Hvorfor 2D graviditetsscanning?

Der er mange årsager til at få taget en ekstra graviditetsscanning – uanset hvor langt du er
i graviditeten. Måske har du mærket mindre liv? Har du googlet for meget og er blevet
bekymret? Vil du have tjekket moderkagens placering før uge 32? Er du i tvivl om at baby
vokser som den skal?
Har du brug for tryghed tidligt i din graviditet, eller er du i tvivl om, hvor langt du er henne,
er en 2D graviditetsscanning fra det helt rigtige valg. Fra omkring uge 6+0 kan der ses
hjerteblink. Er der først set hjerteblink, er risikoen for abort markant mindre, end før der
ses hjerteblink.
Alt dette og meget mere kan du få svar på ved en ekstra graviditetsscanning. Vi tager altid
udgangspunkt i dit aktuelle behov for afklaring af eventuelle problemstillinger eller tvivl.

2D Scanning i den tidlige graviditet

Ved scanning fra cirka uge 5+0 kan blommesækken ses. Når blommesækken ses i
livmoderen ved vi, at graviditeten sidder som den skal i livmoderen.
Omkring uge 6+0 begynder det lille hjerte at slå, og kan ses ved scanning. Vi ser om
graviditeten ligger i livmoderen, og om der er tvillinger. Vi måler på baby og beregner en
foreløbig termin. Den endelige termin bliver fastsat når du kommer til nakkefoldscanning.
Generelt for tidlige scanninger
Selvom du nogenlunde ved, hvornår befrugtningen er sket, er det ikke sikkert at
scanningen viser helt det vi forventer at se. Ofte er graviditeten yngre end forventet. Det
skyldes at babyerne i starten har forskellige afsæt i tilvæksten.
En lang eller kort cyklus giver ofte forklaringen, men der er også nogle æg som bare er
mere langsomme til at vandre ned og sætte sig fast i livmoderslimhinden. Det kaldes en
”slow starter”.
Ved scanning tidligt i graviditeten, foregår denne som udgangspunkt abdominalt (på
maven). Det er sjældent nødvendigt at scanne vaginalt (indvendigt). Derfor er det vigtigt at
du kommer med en fyldt blære, da det gør det nemmere at scanne.

2D Scanning senere i graviditeten

Afhængigt af hvor langt du er i graviditeten, tilpasser vi undersøgelsen til det aktuelle
behov du har for at få en afklaring. Det kan være alt fra fosterstilling, moderkagens
placering, tilvækst, flowmåling i navlesnoren eller måling af fostervandsmængde.
Vi laver altid forskellige biometrimålinger for at sikre, at baby vokser som den skal.
Herudfra kan vi fortælle og vejlede om eventuelle afvigelser, som kan have betydning for
graviditeten ag baby. Har du været hos os tidligere, sammenholder vi resultatet med
tidligere scanninger

Ved alle 2D scanninger får du:

    • En faglig vurdering af din graviditet uanset gestationsalder
    • Vi tilpasser altid scanningens indhold i forhold til dit aktuelle behov
    • Ved booking af scanning efter uge 6+0 gives ekstra tid til gratis tjek, hvis der ikke kan ses hjerteblink ved scanningen
    • Printede billeder
    • Hele scanningen samt alle billeder på USB
    • Scanningen foregår primært i 2D og evt. 3D/4D hvis baby ligger til det
    • Afsat tid ca. 30 min.
    • Pris Kr. 900,-
2D_tidlig_scanning_jordemoder_dk