Forbrænding

Forbrændinger inddeles i:

• 1. grads forbrænding: Rødme af huden
• 2. grads forbrænding: Blæredannelse
• 3. grads forbrænding: Ødelæggelse af dybere væv

Et forbrændt sted skal straks afkøles med køligt vand. Det lindrer smerten og formindsker skaden. En vandtemperatur på 15-20°C er passende, det er lidt koldere end stuetemperatur. Alt efter hvor forbrændingen sidder, eller hvad der er forbrændt, kan det forbrændte sted afkøles i en skål med rent vand eller ved at overskylle området. Ved større forbrændinger må man nøjes med at overskylle, fordi et koldt bad kan afkøle barnet så meget, at legemstemperaturen falder, hvilket kan være farligt.

Er forbrændingen udbredt, eller er den i ansigtet, på hænder og fødder eller i skridtet, samt hvis det er et spædbarn, skal barnet til læge eller skadestue. Fortsæt skylningen under transporten.

Forkølelse

Almindelig forkølelse skyldes en virusinfektion, der især angriber slimhinderne i næsen, halsen og luftvejene. Næsen løber eller er tilstoppet. Hoste og ondt i halsen er almindeligt. Små børn kan få temperatur på 39-40°C, mens større børn kun får let feber eller slet ingen feber. Forkølelse nedsætter barnets modstandskraft og kan derfor især hos spædbørn give komplikationer som lungebetændelse eller mellemørebetændelse.

Hvis barnet er meget sløjt eller får følgesygdomme, skal lægen kontaktes.

Når et spædbarn bliver forkølet, kan det få problemer med at sutte, hvis næsen stoppes til. Lad barnet sidde opret og spise, dryp evt. lune saltvandsdråber i næsen. Dråberne kan købes på apoteket. Har barnet brug for kraftigere næsedråber eller anden medicin, skal lægen tilse barnet.

Et spædbarn med feber bør sædvanligvis tilses af lægen.

Halsbetændelse

Når et barn har ondt i halsen, siger man tit, at det har halsbetændelse, men oftest er smerterne led i en forkølelse eller en anden virussygdom, som penicillin ikke virker på.

Kun i enkelte tilfælde skyldes halsinfektionen en bakterie, som skal behandles med penicillin. Der er ofte hævede ømme kirtler på halsen.

Influenza

Influenza fremkaldes af influenzavirus og giver høj feber, muskelømhed, hovedpine og ofte tør hoste. I modsætning til ved forkølelse er barnet sjældent snottet, men der er ofte mavepine og opkastning. Mange virusinfektioner kaldes influenza, selv om de ikke er fremkaldt af influenzavirus, da symptomerne ligner. Der er ingen egentlig behandling udover pleje og omsorg.

Insektstik

Beskyt dit spædbarn mod insektstik ved at bruge myggenet over barnevognen, når barnet sover ude. Du kan købe kløestillende håndkøbscreme, hvis insektbid generer barnet. Fjern evt. brodden fra bistik med en pincet. Nogle børn kan få kraftig rødme og hævelse efter insektbid. Stik i svælget, munden eller halsen kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Kolik

Kolik er en betegnelse for gentagne skrigeture hos spædbarnet, ledsaget af bevægelser, der tyder på mavesmerter. Betegnelsen 3-måneders-kolik anvendes ofte, da skrigeturene som regel ophører i 3-måneders-alderen. Årsagen kendes ikke. Der er mange teorier om, hvad årsagen kan være, f.eks. sult, overfodring, luft i tarmene, umodne tarme, overfølsomhed, fødselstraume og meget meget mere. Hvad årsagen end måtte være, er der det fællestræk, at skrigeturene er hyppigst om aftenen, og at barnet er svært at trøste.

Lad lægen undersøge dit barn, så du får sikkerhed for, at der ikke er andet galt.

Det er en stor belastning at være forældre til et kolikbarn, som ikke er til at trøste. Sørg for at få lidt hjælp og praktisk støtte og trøst dig med, at tilstanden ikke er farlig for barnet og går over ved 3-måneders-alderen. Tal med sundhedsplejersken eller lægen om dit barns situation. Brug aldrig håndkøbsmedicin til dit spædbarn uden at have drøftet det med lægen først.

Kramper

Krampe er et anfald med bevidstløshed og rykninger i arme og ben eller blot kortvarig slaphed. Den almindeligste årsag til krampe er feber i forbindelse med infektion. Denne type hedder feberkramper. Men kramper kan også skyldes meningitis eller epilepsi.

Når barnet har krampe, vil det stivne i nogle sekunder, derefter kommer der sædvanligvis rykvise trækninger i arme og ben og andre dele af kroppen. Når anfaldet er overstået, er barnet lidt fortumlet og træt. Under anfaldet, hvor barnet typisk er bevidstløst, vil det ofte tisse eller have afføring. Barnet mærker ikke krampeanfaldet, og det er ikke farligt.

