
En scannings af livmoderhals er relevant hvis du har mange plukkeveer eller tyngdefornemmelse. Det kan være du før født for tidligt. Eller også har du bare en følelse af, at noget ikke er som det bør være? Så kan du med fordel få lavet en scanning af din livmoderhals også kaldet en cervixscanning.
Livmoderhalsen måler omkring 3-4 cm i løbet af graviditeten, men bliver kortere hen mod fødslen og vil til sidst slet ikke være mulig at se. Livmoderhalsen er det der holder livmoderen lukket, så længden af livmoderhalsen kan give en indikation af, om du kan være på vej i fødsel og om alt er som det bør være, på dit nuværende stadie i graviditeten. Målingen kan derfor også være med til at fortælle om dine plukkeveer påvirker din livmoderhals, eller om plukkeveerne er helt ufarlige.
Denne scanning er en indvendig scanning, som udføres smertefrit, under trygge omgivelser og kun af sonografer med stor erfaring indenfor netop scanning af livmoderhals. Undersøgelsen laves uden de normale bøjler til benene, men blot med en skråpude under din bagdel, hvilket gør det til en mere skånsom oplevelse.
Scanningen undersøger også, hvor langt nede i bækkenet at den ledende fosterdel er. Oftest vil det være hovedet, men det kan også være numsen der ligger nederst. Placeringen af hovedet eller numsen i bækkenet og om der er fostervand foran eller ikke, er med til at give en samlet vurdering af graviditetens situation. Altså om din tyngdefornemmelse, dine mange plukkeveer eller bare en dårlig fornemmelse bunder i noget, hvor du skal tage dine forholdsregler, eller om det er helt ufarligt for graviditeten og barnet.
Scanningen kan laves gennem hele graviditeten og der er afsat ca. 15 min til en scanning af livmoderhals. Det er også muligt at målelivmoderhalsen i forbindelse med en anden scanning.
Er du i tvivl om denne scanning er noget for dig, så kontakt os endelig.
Ofte stillede spørgsmål om scanning af livmoderhalsen (cervixscanning)
En scanning af livmoderhalsen, også kaldet en cervixscanning, er en ultralydsundersøgelse, der måler længden af livmoderhalsen og vurderer dens tilstand. Formålet er at vurdere risikoen for for tidlig fødsel og give indsigt i, om plukkeveer eller tyngdefornemmelser påvirker livmoderhalsen.
En cervixscanning kan være relevant, hvis du:
- Har mange plukkeveer eller tyngdefornemmelser
- Tidligere har født for tidligt
- Har en fornemmelse af, at noget ikke er som det bør være
Scanningen kan udføres gennem hele graviditeten.
Scanningen udføres indvendigt (vaginalt) og er smertefri. Du ligger med en skråpude under bagdelen, hvilket gør undersøgelsen mere skånsom. Sonografen vurderer livmoderhalsens længde og tilstand samt placeringen af fosterets ledende del i bækkenet.
Under scanningen vurderes:
- Livmoderhalsens længde (normalt 3-4 cm i graviditeten)
- Om plukkeveer påvirker livmoderhalsen
- Placeringen af fosterets ledende del i bækkenet (hoved eller numse)
- Mængden af fostervand foran den ledende fosterdel
Disse vurderinger hjælper med at afgøre, om der er risiko for for tidlig fødsel eller om alt er som det skal være.
Prisen for en scanning af livmoderhalsen hos Jordemoder.dk er 700 kr.
Du kan booke en tid til scanning af livmoderhalsen direkte på Jordemoder.dk’s hjemmeside eller kontakte klinikken telefonisk alle dage mellem kl. 8 og 22 på tlf. 42 42 88 99.

Birgit Thalwitzer
Jordemoder & Sonograf
Birgit Thalwitzer er uddannet jordemoder og har arbejdet med graviditet, fødsel og fertilitet siden 2002. Gennem årene har hun opbygget en bred og solid erfaring fra fødeafdelinger i både Danmark og Norge – blandt andet i Odense, Holstebro og Esbjerg.
I 2005 grundlagde Birgit den private klinik Jordemoder.dk med afdelinger i både Fredericia og Odense. Her tilbyder hun alt fra graviditetsscanninger og inseminationer til fødselsforberedelse, konsultationer, barselsbesøg og specialiseret graviditets- og barselsmassage. Birgit brænder for at skabe trygge, personlige og professionelle rammer for kvinder og par – uanset om de er i fertilitetsbehandling, venter barn eller netop har født. Hun oplever arbejdet som jordemoder som en livsstil og et kald – og møder hver klient med nærvær, empati og høj faglighed. For Birgit handler det ikke bare om sundhed og tryghed, men også om at give kommende forældre en god og mindeværdig start på det nye kapitel i livet.
Anmeldelser af Jordemoder.dk

Kristina L

Så søde, forstående og selvom de er 100 procent professionelle har de hjertet og det menneskelige med hele vejen. Altid fleksible ift. tider. Vi har fået de bedste oplevelser igennem graviditeten med alle vores scanninger, spørgsmål og til sidst fødselsmodnende akupunktur og hindeløsning.
Tak for jer! I gør det trygt igennem en graviditet.
Maria L

Vi har af flere omgange været hos Jordmoder DK. Alle gange har været fyldt med omsorg og fantastisk behandling!
Vi er altid i trygge hænder hos jordmoder.dk og føler os både set og hørt
Især en kæmpe stor TAK – efter en fejlvurdering fra sygehuset og gribe os i situationen og hjælpe os. Havde det ikke været for jer – havde vi ikke kunne have ro i maven
Alle er velkomne hos jer og I formår altid at skabe et trygt rum.
TAK ❤️
Kæmpe anbefaling herfra!!
Henriette S

Jeg har kendt Birgit en del år, hun scannede mig første gang, da jeg ventede den yngste på 11 år. Det var derfor også eneste rigtige sted at skulle hen, nu hvor det efter 1 års fertilitetsbehandling, er lykkes os at blive gravide. Ligesom for 11 år siden, var det en helt igennem fantastisk oplevelse, masser omsorg og god tid til at rumme to meget lykkelige forældres tåre over hjertelyden. Vi glæder os rigtig meget til næste scanning om nogle uger.