Uge 7-10
Uge 7-10 er den tidlige fase af din graviditet. Her kan der opstå utryghed fordi alting er nyt og barnet er meget småt.
I uge 7-10 anbefaler vi en af følgende scanninger
En tid fyldt med glæde og bekymring
Mange gravide vælger at komme til en tryghedsscanning i disse uger, fordi netop denne periode ofte er forbundet med både glæde og bekymringer. Glæde over, at graviditetstesten er positiv og bekymring for, om graviditeten forløber normalt.
Bekymringerne går oftest på, om graviditeten sidder som den skal, om der er én eller to børn. Slår barnets hjerte som det skal? Her kan en scanning være med til at skabe ro og tryghed i graviditeten.
Scanning i uge 7 eller 10 ?
Ved scanningen ser vi efter hjerteblink, antallet af fostre og naturligvis om graviditeten sidder som den skal i livmoderen. Ved at måle fosteret fra hoved til numse (Crown Rump Længde – CRL), kan der udregnes en gestationsalder og dermed en terminsdato.
Der er stor forskel på at se scanning i uge 7 og 10. I uge 7 rører barnet ikke på sig endnu. I uge 10 er vi ofte heldige at se et aktivt barn. De vordende forældre der kommer til flere scanninger i disse uger kan med egne øjne se den enorme udvikling der sker med barnet fra uge til uge – et fascinerende indblik i en graviditet med et enormt vækstpotentiale.
Det er stadig begrænset, hvor detaljeret vi kan se barnet med 3D scanning, på grund af barnets beskedne størrelse, men hvis det kan lade sig gøre, så foretager vi også 3D scanning.