Et krampeanfald ser voldsomt ud, og du bliver bange, når du ser det første gang. Det kan være så slemt, at du tror, barnet vil dø. Hjælp barnet under anfaldet, så det ikke slår sig eller ligger, så tungen falder tilbage i svælget. Læg barnet på siden, men stik ikke noget i munden på det. Gå ikke fra barnet under anfaldet. Er det første gang barnet har krampeanfald, skal barnet indlægges til nærmere undersøgelse. Feberkramper kan komme igen, tal med lægen om det. Mange børn får dog kun et enkelt anfald. Feberkramper behandles med krampestillende medicin, som indføres i endetarmen med en sprøjte. Medicinen kan gives forebyggende ved feber over 38,5°C.

Lungebetændelse

Lungebetændelse kan skyldes infektion med virus eller bakterier. Sygdommen kan opstå som komplikation til andre infektioner eller opstå af sig selv. Barnet har stødende hurtig vejrtrækning og som regel feber. Næseborene udspiles, og der er ofte tør hoste. Tilkald lægen som afgør om barnet skal behandles med antibiotikum, og om det evt. skal indlægges til behandling.

Mandler

(Se under polypper)

Mellemørebetændelse

Mellemørebetændelse er en infektion i den del af øret, der er lige bag trommehinden. Betændelsen spredes fra svælget og er ofte en følgesygdom til forkølelse. Små børn vil ofte være urolige, have feber, græde og tage sig til øret, især når de ligger ned. Smerten i mellemøret lettes, når barnet sidder op.

Lægen eller ørelægen afgør, hvordan sygdommen behandles. Behandlingen kan være næsedråber, antibiotika, øredråber, smertestillende medicin eller punktering af trommehinden.

Meningitis

Meningitis er betændelse i de hinder, der dækker hjernen og rygmarven og skyldes virus eller bakterier. Den kan være en følgesygdom til andre sygdomme eller opstå pludseligt af sig selv.

Barnet kan have høj feber, være sløvt og irritabelt og evt. få kramper. Nakken kan være stiv, så barnet ikke kan få hagen ned til brystet. I nogle tilfælde er der rødt udslæt i form af små hudblødninger, som ikke forsvinder, når man trykker på huden med en finger.

Sygdommen kan hos helt små børn være svær at opdage, da de eneste symptomer kan være bleghed, sløvhed og evt. let feber. Alle børn, hvor der er mistanke om meningitis, skal tilses af en læge. Hvis lægen er enig i mistanken, vil barnet blive indlagt til nærmere undersøgelse.

Opkast

De fleste spædbørn gylper mere eller mindre i forbindelse med måltider. Når barnet er sygt, tømmes mavesækken ikke så hurtigt som normalt. Opkastning kan være tegn på begyndende sygdom. Hvis barnet er upåvirket, eller du kender årsagen, kan du se tiden an. Hvis barnet ammes, skal du forsætte med det. Hvis dit spædbarn kaster op, skal barnet undersøges af lægen.

Ved opkastning mister barnet væske. Det er derfor vigtigt med meget at drikke. Giv barnet små mængder vand, saft eller cola at drikke hyppigt. Hvis tilstanden varer mere end et døgn, skal barnet undersøges af lægen.

Polypper og mandler

Polypper og mandler er lymfevæv, som sidder i svælget. Hvis de medfører hyppige alvorlige halsbetændelser eller ørebetændelse, eller hvis de giver problemer med spisning eller vejrtrækning pga. deres størrelse, kan de fjernes ved en operation. Tal med ørelægen.

Skarlagensfeber

Skarlagensfeber er en af de smitsomme børnesygdomme. Sygdommen skyldes bakterier og starter ofte med halsbetændelse, høj feber og opkastninger. Ansigtet er blussende og tungen meget rød. I løbet af et par dage kommer der et småprikket lidt ru og rødt udslæt især på mave, hale og lår. Efter ca. en uge skaller huden af på hænder og fødder. Kontakt lægen ved mistanke om sygdommen, da den bør behandles med penicillin. Der går almindeligvis 3-4 dage fra barnet er smittet til sygdommen bryder ud. Barnet kan komme i institution, når det er raskt.

Skoldkopper

Skoldkopper er en af de børnesygdomme, som næsten alle får. Barnet kan være smittet op til 3 uger, før sygdommen bryder ud. Sygdommen skyldes virus. Skoldkopper kan begynde med let utilpashed og feber, men udslættet, som starter som små røde pletter og senere bliver til små væskefyldte blærer, er ofte det første tegn. Der kan være ganske få skoldkopper eller barnet kan være tæt dækket. Skoldkopperne kan også sidde i munden og på kønsorganerne. Udslættet kan sprede sig i løbet af 3-4 dage til hele kroppen. Efterhånden tørrer blærerne ud og danner skorpe. Barnet har kraftig kløe. Hvis barnet bruger ble, bør den skiftes hyppigt, og halen helst luftes meget så blærerne kan tørre. På apoteket kan købes kløelindrende og kløestillende midler, ligesom et bad kan virke lindrende. Hold øje med, at der ikke kommer betændelse i skoldkopperne. Sygdommen går over af sig selv, og barnet smitter ikke mere, når der ikke er tilkommet nye skoldkopper i 2 dage. Barnet kan komme i institution, når det er raskt.

Solskoldning

Spædbarnets hud er sart og skal beskyttes mod solen det første halve år. Herefter skal barnets hud beskyttes med tøj og solhat eller solcreme med høj faktor.

Solskoldning i let grad giver rødme af huden, men der kan også komme blærer som ved en 2. gradsforbrænding.

Behandlingen er afkøling evt. med kolde omslag, se forbrænding. Hvis barnet er sløvt eller har ondt, skal lægen kontaktes. Husk at give barnet rigeligt at drikke. Gentagne solskoldninger i barnealderen øger risikoen for hudkræft i voksenalderen.

Spædbarnsbotulisme 

Spædbarnsbotulisme er en slags forgiftning. Den viser sig som forstoppelse, dårlig suttekraft og eventuelt vejrtrækningsbesvær.

Sygdommen skyldes bakteriesporer, der bl.a. kan forekomme i honning. De kan udvikle sig og danne gift (toxin) i det specielle miljø, der hersker i fordøjelseskanalen hos spædbørn, der hovedsageligt ernæres af mælk. Risikoen fjernes ikke ved at koge honningen, da sporerne er modstandsdygtige over for kogning i flere timer. Det frarådes at give honning til børn under 1 år.

Tandfrembrud

Fra 5-6-måneders-alderen kan barnet få hævelser på gummen og øget savlen, når tænderne er ved at bryde igennem. Enkelte børn får desuden nedsat modstandskraft i disse perioder. Det kan betyde, at barnet også får lidt feber og evt. rød hale i forbindelse med tandfrembrud.

Barnet kan have glæde af noget at bide i, f.eks. legetøj eller bidering. Bedøvende salve eller lignende frarådes, da barnet vil synke medicinen med risiko for, at svælget bedøves. Kontakt evt. tandlægen hvis problemet trækker ud.

Tandskader

Hvis barnet slår tænder, gummer eller læber bør tandlægen, skadestuen eller lægen kontaktes. Hvis der opstår blødning eller hævelse, kan behandling være nødvendig, ellers læges de fleste mundskader af sig selv. Husk at de blivende tænder ligger oppe i gummen, og også de kan blive skadet ved fald eller slag.

Trediedags udslæt

Trediedags udslet er en virussygdom, der især rammer 2-årige. Inkubationstiden er 3-9 dage.

Barnet får høj feber på 39-40°C i 2-3 dage uden man kan påvise nogen årsag. Når temperaturen falder, kommer der et udslæt af flade blegrøde pletter mest på kroppen. Udslettet forsvinder igen i løbet af et par dage. Sygdommen kræver ingen behandling.

Trøske

Trøske er en svampeinfektion, der giver hvidlige belægninger i mundhulen. Trøske kan fjernes med en engangsvaskeklud med f.eks. dansk vand på. Tag vaskekluden om din pegefinger og træk belægningerne af. Vær omhyggelig med kindernes inderside og nede ved gummerne.

Kommer trøsken igen, skal du kontakte din læge. Hvis du ammer, skal både du og barnet i behandling. Dine brystvorter kan være smittet, selvom det ikke kan ses. Barnet kan også få trøske i halen.

Urinvejsinfektion

Det lille barn kan godt få urinvejsinfektion eller blærebetændelse. Symptomerne vil ofte være dårlig trivsel, opkastning eller ildelugtende urin, og nogle børn vil græde samtidigt med, de gør sig våde. Infektionen skyldes bakterier. Lægen kan undersøge en urinprøve og derefter anbefale behandling.

Øjenbetændelse

Det spæde barn har let ved at få betændelse i øjnene. Øjnene holdes våde og rene af tårevæske. Væsken ledes væk fra øjet i tårekanalen. Hos nogle nyfødte og små børn er disse kanaler, der sidder inde i øjenkrogen, snævre og tilstoppes let. Når tårevæsken står i øjet, bliver øjet modtagelig for infektion. Der samler sig pus, og øjnene kan klistre. Vask øjet med let saltvand, f.eks. 1/2 l kogt vand med 1/2 tsk. salt flere gange dagligt. Hvis der kommer rødme, hævelse eller det hvide i øjet bliver rødsprængt, skal barnet tilses af en læge med henblik på behandling med øjendråber eller salve.

Øjenbetændelse smitter, så vær opmærksom på hygiejnen, når du renser øjnene.

Barnet kan oftest komme i institution efter et par dages behandling.