Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning udføres i uge 11+3 – 13+6 for at vurdere risikoen for de 3 hyppigste kromosomfejl hos dit barn. Ved nakkefoldsscanningen vil vi foretage en måling af nakkefolden, barnets puls og måle hvor langt barnet er og derved bestemme en termin. Herefter laver en samlet vurdering af scanningens fund sammen med doubletesten (en blodprøve du har fået foretaget hos lægen) og din alder.

Vurderingen afgør om der er en lille risiko for kromosomfejl eller om der bør tilbydes yderligere undersøgelser.

Man kan kun se køn ved denne scanning, hvis du er mere end 13+0 uger henne.

Hos Jordemoder.dk er alle vores sonografer uddannede i det danske sundhedssystem, har mange års erfaringer fra svangreambulatorier og er certificeret i nakkefoldsscanninger. Du kan derfor trygt få foretaget en nakkefoldsvurdering professionelt hos os.

Hvad er nakkefolden?

Når man hører ordet nakkefoldsscanning, kan det let komme til at lyde teknisk og fjernt. Men i virkeligheden handler det om en helt konkret måling – nemlig af den lille væskespalte, der midlertidigt opstår i huden bag nakken på fosteret i første trimester. Denne væskespalte kaldes nakkefolden, og den er helt normal at se i uge 11 til 14 af graviditeten.

Nakkefolden består af en lille mængde væske, som samler sig under huden i nakkeregionen. Den kan måles med ultralyd og giver værdifuld information om fosterets udvikling. Det er nemlig sådan, at tykkelsen på nakkefolden – i kombination med andre faktorer – kan give en indikation af risikoen for visse kromosomafvigelser, som for eksempel Downs syndrom (trisomi 21), Edwards syndrom (trisomi 18) og Pataus syndrom (trisomi 13).

Det er vigtigt at forstå, at nakkefolden ikke i sig selv er et tegn på sygdom. Alle fostre har en nakkefold i begyndelsen af graviditeten – det er en del af den naturlige udvikling. Men forskningen har vist, at en forhøjet mængde væske i området kan være forbundet med en øget sandsynlighed for kromosomfejl eller andre medfødte tilstande. Derfor er målingen af nakkefolden blevet en vigtig del af den tidlige graviditetsscreening.

Ved en nakkefoldsscanning måler sonografen tykkelsen af væskespalten bag fosterets nakke. Denne måling sker i millimeter og bliver typisk sammenholdt med en blodprøve (doubletest) og din alder for at beregne en samlet risikovurdering. Det er en screening – ikke en diagnose – og den skal ses som et redskab til at få et bedre overblik over, hvordan dit foster har det, og om der kunne være behov for yderligere undersøgelser.

Nakkefolden er altså en lille detalje med stor betydning – ikke fordi den siger noget definitivt, men fordi den kan være et signal, som sundhedspersonalet bruger til at sikre, at du og dit barn får den bedst mulige omsorg og opfølgning.

Derfor tilbydes du en nakkefoldsscanning

Nakkefoldsscanning tilbydes alle gravide. Formålet med scanningen er at vurdere risikoen for kromosomfejl hos dit barn. Den hyppigste kromosomfejl er et ekstra kromosom 21, der ses hos børn med mongolisme – bedre kendt som Downs Syndrom.

Downs syndrom opstår under celledelingen. ægceller og sædceller består hver af 23 kromosomer i forhold til alle andre celler i kroppen som består af 46 kromosomer. Når ægcellen og sædcellen smelter sammen skulle det blive til 46 kromosomer. Under celledelingen opstår en ekstra kromosom på nummer 21 (heraf navnet trisomi 21).

Det er vigtigt at understrege, at en nakkefoldsscanning ikke er en diagnose, men en vurdering. 

Vurdere scanningen høj risiko for kromosomfejl, bliver du henvist til hospitalet til videre udredning, hvor du vil blive tilbudt moderkageprøve, fostervandsprøve eller NIPT test.  

Hvornår foretages nakkefoldsscanningen?

Du bliver tilbudt en nakkefoldsscanning, når du er mellem uge 11+3 og 13+6 henne i graviditeten. Det er i netop dette tidsrum, at fosteret har den rette størrelse til at kunne måle nakkefolden præcist. Scanningen er en del af den første trimester screening, som også inkluderer en blodprøve (doubletest), og den bruges til at vurdere risikoen for visse kromosomafvigelser hos fosteret.

