Nyheder

 

JANUAR, 2018

Samarbejde med fertilitetsklinikken IVF-Syd – gratis follikelscanning hos jordemoder.dk.

Fra 1. Januar er det muligt for patienter i behandling hos fertilitetsklinikken www.IVF-Syd.dk i Fredericia at blive follikelscannet gratis på vores klinikker i Fredericia og Odense.

Baggrunden for samarbejdet er et ønske om større fleksibilitet, når der skal planlægges follikelscanning i behandlingsforløbet. De Fynske patienter behøver ikke at køre til Fredericia, men kan blot besøge os på vores klinik i Odense i stedet.

Vores fleksible åbningstider incl. aften- og week end vil gøre det nemmere, at få passet de vigtige follikelscanninger ind i kalenderen.

Vi glæder os til at se jer.

JULI, 2015

Traditionen tro, holder vi heller ikke i år lukket i sommerferien på klinikkerne. Du kan derfor som altid, ringe til os ved problemer og akut behov for hjælp. VI er klar ved telefonen, så ring til os 4242 8899.

VI ønsker alle en rigtig skøn og solrig sommer.

 

JANUAR, 2015

Endnu et spændende år er gået hos Jordemoder.dk.

I februar flyttede vi i nye lokaler på Vesterballevej med forhåbning om, at Region Syddanmark ville give accept på en fødeklinik identisk med den der allerede er etableret i Region Sjælland.

På trods af massiv dokumentation af fordelene ved at lade normale fødsler foregå på en fødeklinik, var kritikerne endnu ikke klar til at give fødende kvinder et alternativ til de store specialafdelinger. Jeg håber så inderligt at de kommer til fornuft i 2015.

I August var vi igen klar med et tiltag, som vi i mange år har drømt om at føre ud i livet. Spørgjordemoderen.dk var endelig en realitet og et resultat af mange arbejdstimer. Vi glæder os over fremadrettet at kunne bringe nyheder, artikler, tips, tricks og gode råd til gravide og kommende forældre.

September blev måneden, hvor jeg fik bevilget orlov fra min stilling som jordemoder på Kolding Sygehus, som jeg har varetaget siden 2002. Den hårde centralisering af fødselshjælpen fra politisk side, har påvirket tilgangen til, og varetagelsen af fødslerne i en, synes jeg uheldig retning, hvilket gjorde at jeg pludselig kunne mærke trangen til at få luftforandring. Jeg nyder også at have mere tid med vores skønne børn Ida på 6 år og Hector på 2½ år.

Jeg skød min orlov i gang med den skønneste hjemmefødsel i et ”kendt jordemoderforløb” her på klinikken. En skøn start på livet for en lille ny familie i stille, rolige og hjemlige omgivelser uden stress og jag. Det bekræftede mig endnu engang i, at mit hjerte selv efter 12 år som jordemoder stadig banker for det største øjeblik i livet – fødslen af et barn.

I løbet af efteråret har vi arbejdet på et samarbejde med en landsdækkende butikskæde, og i december faldt det endelige samarbejde på plads. Vi glæder os derfor at præsentere jer for nye tiltag samarbejde i 2015 det bliver rigtig spændende :0)

2015 kommer til at byde på endnu en ansøgning til Region Syddanmark omkring etablering af en fødeklinik, så vi forhåbentlig på sigt vil kunne tilbyde de kommende forældre et alternativ, med de massive og dokumenterede fordele, der ligger i at føde udenfor specialafdelingerne, når man har en normal graviditet og et forventet normalt fødselsforløb. Du kan allerede støtte op om initiativet og gøre en forskel ved at synes godt om facebooksiden ”Region Syddanmark Fødeklinik“.

Jeg vil gerne ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår. Tak for året der er gået, og tak for jeres engagement og deltagelse – du er med til at gøre Jordemoder.dk til noget helt specielt.

