Dit barn
I løbet af de næste uger gennemgår dit barn en intensiv udvikling, hvor følsomheden for negative påvirkninger fra f.eks. alkohol, tobak og visse typer medicin er stor. Et endnu ikke fuldt udviklet hjerte er ved at blive dannet og omkring uge 6 eller starten af 7. uge, kan du ved scanning se det slå. 5 mm og 1 gram – småt men godt! Fra uge ca. 6-14 angives barnets mål fra ”hoved til hale” med det såkaldte crown rump length (CRL)
Dig selv
Det er så småt ved at være tid til den første graviditetskonsultation hos din læge, hvis du har brug for at graviditeten bliver bekræftet. Hvis din mave føles lidt træg, er det fordi maden er længere tid om at passere gennem tarmene, hvilket også kan betyde, at du kan have mere luft i maven.
Ugens tip
Jeres lyst til sex forandres løbende gennem graviditeten, og det er helt normalt at have både mere eller mindre lyst. Nogle føler sig mere tiltrækkende og andre bestemt ikke! Men også kvalmen, trætheden eller utilpas-heden kan spille ind. At give udtryk for hinandens behov er det første skridt på vejen til et godt samliv. Det er en god øvelse til at møde de udfordringer i kommer til at stå i som nybagte forældre.
Vidste du
At du ikke skal være bange for at sex skader barnet, når graviditeten ellers forløber normalt. Barnet ligger godt beskyttet i livmoderen omgivet af fosterhinder og vand og I kommer derfor aldrig i direkte kontakt med barnet under samleje. Du kan efter samleje opleve at have en lille pletblødning fra livmoderhalsen, som er helt normal og kaldes ”kontaktblødning” fordi din livmoderhals er mere blodfyldt og sårbar. Er du i tvivl, så spørg din jordemoder