Holdningerne om børn og Ipad er mange. Børnerådet har undersøgt holdningen blandt børn i børnehavebørns syn på IPad. Den viser at et stort flertal hellere vil spille IPad end lege med andre børn. Alle børn havde prøvet at bruge en Ipad. Det har udløst en livlig debat om, hvorvidt det er skadeligt for børn at bruge IPad/tablet og i hvilket omfang den udskældte lille dims må benyttes.
Det udvikler sig hurtigt til en skæv diskussion om myndighedernes ansvar. For det er alene forældre og pædagogers ansvar at sætte grænser for brugen af teknikken. Det er som med det mindst ligeså udskældte tv, det skal naturligvis ikke fungere som barnepige og erstatning for samvær med voksne. Og det skal IPad/tablet selvfølgelig heller ikke. På den måde kan børn og ipad blive problematisk.
Hvis det bliver respekteret, så er den lille dims en sand revolution. Der er således en del børn, som er bagefter rent sprogligt, der kan have stor gavn af en IPad. Det er Magnus et godt eksempel på. Derfor skal man være forsigtig med at udskamme børn og ipad.
Lille Magnus vågnede op af sin døs
Historien og Magnus er en solskinshistorie, når det kommer til debatten om børn og ipad. Lille Magnus blev passet i en dagpeje. Men han var ikke meget for at lege med de andre børn, han nød at lege for sig selv. Det var egentlig fint nok, men han kom bagefter rent sprogligt og socialt. Den slags kan man ind i mellem løse med sanglege, hvor man laver fagter til. Det elsker de fleste børn.
Men Magnus elskede slet ikke ,at sidde i rundkreds sammen man de andre børn og han ville hverken synge eller lave fagter. En dag fandt hans dagplejer et bondegårds spil på sin tablet og hun satte sig ned sammen med Magnus for at spille det. Og så skete der noget!
Lille Magnus vågnede op af sin døs. Han blev så fanget at spillet, at han helt glemte sin generthed. Sammen med de andre børn lærte han at vente på tur og sige dyrenes lyde. Dagplejeren talte med Magnus forældre om brugen af tablet, og de var med på hvilken slags spil, de kunne spille sammen med Magnus.
Forældrene var gode til at samarbejde
Forældrene var selv begejstrede for måden at være sammen med deres barn på. Børn og Ipad var egentlig ikke så tosset en kombination, når det kom til stykket. Efterhånden kunne hans dagplejer udvide sværhedsgraden af de spil, de spillede, og Magnus kom med både på det sproglige og sociale efterhånden.
Hvis tabletten ikke havde fungeret som en slags “isbryder” i Magnus tilfælde, kunne han have risikeret at komme i børnehave med et meget dårligt sprog. Og da børnehavens børn primært bruger sproget ved leg og kommunikation, havde det måske endt med drillerier og endnu mere mangelende udvikling. Børn og Ipad kan altså hjælpe med udviklingen.
At børn i en børnehave, der opholder sig i op til 10 timer om dagen sammen med 40-80 andre børn, foretrækker at sidde i fred og ro med en tablet, kan man ikke fortænke dem i. Mon ikke de fleste voksne også ville træffe det valg, blot for at få lidt ro. Børn og ipad er altså ikke nødvendigvis en skidt ting.
Efter en lang arbejdsdag for både børn og forældre, hvor man kommer hjem og stresser over at skulle lave aftensmad, vaske tøj, rydde op og den slags, kan det bestemt være en god ting, at barnet sidder i fred og ro og kobler fra med sin tablet.
Man kan sagtens have en slags samvær med sit barn på iPad, der er masser af muligheder for at spille spil sammen, og selv voksne elsker at spille, så hvorfor ikke bare bruge børn og ipad positivt?
De voksne skal iøvrigt lige se sig selv i spejlet, inden de giver tabletten hele skylden for børns manglende udvikling.
For et år siden kunne man læse, at et stigende antal henvendelser fra børn til Børnetelefonen handlede om fraværende forældre, der var mere optaget af deres smartphone, end af deres børn.
“Forældrene har ofte travlt med at tjekke mails eller Facebook eller spille spil, så børnene ikke rigtigt kan komme i kontakt med dem” sagde Bente Boserup, leder af børns vilkårs rådgivning.
Det er uden undtagelse de voksnes ansvar at sætte grænser for deres børn og Ipad spil. Hvis et barn altid efterlades alene med IPad og aldrig har rigtigt samvær med andre børn eller voksne, kan man ikke udelukke, at de ikke udvikler sig rigtigt socialt, sådan som forskere også peger på. Og det er uden undtagelse de voksnes ansvar at lægge deres egen væk, når de er sammen med deres børn.