Kærlig hilsen

Birgit

 

FEBRUAR, 2014

ENDELIG EN REALITET….Jordemoder.dk er flyttet fra Navervej 4 til Vesterballevej 1 i Fredericia. Vi glæder os til at se de første gravide til scanning i morgen eftermiddag på vores nye adresse alle er velkomne og vi holder naturligvis åbent hus, så snart vores sidste nye tiltag er på plads – vi glæder os til at se jer….

 

DECEMBER, 2013

Har du brug for en akut tid i julen eller nytåret står vi som vanligt klar til at hjælpe hurtigst muligt – vi glæder os til at se jer :0)

 

DECEMBER, 2013

Der kommer til at ske spændende ting i 2014 hos Jordemoder.dk vi både flytter til nyelokaler og åbner samtidig op for en helt unik mulighed for vores gravide og fødende – følg med her og på Facebook og bliv opdateret løbende – det bliver fantastisk :0)

 

JULI, 2013

Der er stadig få ledige massagetider til kr. 300,-  ring på tlf. 4242 8899 og forhør nærmere.

 

Maj, 2013

3D/4D scanning til drømmepris……..

Da vi har en jordemoder og sonograf under oplæring til 3D/4D scanning tilbyder vi tirsdag 11/6 -13 3D/4D scanning til Kr. 300,-

Scanningen indeholder DVD med billeder og selve scanningen samt billeder på print. Denne scanning skal bookes via kliniktelefonen 4242 8899.

Vær opmærksom på at der ikke ved denne scanning gives ny tid, såfremt barnet ikke ligger godt.

 

Maj, 2013

LAD OS KOMME VIDERE I REGION SYDDANMARK…..

Region Sjælland står bag en ny privat fødeklink, der udelukkende bemandes af jordmødre.

Ifølge jordemoder Louise Zielinski skal de private fødeklinikker ses som et alternativ til gravide, der har overvejet en hjemmefødsel, men som gerne vil have fødestuens lidt mere ordnede forhold.

Louise Zielinski driver selv en privatklinik nær Slagelse, og er den første jordemor, der har indgået en aftale med Region Sjælland. Hun har ansat yderligere tre jordmødre, og tilsammen ventes de at bringe omkring 200 børn til verden årligt – de første indenfor få uger.

Det vil være gratis for den gravide at føde på den private fødeklinik, da det offentlige betaler udgiften.

 

Den samme jordmoder hele vejen

På den nye private fødeklinik følges den gravide af den samme jordmoder før og under fødslen, og det er især netop trygheden ved at have en kendt jordmoder med til fødslen, der tiltaler mange af de gravide, der vælger at føde på en privat fødeklinik.

De fremhæver dog også andre fordele, f.eks. peger nogen på, at de gerne vil undgå hospitalet – ifølge jordmoder Louise Zielinski kan det f.eks. skyldes, at nogen forbinder det med stress og jag fra en tidligere fødsel.

Region Sjælland har planer om at indgå aftaler med flere private jordmødre, så antallet af årlige klinikfødsler kan nå op omkring 600 på klinikker i bl.a. Slagelse, Sorø og Korsør
Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman, udtaler, at det endnu er for tidligt at sige, om de private fødeklinikker vil brede sig til resten af landet, men forklarer samtidig, at erfaringerne fra Region Sjælland naturligvis vil blive fulgt.

Kilde: Jyllands-posten

 

April, 2013

NU MÅ POLITKERNE DA SNART VÅGNE OP…….’

Raske danske kvinder der føder på special afdeling har en højere mortalitet end, raske hollandske kvinder der føder i hjemmet.

Det er da himmelråbene vanvittigt at vi bliver ved at acceptere denn…e udvikling. Lad os få nogle flere tal på komplikationsrater og indgrebsfrekvenser for hhv. hospitals- og hjemmefødsler….