Ved din første graviditetsundersøgelse hos din egen læge – typisk omkring uge 6–10 – vil du få information om denne screening. Her får du også tilbudt at få taget blodprøven, som helst skal foretages mellem uge 8+0 og 13+6, men helst inden uge 10, hvis den skal kombineres optimalt med nakkefoldsscanningen. Denne blodprøve måler to graviditetshormoner, PAPP-A og β-hCG, som indgår i risikoberegningen.

Ved at kombinere oplysningerne fra scanningen, blodprøven og din alder, kan sundhedspersonalet beregne en statistisk risiko for, om fosteret har fx Downs syndrom (trisomi 21), Edwards syndrom (trisomi 18) eller Pataus syndrom (trisomi 13).

Tidspunktet er nøje udvalgt: Scannes du før uge 11+3, er fosteret ofte for lille til præcise målinger. Og efter uge 13+6 er nakkefolden typisk ikke længere synlig. Derfor er det vigtigt at få booket tid indenfor netop denne periode, hvis du ønsker screeningen.

Hvordan foregår scanningen?

En nakkefoldsscanning er en tryg og smertefri oplevelse for de fleste. Den minder i praksis meget om en almindelig ultralydsscanning og foregår typisk mellem graviditetsuge 11+3 og 13+6. Det er i denne periode, at fosteret er stort nok til at kunne måle nakkefolden præcist – og samtidig tidligt nok til, at en eventuel risikovurdering kan følges op med yderligere undersøgelser, hvis der skulle være behov for det.

Abdominal scanning – det mest almindelige

I langt de fleste tilfælde foretages scanningen via maven (abdominalt). Du ligger på en briks med maven fri, og sonografen påfører en smule ultralydsgel på huden. Geléen sikrer, at lydbølgerne fra scanneren får optimal kontakt med kroppen, så billederne bliver så tydelige som muligt. Herefter føres en lille scanner – kaldet en transducer – hen over maven. På skærmen kan du følge med i fosterets bevægelser, og mange oplever dette som et smukt og rørende øjeblik: at se det lille hjerte slå, og at se barnet bevæge sig for første gang.

Scanningen varer typisk 20–30 minutter, afhængigt af barnets placering og bevægelighed. Nogle gange kan det være nødvendigt at rykke lidt rundt, tømme blæren eller tage en kort pause, hvis fosteret ikke ligger optimalt til målingen. Det er helt normalt – og noget erfarne sonografer er vant til at håndtere roligt og professionelt.

Transvaginal scanning – når det er nødvendigt

I enkelte tilfælde – typisk hvis fosteret ligger meget lavt i bækkenet, eller hvis mavebilledet er uklart – kan det være nødvendigt at foretage scanningen indvendigt med en tynd vaginal probe. Det kaldes en transvaginal scanning og giver ofte et skarpere billede tidligt i graviditeten. Proceduren er ikke smertefuld, men kan føles en smule intim eller uvant. Derfor informerer og spørger vi altid først, og scanningen udføres med stor respekt for din tryghed og grænser.

Det er vigtigt at vide, at du altid har mulighed for at stille spørgsmål og sige fra, hvis du er utryg. Målet er, at du skal føle dig godt informeret og tryg hele vejen igennem – uanset hvordan scanningen udføres.

Hvad kan man se?

Ved nakkefoldsscanningen kigger vi ikke kun på nakkefolden. Vi tjekker også antallet af fostre, måler fosterets længde (CRL), ser på hjerteaktivitet og vurderer andre strukturer som næseben og blodgennemstrømning i bestemte kar (Ductus venosus). Alle disse elementer er med til at give en mere komplet vurdering af barnets tilstand.

Scanningen dokumenteres med billeder – og hos os får du naturligvis både billeder og videoklip med hjem, hvis du ønsker det. Det er en del af vores tilgang: at kombinere grundig faglighed med nærvær, tryghed og omsorg.

Hvor tyk bør nakkefolden være?

En af de mest almindelige spørgsmål ved nakkefoldsscanning er: “Hvornår er nakkefolden for tyk?” Svaret er ikke helt sort-hvidt, men der findes nogle generelle grænser, som bruges i risikovurderingen.

Hos et foster mellem uge 11 og 14 anses en nakkefold på op til 3,0 mm som inden for det normale. Det betyder ikke, at en tykkelse over 3 mm automatisk er tegn på sygdom – men det kan give anledning til nærmere vurdering. Jo tykkere nakkefolden er, jo højere er den statistiske risiko for, at fosteret har en kromosomafvigelse eller en anden medfødt tilstand. Det er vigtigt at understrege, at dette alene handler om statistik og sandsynlighed – ikke en diagnose.

