Dit barn
Hvis barnet bliver født omkring dette tidspunkt, vil det have chancer for at overleve. Men det er sårbart på nuværende tidspunkt og starten på livet vil blive vanskelig – også på lang sigt, kan det blive problematisk, så hver dag barnet kan blive i livmoderen er en gave. I slutningen af ugen måler barnet ca. 31 cm. og vejer omkring 800g. Lårbensknoglen er ca. 4,4 cm. og hovedet måler ca. 6 cm. i diameter.
Dig selv
Gennemblødningen af dine kar er øget enormt og dine slimhinder bliver mere følsomme. Du kan derfor opleve helt uprovokeret at få næseblod. Som udgangspunkt skal du ikke have vaginal blødning i en graviditet, men hvis der f.eks. er tale om en pletblødning efter samleje, så har det sjældent nogen betydning.
Ugens tip
At flyve når du er gravid medfører ingen risiko, hvis du ellers er sund og rask. Normalvis vil du kunne rejse indtil graviditetsuge 32, men vær opmærksom på, at flyselskaberne har forskellige regler for, hvor langt du må være henne i graviditeten for at kunne flyve med dem. Så det er en rigtig god idé at kontakte selskabet inden bestilling af rejsen. Det forventes også ofte, at du medbringer dokumentation for det forventede fødselstidspunkt.
Vidste du
At udvekslingen mellem mor og barn er kompliceret og at fostertilstanden lægger grunden for barnets sundhed gennem hele livet. Graviditeten er derfor en enestående mulighed for at hjælpe dit barn fremover
gennem gode vaner i graviditeten. Ift. amning kan man som hovedregel sige, at det man har spist under graviditeten, kan man også spise imens man ammer uden, at det har betydelig effekt på barnet.