Læs mere på Science Direct

Skal selv assistere en veninde ved en hjemmefødsel indenfor de næste uger og glæder mig HELT vildt. Mere herom når fødslen er overstået :0)

Følg os hos Jordemoder.dk på Facebook

 

December, 2012

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår – og ja vi som altid åbent hele julen samt i nytåret – ring blot på tlf. 4242 8899!

 

November, 2012

Følg jordemoder.dk på Facebook og bliv opdateret med info samt tips og tricks.

 

Juni, 2012

Sommeren står for døren og vi har allerede nu besøg af mange ferieglade og forventningsfulde kommende forældre. Hos Jordemoder.dk holder vi ikke ferielukket, men der er rift om tiderne, så bestil tid til scanning i god tid. Vi glæder os til at se jer.

 

Maj, 2012

26. Maj kl. 14.52 blev vi forældre til en dejlig dreng på 3750 gram og 55 cm. lang. Thomas og jeg vil gerne takke alle jer, som gennem graviditeten har deltaget interesseret og sendt søde hilsener til os ifm. fødslen af vores 2. barn.

Mange hilsner fra Thomas & Birgit

 

December, 2011

Banebrydende samarbejdsaftale med Danmark Sygeforsikring og alle autoriserede jordemoderklinikker.

Pr. 1. Januar 2012 vil det være muligt for alle medlemmer at få 30% tilskud på jordemoderydelser.

En super mulighed for alle gravide for at opnå tryghed og kontinuitet i graviditeten, ved at se den samme jordemoder HVER gang eller et godt tilskud, hvis du ønsker at have din egen jordemoder med til fødslen.

 

Oktober, 2011

Mød os på Baby- og småbørnsmessen i Øksnehallen i København 15. og 16. Oktober.

Kom forbi vores spændende stand og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig – vi glæder os til at se jer!

 

Juli, 2011

Coaching for selvvalgte singlemødre hos jordemoder.dk.

Signe Fjord er oprindeligt uddannet jurist og har været selvstændig coach og terapeut siden 2004. Signe Fjord er medforfatter til bogen “Selvvalgt Singlemor til Donorbarn – Beslutningsprocessen”, og kan bl.a. hjælpe andre singlekvinder med at træffe beslutningen om inseminering er det rigtige for dem.

Kontakt os på tlf. 4242 8899 ved spørgsmål eller ønske om tidsbestilling.

 

August, 2010

Danmarks største baby- og børneudstyrskæde BabySam og Jordemoder.dk har indledt et samarbejde om kønsscanning. Til en start omfatter samarbejdet 12 butikker i det sydlige Jylland og på Fyn, men vi håber på at kunne introducere samarbejdet i resten af landet på sigt.

August, 2010

Hos Jordemoder.dk vil vi gøre alt for at give dig de bedste betingelser for at få en god graviditet, fødsel og barsel.

Fra og med uge 34 vil jeg derfor hver fredag lægge gode tips, tricks eller andre spændende informationer på hjemmesiden, som jeg håber du kan drage nytte af.

 

August, 2010

Hvor er maven Mary?

Læs hvilke forklaringer jordemoder Birgit Thalwitzer bl.a. har givet journalisten fra SeogHør og Billed-Bladet

 

Maj, 2010

Jordemoder.dk og TV2 søger deltagere til DANMARK I FØLGE MED BUBBER.

TV-serien DANMARK I FØLGE BUBBER er i fuld gang med forberedelserne til 4. sæson, som sendes til efteråret 2010 på TV2. Vi researcher i øjeblikket på et program om sæddonation. Planen er at Bubber følger en ung mand, der har en vis erfaring med at være sæddonor og derigennem oplever hvordan det er at være sæddonor. Desuden skal Bubber selv en tur gennem hele processen for at blive godkendt som donor.
For at kunne deltage.