Faktisk er det sådan, at mange fostre med en måling over 3 mm viser sig at være helt raske. Omvendt kan nakkefolden også være normal hos fostre, hvor der senere viser sig at være en afvigelse. Derfor bruges nakkefoldens tykkelse aldrig alene. Den indgår altid i en kombineret risikovurdering, hvor også din alder og resultaterne fra doubletesten (blodprøverne PAPP-A og hCG) spiller ind.

Jo mere præcist målingen foretages – og jo mere komplet den kombineres med øvrige data – desto mere pålideligt bliver det samlede risikobillede. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt, at scanningen udføres af fagfolk med erfaring i fostermålinger, og at fosteret har den rette størrelse og placering under undersøgelsen.

Hvis nakkefolden viser sig at være tykkere end normalt, vil det ikke automatisk føre til yderligere tests. Men det kan give anledning til tilbud om opfølgende undersøgelser, fx NIPT (non-invasiv prænatal test), moderkageprøve (CVS) eller fostervandsprøve – alt afhængig af den samlede vurdering og dine ønsker som gravid.

Det vigtigste at vide er: En måling af nakkefolden er ikke et facit, men en brik i puslespillet, der sammen med andre informationer hjælper med at give et mere nuanceret billede af dit barns udvikling.

Hvad er en nakkefold?

Alle fostre har en lille væskespalte i huden bag nakken i første trimester. Det kaldes nakkefolden – og det er helt normalt. Ved nakkefoldsscanningen måler vi tykkelsen af denne væskefyldte fold med ultralyd. Målingen sker i millimeter og foretages, når fosteret er mellem 11+3 og 13+6 uger gammelt.

Nakkefolden er en del af fosterets naturlige udvikling, men forskning har vist, at en øget mængde væske i dette område kan være forbundet med en højere risiko for visse kromosomafvigelser, især trisomi 21 (Downs syndrom). Derfor bruges målingen som en del af den samlede risikovurdering.

Tykkelsen bliver vurderet sammen med fosterets alder (beregnet ud fra længden – CRL) og din egen alder som gravid. Jo tykkere nakkefolden er i forhold til det forventede, desto mere vil det trække vurderingen i retning af øget risiko. Det betyder dog ikke, at der er noget galt – kun at sandsynligheden er højere end gennemsnittet.

Hvis du efter scanningen fortsat føler dig usikker eller ønsker mere præcise svar, kan du vælge at få foretaget en NIPT-test. Det er en blodprøve, som analyserer fosterets DNA via dit blod og kan give en mere sikker risikovurdering – helt uden risiko for fosteret.

Husk, at nakkefoldsmålingen altid er en screening, ikke en diagnose. Og vi er her for at hjælpe dig med at forstå dine resultater – og vælge det forløb, der føles rigtigt for dig.

Doubletest og risikovurdering

Nakkefoldsscanningen er en vigtig brik i den samlede vurdering af fosterets helbred, men den står sjældent alene. For at få et mere nuanceret billede kombineres scanningsresultatet med en blodprøve – den såkaldte doubletest – og din alder. Det er summen af disse data, der danner grundlag for den samlede risikovurdering.

Hvad er doubletesten?

Doubletesten er en blodprøve, som typisk tages i uge 8–10 af graviditeten, altså nogle uger før nakkefoldsscanningen. Den måler niveauet af to specifikke proteiner i dit blod:

• PAPP-A (Pregnancy-Associated Plasma Protein A)
• β-hCG (fri beta-human choriongonadotropin)

Disse proteiner produceres af moderkagen og har naturlige koncentrationsniveauer under graviditeten. Men ved visse kromosomafvigelser – fx Downs syndrom – kan niveauerne være markant lavere eller højere end normalt. Det er denne ubalance, man leder efter.

Testresultaterne omsættes til såkaldte MoM-værdier (Multiples of the Median), som viser, hvordan dine tal afviger fra gennemsnittet. En MoM-værdi tæt på 1,0 anses som normal, mens værdier væsentligt over eller under kan øge mistanken om kromosomfejl – især når de kombineres med en forøget nakkefold og stigende alder.

Sådan udregnes risikoen

Når doubletesten og nakkefoldsscanningen er gennemført, sættes tallene sammen med din alder i et specialiseret program, som beregner en samlet risiko. Denne risiko vises typisk som et forholdstal – for eksempel 1 ud af 250, 1 ud af 10.000 eller lignende. Det fortæller, hvor stor sandsynligheden er for, at barnet har en af de mest almindelige kromosomfejl.

Her er det vigtigt at forstå forskellen på screening og diagnose. En risiko på 1 ud af 200 betyder ikke, at barnet har en kromosomfejl – kun at der er en statistisk sandsynlighed, som ligger over den grænse, man i Danmark normalt bruger som cut-off for “øget risiko”. Den grænse ligger ved 1 ud af 300. Ligger du over den, vil du typisk få tilbudt yderligere undersøgelser, fx:

• NIPT (Non-Invasiv Prænatal Test) – en blodprøve, der undersøger fosterets DNA i dit blod.

• Moderkageprøve (CVS) eller fostervandsprøve (amniocentese) – som kan stille en sikker diagnose, men som er invasive.

Hvad betyder “normal risiko”?

Langt de fleste gravide får en risikovurdering, der betegnes som “normal” – det vil sige, at sandsynligheden for kromosomafvigelser er lav. Det kan for eksempel være en risiko på 1 ud af 2.000 eller lavere. I de tilfælde er der som regel ikke behov for yderligere undersøgelser, medmindre der er andre forhold, som giver anledning til opfølgning.

Samtidig er det vigtigt at huske, at ingen test i graviditeten kan give en 100 % garanti for, at alt er, som det skal være. Men kombinationen af doubletest og nakkefoldsscanning fanger størstedelen af de mest alvorlige afvigelser – især Downs syndrom, hvor metoden har en sensitivitet på omkring 90–95 %, afhængigt af kvaliteten af målingerne.

Vi hjælper dig med at forstå dine tal

Hos os får du altid en grundig forklaring på dine resultater. Vi gennemgår målingerne og blodprøvesvarene med dig – og forklarer præcis, hvad tallene betyder for dig og din graviditet. Du bliver aldrig overladt til at tolke tekniske udtryk alene. Vi ved, at det kan være overvældende, og vi tager os god tid til at sikre, at du går herfra med ro i maven – og svar, du kan bruge til noget.

Screeningens præcision og begrænsninger

Nakkefoldsscanning kombineret med doubletest er i dag en af de mest anvendte metoder til at vurdere risikoen for visse kromosomafvigelser hos fosteret. Metoden er gennemprøvet og har høj præcision – men den har også sine begrænsninger. Det er vigtigt, at du som gravid forstår, hvad testen faktisk måler, og hvad den ikke kan sige noget sikkert om.

Hvor præcis er screeningen?

Når nakkefoldsmålingen kombineres med doubletest og alder, opnås en sensitivitet på omkring 90–95 % for Downs syndrom. Det betyder, at 9 ud af 10 fostre med Downs vil blive identificeret som havende “øget risiko”. Det er en høj andel, men ikke en garanti. Der vil stadig være enkelte tilfælde, som ikke opdages via denne screening – og omvendt vil nogle få blive vurderet som havende høj risiko, selvom alt viser sig at være normalt.

Denne type test kaldes en screening – ikke en diagnostisk test. Det vil sige, at den kan pege på, hvem der bør tilbydes yderligere undersøgelser, men den kan ikke stille en sikker diagnose. Diagnosen kan kun stilles ved enten en NIPT, en moderkageprøve (CVS) eller en fostervandsprøve (amniocentese).

Hvad med falsk positive og falsk negative?

Et vigtigt begreb i denne sammenhæng er falsk positiv – det vil sige, at screeningen vurderer, at der er øget risiko, selvom fosteret er raskt. Det kan naturligvis give anledning til bekymring og unødvendig nervøsitet, og derfor er det vigtigt, at screeningen suppleres med god rådgivning og opfølgning.

Statistikken viser, at omkring 5 % af gravide får et svar, der placerer dem i “øget risiko”-gruppen, selvom langt de fleste af disse børn viser sig at være fuldstændig sunde og raske. Omvendt kan screeningen også give et “normal risiko”-resultat hos enkelte fostre med afvigelser – de såkaldte falsk negative – men det er sjældent.

Hvad dækker screeningen – og hvad gør den ikke?

Den kombinerede første trimester screening (nakkefold + doubletest) er udviklet specifikt til at vurdere risikoen for:

• Trisomi 21 (Downs syndrom)
• Trisomi 18 (Edwards syndrom)
• Trisomi 13 (Pataus syndrom)

Andre sjældne genetiske tilstande, hjertemisdannelser og udviklingsforstyrrelser opdages ikke nødvendigvis ved denne scanning. Derfor skal screeningen ses som ét lag af information i graviditeten – og ikke som en komplet “sundhedstjekliste” for barnet.

Det er også værd at nævne, at selv en helt normal nakkefoldsscanning ikke kan udelukke alle former for sygdom. Mange strukturelle misdannelser og tilstande opdages først senere i graviditeten, typisk ved den mere detaljerede gennemscanning i uge 20–22.

