Kaffe, te og alkohol
Når du er gravid, bør du begrænse dit indtag af koffein, som blandt andet findes i kaffe, te og cola. Det anbefales, at gravide højst indtager 300 mg koffein om dagen, hvilket svarer til cirka tre kopper kaffe.
Desuden bør man undgå at drikke kaffe og te i forbindelse med et måltid, da det nedsætter optagelsen af jern.
For meget koffein i graviditeten kan øge risikoen for:
- Abort
- For lav fødselsvægt
- For tidlig fødsel
Alkohol
Når du er gravid og ammende, bør du helt undgå at drikke alkohol, da det kan give livsvarige, alvorlige skader hos barnet. Hvis du drikker alkohol, får dit barn samme alkoholkoncentration i blodet som dig. Dette kan i værste fald give hjerneskader og hjertefejl hos barnet.
Kilder:
Fødevarestyrelsen: www.altomkost.dk
Kilder:
Langley-Evans, S. (2009): Nutrition: A Lifespan Approach. Wiley-Blackwell
Nordic Council of Ministers (2014): Nordic Nutrition Recommendations 2012. Norden: København
Udarbejdet af: Christine Munk Rasmussen og Nanna Glent Buch, Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed