En fravigelse af proceduren på fødegangen.
Nogle gange kræver arbejdet på fødegangen at man afviger fra den sædvanelige procedure. En fravigelse af proceduren på fødegangen i den gode sags tjeneste.
For nyligt overtog jeg et forløb i en nattevagt, hvor den fødende skulle have opstartet et ve-drop. Det havde indtil videre været en meget lang proces, og mine erfaringer sagde mig, at det simpelthen ikke var optimalt at presse moderen og hendes livmoder yderligere. Det var i hvert fald min professionelle vurdering, og jeg er overbevist om at det endte med at være den rigtige beslutning.
Situationen på fødegangen den aften, mindede mig lidt om ordsproget, ‘Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke’.
Efter en lang og grundig snak om mulige fordele og ulemper med parret, blev vi enige om, at holde nogle timers pause og afvente opstart af ve-drop.
Hun havde så meget brug for hvile, inden næste etape af fødslen skulle opstartes.
En procedureafvigelse på fødegangen kræver altid en nøje afvejning af potentielle fordele og ulemper og bliver altid dokumenteret i journalen. Men det er altid en mulighed, og nogle gange vigtigt at tænke ind i fødselsforløb, for at skabe optimale forhold for den normale fødsel. Det er ikke altid at tingene kan gøres efter bogen.
Senere på natten tog veerne spontan til, og ve-droppet var ikke længere nødvendigt, for at livmodermunden kunne åbne sig💪
Her er den fødendes reaktion på forløbet på fødegangen;
“Hej Birgit.
Lige en lille hilsen fra Ole, mig og lille Anna. Hun kom ud til os kl 11.13 mandag d. 4/2.
Du var nattevagt på fødegangen og jeg elsker dig for den pause vi fik midt på natten😉
Alt gik som det skulle☺️
Håber det er ok jeg skriver.
Vh Denise”
Hvis du ønsker en af vores jordemødre tilstede på fødegangen, er det blot at kontakte os 🙂