Uge 05

Uge5Dit barn

Der dannes 3 vigtige lag i denne uge. Det ene lag – ektodermen – bliver til bl.a. til overhud, tænder, negle, hår, talg- og brystkirtler og centralnervesystem. Det andet lag – mesodermen – danner bl.a. underhuden, urinveje, kønsorganer, blod, blodårer, kroppens hulrum samt muskulatur og skelet. Det sidste lag – endodermen – beklæder de indre organer såsom luftveje, tarme, urinveje, lunger og lever. Snart vil det være muligt på scanning at se barnet.

Dig selv

Hvis du tager en graviditetstest, vil den nu helt sikkert kunne spore graviditetshormonet HCG, da mængden af hormonet stiger hurtigt. Testen kan principielt teste positiv fra den første dag din menstruation udebliver. Hvis du føler, at du skal tisse oftere nu skyldes dette en øget blodtilstrømning af området omkring livmoderen. Føler du dig mere sulten og mere træt er dette også helt normalt.

Ugens tip

Det er en gammel myte, at du skal spise for to, når du er gravid! Den mængde mad du skal indtage dagligt, afhænger af din forbrænding. Det er vigtigt at du spiser sundt og varieret. Det gør du især ved at holde dig

til følgende råd: frugt og grønt – gerne 6 stk. om dagen. Groft brød i stedet for hvidt. Spar på sukkeret – sluk bl.a. tørsten i vand og spis gerne fisk flere gange om ugen. Spiser du ikke fisk suppler da kosten med fiskeoliekapsler.

Vidste du

At der ved en udløsning, oftest sendes flere hundreder millioner sædceller afsted, men at det kun er få hundrede, der når frem til selve ægget. Omkring ægget ligger en ring af celler, som skal beskytte det. Mange af sædcellerne sætter sig fast på ægget og begynder at nedbryde ”forsvarsmuren”. I det øjeblik én sædcelle er trængt igennem den første ring bliver den uigenemtrængelig for de resterende sædceller.