Akupunktur til gravide mod kvalme, er en kinesisk behandlingsform hvor man kan opnå lindring af smerter og andre symptomer, ved hjælp af nåle stukket ind i bestemte punkter på kroppen.
Akupunktur har sin oprindelse i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og har været anvendt som behandlingsform i Kina i mere end 2000 år.
Ifølge TCM, er akupunktur en behandlingsform, der kan aktivere kroppens egne helbredende kræfter.
Akupunkturens virkning skal findes ved nervesystemets funktioner. Akupunktur virker blandt andet ved at stimulere de fine nerver, der løber i huden og langs blodkarrene. Derved påvirkes hjernens kontrol over kroppen og opfattelse af smerte.
Akupunkturen kan derfor lindre gravides problemer med kvalme og opkastning, træthed, hævede hænder og fødder, smerter og forstoppelse.
På meridianbanerne findes mere end 365 akupunkturpunkter, hvorigennem meridianernes energi og dermed vores samlede livsenergi kan reguleres.
Akupunktur til gravide – graviditetskvalme
Graviditetskvalme er helt normalt under din graviditet. Det begynder for de fleste omkring uge 6 og aftager ofte mellem uge 12 og 20. Nogle kvinder har dog kvalme i større eller mindre grad under hele graviditeten.
Med hensyn til akupunkturbehandling for graviditetskvalme er det godt at komme i gang så tidligt som muligt. Behandlingen er effektiv og i de fleste tilfælde vil man mærke effekten allerede første gang du modtager behandlingen.
Akupunktur til gravide – modning til fødsel
Med akupunktur kan langt de fleste gener i forbindelse med graviditet afhjælpes eller lindres, herunder kvalme, opkastninger, forstoppelse, halsbrand, karpaltunnelsyndrom, bækkensmerter og væskeophobninger. Akupunkturbehandling i graviditeten indebærer ingen risiko for dig eller din baby.
Fra graviditetsuge 37+0 tilbydes akupunktur til modning til fødsel.
Behandlingen er en modningsproces, som klargør krop og sind til den kommende fødsel og kan mindske risikoen for at gå over tid. Med andre ord øger fødselsmodning chancerne for en spontan fødsel omkring terminstidspunktet. Som en bonus har forskning vist, at akupunktur op til fødslen kan nedsætte behovet for medicinsk smertelindring.
Bivirkninger
Enkelte gravide oplever en midlertidig forværring af generne eller træthed under og efter akupunktur til gravide. Hvis der er bivirkninger, er det vigtigt at den gravide gør opmærksom på dette, så der kan tages hensyn til det i de efterfølgende behandlinger.


Birgit Thalwitzer
Jordemoder & Sonograf
Birgit Thalwitzer er uddannet jordemoder og har arbejdet med graviditet, fødsel og fertilitet siden 2002. Gennem årene har hun opbygget en bred og solid erfaring fra fødeafdelinger i både Danmark og Norge – blandt andet i Odense, Holstebro og Esbjerg.
I 2005 grundlagde Birgit den private klinik Jordemoder.dk med afdelinger i både Fredericia og Odense. Her tilbyder hun alt fra graviditetsscanninger og inseminationer til fødselsforberedelse, konsultationer, barselsbesøg og specialiseret graviditets- og barselsmassage. Birgit brænder for at skabe trygge, personlige og professionelle rammer for kvinder og par – uanset om de er i fertilitetsbehandling, venter barn eller netop har født. Hun oplever arbejdet som jordemoder som en livsstil og et kald – og møder hver klient med nærvær, empati og høj faglighed. For Birgit handler det ikke bare om sundhed og tryghed, men også om at give kommende forældre en god og mindeværdig start på det nye kapitel i livet.