gravide. Det kan der også være en sandhed i, men det er fysiologisk ikke en fordel at vente med at blive gravid.

statistik

Statistik: Insemination med donorsæd

Statistikken fra sundhedsdatastyrelsen viser tydeligt at jo yngre du er, desto større er chancerne for at blive gravid.

Kvindens alder har en altafgørende betydning for kvaliteten af æggene. Du kan regne med:

  • at den 18 årige har dobbelt så gode æg som den 36 årige.
  • at den 36 årige har dobbelt så gode æg som den 39 årige.
  • at den 39 årige har dobbelt så gode æg som den 41 årige.
  • at æggenes kvalitet herefter falder voldsomt.

Risikoen for spontan abort er indenfor graviditetens første 12 uger ca. 20-25% uanset om du er blevet gravid ved insemination eller på anden vis.

Statistik er én ting og chancer en hel anden. Det enkelte forløb for klinikkens kvinder er meget forskellige. Vi inseminerer kvinder som er heldige den første gang og vi ser unge kvinder der skal igennem markant flere inseminationer end statistikken viser burde være nødvendigt.

For at optimere dine chancer for graviditet tilpasser vi forløbet specielt til jer og har således også åbent for inseminationer 365 dage om året.

Kun på denne måde sikrer vi fremadrettet at kunne lave de fine resultater på klinikken.