For at komme hele vejen rundt om emnet vil vi også gerne finde en enlig eller et heteroseksuelt par, der har brug for hjælp til at blive gravid med sæd fra en doner med åben profil. Bubber vil gerne følge hende/dem i processen, hvor hun/de vælger hvilken donor hun/de gerne vil have sæd fra, og hvilke overvejelser hun/de gør sig i den forbindelse. Hvis det er mulig vil vi gerne “være med” når kvinden får lagt donorsæd op, og når der forhåbentlig kommer en positiv graviditetstest.

Kontakt Dorte Kindberg på tlf. 33 44 74 00 / 26 17 47 58 eller mail dorte.kindberg@eyeworks.tv
Kontakt Jordemoder Birgit Thalwitzer på tlf. 42 42 88 99 eller mail info@jordemoder.dk

 

April,2010

“Brug for ro?”  BioGaia, dråber mod kolik.

BioGaia er et probiotisk kosttilskud, med de naturlige mælkesyrebakterier “L. reuteri”. det unikke ved Biogaiaer at det er udvundet af modermælk og kendt af hele det menneskelige fordøjelsessystem. Videnskabelige studier viser, at L. reuteri nedsætter spædbørns græde-tid ved kolik samt forebygger diarre, astma, eksem mm.

 

Marts, 2010

Vil du have energi til mere end at være gravid ?

Er du træt af at føle mere eller mindre konstant træthed og trænger du til at få lidt mere overskud i hverdagen så prøv Q10.

Jordemoder.dk har nu fornøjelsen af i samarbejde med Pharma Nord at tilbyde alle vores gravide at prøve Q10 gratis i 30 dage.

Q10 er cellernes katalysator for energi og hvis du mangler Q10 vil du opleve en effekt måske allerede i løbet af få dage. Læs mere her

Det eneste du skal gøre er at kontakte Jordemoder.dk på tlf. 4242 8899 så er du måske allerede et skridt videre mod mere overskud i din graviditet.

 

Januar, 2010

Jordemoder.dk tilbyder i samarbejde med Odense Universitethospital alle gravide i Odense kommune til at deltage i projekt ” Odense Børnekohorte”. Formålet med projektet er at skaffe ny viden om børns sundhed og sygdomme samt hvordan man bedst forebygger en lang række sygdomme.

 

December, 2009

Forevig din flotte gravide mave eller jeres fantastiske og vidunderlige barn med lækre billeder.

I samarbejde med Fotograf Helle S. Andersen i Fredericia har vi nu fornøjelsen af – hele December måned – at kunne tilbyde et gavekort på Kr. 500,- til fotografering. Læs mere og få inspiration her.

 

November, 2009

Nu er det muligt at få finansieret hele din pakke hos jordemoder.dk. Vi tilbyder i samarbejde med helsekonto en ny mulighed for at få finansieret dine behandlinger hos Jordemoder.dk. Kontakt os og lad os fortælle dig om dine muligheder.

Udfyld ansøgning her

 

November, 2009

Jordemoder.dk har startet et tæt samarbejde med Pharma Nord. Pharma Nord er en af Europas absolut førende virksomheder indenfor forebyggende kosttilskud og lægemidler af naturlig oprindelse. I løbet af 2010 vil der ske spændende tiltag på området indenfor graviditet og barsel.

 

Oktober, 2009

Jordemoder.dk er medlem af foreningen for privatpraktiserende jordemødre og arbejder hårdt på at få pengene til at følge den gravide, så du frit kan vælge, hvor du vil have foretaget dine graviditesundersøgelser og scanninger. Vi kæmper også kampen for en Hjemmefødselsordning i region Syddanmark.

 

Juni, 2009

Birgit Thalwitzer jordemoder.dk svarer på graviditetsmyter i tv2-udsendelsen ” Vores første barn” se mere her.

 

Marts, 2007

Jordemoder.dk åbner ny klinik i Odense.

Februar, 2007

Jordemoder.dk har startet et samarbejde op med Matas babyklub, hvor vi vil være aktive som skribenter omkring graviditet, fødsel og barsel.