Du er ikke alene om at forstå det hele

Tallene og begreberne kan virke overvældende – især hvis man ikke har hørt om dem før. Hos os tager vi os tid til at gennemgå dine resultater sammen med dig. Vi taler i et sprog, der giver mening, og vi sørger for, at du forstår, hvad din risikovurdering betyder – og hvad den ikke betyder.

Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt informeret – og at du har mulighed for at træffe dine egne valg, baseret på viden, omsorg og respekt.

Hvad vi tilbyder – tryghed, faglighed og plads til dig

Hos os er en nakkefoldsscanning ikke bare en teknisk måling – det er en vigtig milepæl i din graviditet, og vi behandler den derefter. Vores mål er, at du både får en grundig og professionel vurdering af dit barns udvikling og samtidig en personlig og tryg oplevelse, hvor der er tid til at være gravid og plads til at stille spørgsmål.

Faglighed i højsædet

Alle vores scanninger udføres af erfarne jordemødre og sonografer med specialuddannelse i prænatal ultralyd. Vi følger de nyeste retningslinjer og bruger avanceret udstyr, så vi kan foretage præcise målinger – også af små detaljer som næseben og blodgennemstrømning (flowmåling) i fosterets kredsløb. Det betyder, at vi kan tilbyde en mere detaljeret vurdering end blot nakkefoldens tykkelse – og dermed give dig det mest præcise risikobillede muligt.

Vi tager os tid til at gennemgå resultaterne med dig, så du forstår dem. Vi ved, at tallene kan virke tekniske, og vi prioriterer at forklare alt i et sprog, du ikke behøver være sundhedsuddannet for at forstå.

En oplevelse med nærvær

Hos os handler det ikke kun om tal. Det handler også om øjeblikket, hvor du ser dit barn for første gang, hører hjertet slå, og mærker det hele blive en smule mere virkeligt. Vi sørger for rolige rammer, hvor du kan være til stede i det – alene, med din partner eller med en ledsager, du har valgt.

Du får altid billeder og video med hjem, hvis du ønsker det – så du kan genopleve oplevelsen eller dele den med dem, du holder af.

Praktisk info og små detaljer, der gør en forskel

Vi anbefaler, at du møder op med fyldt blære, da det kan give bedre billeder ved en abdominal scanning. Men bare rolig – vi guider dig undervejs og tilpasser forløbet efter, hvad der er bedst i netop dit tilfælde.

Vi tager imod dig med ro, faglighed og respekt – og vi ved, hvor meget det betyder at blive set og hørt som gravid. Uanset om du kommer til os for screening, tryghed eller nysgerrighed, er du i trygge hænder hos os.

Hvad får du ved en nakkefoldsscanning hos Jordemoder.dk?

Ved en nakkefoldsvurdering vil vi bedømme den aktuelle risiko for kromosomfejl i din graviditet. Scanningen vil bedømme de samme faktorer som det offentlige system tilbyder. Derudover kigger vi også efter:

• Antallet af fostre
• Fastsætter datoen for din termin
• Hvis du venter tvillinger, vurderer vi risikoen for kromosomfejl for hvert barn. Enæggede tvillinger vil have den helt samme vurdering.
• Vi ser efter andre tegn på Downs Syndrom, f.eks. ved at kigge efter næseben og lave flowmåling, hvis dette er muligt

Vi printer selvfølgelig en masse skønne billeder til at tage med hjem og sender videoen af scanningen på mail. 

Vi anbefaler, at du møder op med en fyldt blære. I nogle tilfælde kan det hjælpe til at lave bedre billeder af dit barn.

Ofte stillede spørgsmål om nakkefoldsscanning

Birgit Thalwitzer
Jordemoder & Sonograf

Birgit Thalwitzer er uddannet jordemoder og har arbejdet med graviditet, fødsel og fertilitet siden 2002. Gennem årene har hun opbygget en bred og solid erfaring fra fødeafdelinger i både Danmark og Norge – blandt andet i Odense, Holstebro og Esbjerg.

I 2005 grundlagde Birgit den private klinik Jordemoder.dk med afdelinger i både Fredericia og Odense. Her tilbyder hun alt fra graviditetsscanninger og inseminationer til fødselsforberedelse, konsultationer, barselsbesøg og specialiseret graviditets- og barselsmassage. Birgit brænder for at skabe trygge, personlige og professionelle rammer for kvinder og par – uanset om de er i fertilitetsbehandling, venter barn eller netop har født. Hun oplever arbejdet som jordemoder som en livsstil og et kald – og møder hver klient med nærvær, empati og høj faglighed. For Birgit handler det ikke bare om sundhed og tryghed, men også om at give kommende forældre en god og mindeværdig start på det nye kapitel i livet.