Efterfødselssamtaleefterfødselssamtale

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, bør fødestedet tilbyde den nybagte familie en efterfødselssamtale, som udgangspunkt med den jordemoder, der tog imod barnet, da det er hende der kender netop din situation bedst. 

Alligevel sker det ikke altid, at man får en sådan efterfødselssamtale. Enten fordi det simpelthen ikke er blevet tilbudt på fødestedet, eller fordi tilbuddet er druknet i den mængde af information, man får som i denne periode. Måske har fødslen været hård, og man føler ikke lige at man kan overskue at få booket en samtale. 

Dog oplever mange, at der efterfølgende opstår et behov for at tale om fødselsforløbet, så den enkelte nybagte mor eller par, får bearbejdet deres oplevelser, tanker eller bekymringer. Der sker mange forandringer med kroppen efter fødslen og det er vigtigt at man ikke lader sig overvælde med bekymringer og spørgsmål. 

Efterfødselssamtaler er ikke udelukkende tiltænkt kvinder eller par, der har oplevet en lang og måske kompliceret fødsel. Selv i de forløb, der fra fagpersoners synsvinkel måske opfattes som normale og ukomplicerede, kan efterlade indtryk, som der er behov for at tale om. En fødsel er en stor oplevelse, der kan være svær at rumme. 

Efterfødselssamtalen er også et oplagt udgangspunkt til, at få rådgivning omkring en evt. senere graviditet og fødsel, hvis i planlægger at få flere børn. Hertil hører information der er vigtig at vide, så du kan gå den letteste rute mod dine familie drømme. 

Jordemoder.dk tilbyder individuelle efterfødselssamtaler, med udgangspunkt i jeres oplevelser i forbindelse med graviditet og fødsel. Både moderens og faderens oplevelser er relevante, og der findes ikke dumme spørgsmål. 

Har du brug for at få talt om eventuelle gener fra bristninger, om genoptagelse af samliv, evt. prævention, bækkenbundstræning og inkontinens, så er du velkommen til at booke en samtale. Vores jordemødre har erfaring indenfor mange områder og ved hvordan vi bedste kan hjælpe dig videre. 

For at vi sammen kan afklare de spørgsmål der naturligt opstår efter fødslen, er det vigtigt at I inden samtalen, sender jeres kopi af fødejournalen, eller medbringer den på dagen. Det er vigtigt for at vi kan forberede os til samtalen, så du får mest muligt ud af den. 

Samtalen varer ca. 1 time. Du kan finde vores priser her

Bestil