Hvornår bliver der født flest børn?
Som jordemoder bliver man ofte mødt, med et helt bestemt spørgsmål; Hvornår på året bliver der født flest børn?
Ser man på statistikken, bliver der i Danmark født flest børn i sommermånederne.
Juli og August er de to måneder, hvor der i gennemsnit kommer flest børn til verden.
Men hvorfor er det lige nøjagtig sommermånederne, der er mest travle på fødestuerne?
Er det en tilfældighed, eller planlægger mange danskere at få sommerbørn?
24. September – 9 måneder efter nytårsaften
Der går i gennemsnit 267 dage fra ægløsning til fødsel. Baseret på diverse undersøgelser, sker de fleste undfangelser sent på efteråret og først på vinteren. Det kan være svært at vide, om det skyldes at det bliver koldere, og vi derfor opholder os mere indendørs – eller om det skyldes noget helt andet.
Hvis du har termin d. 24. September – er du med garanti langt fra den eneste. Det er nemlig den dag på året, hvor der i gennemsnit bliver født flest børn.
Oplysningen om fødslers stigning på denne dag, falder påfaldende i øjnene. Det vil nemlig betyde, at den dag hvor flest børn ser ud til at blive undfanget – er d. 1. januar.
Der ses desuden også en stigning i undfangelser i uge 7 – altså i vinterferien.
Sommerbørn er altså dem der er en stigning ved, viser undersøgelserne.
Planlægger vi at få sommerbørn?
Det er en nærliggende tanke, at mange har øget seksuelt samvær om sommeren. Vejret bliver varmere, og mange har skiftet fra det varme vintertøj, til noget lettere sommertøj. Drifterne stiger i takt med at dagene bliver længere. Fertiliteten for mænd er dog en smule lavere om sommeren, hvilket kan være en mulig forklaring på, hvorfor det ikke er om sommeren der bliver undfanget flest børn.
Det er svært at vide om det er på grund af planlægning, eller om der er en ganske biologisk forklaring. Nogle kommende forældre forsøger måske til en vis grad, at undgå bestemte fødselsdage, specielle datoer eller højtider.
Uanset hvilken forklaring der ligger bag, så tyder alt på – at kommende forældre, bevidst eller ubevidst, forsøger at tage højde for årstiderne.
Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Aktuel Naturvidenskab