Min kæreste og jeg var til nakkefoldsscanning på Odense Universitetshospital i august 2014. Vi var meget selvsikre, fordi vi er unge og raske, så vi regnede med at få beskeden om et sundt og raskt barn. Vi havde aldrig skænket Downs syndrom en tanke.
Vi er førstegangsgravide og det var en stor oplevelse at se barnet til scanningen. Vi fik heldigvis det gode svar, at vi havde lav risiko for Downs syndrom, så vi gik glade hjem. Senere samme dag fik vi dog et opkald af sygeplejersken, som sagde, at der var sket en fejl og at vi nu havde høj risiko for Downs syndrom. Da det var sket på denne måde, havde vi ikke fået nogle informationer og sygeplejersken tilbød i telefonen, at jeg kunne komme til moderkagebiopsi 5 dage efter. Vi var meget bange og forskrækkede, men jeg takkede ja med det samme, for nu skulle vi bare have svar. Efter opkaldet var det som om at hele vores liv braste sammen. Jeg låste mig inde på badeværelset og brød ud i gråd. Min kæreste ringede efter sin mor, som måtte trøste ham. Vi følte, at vores barn havde fået en dødsdom og vi tænkte kun det værste..
Resten af aftenen læste vi på nettet om de kromosomfejl , der findes og vi snakkede for og imod abort. Via noget søgning, havde min kæreste desuden fundet noget der hed en NIFTY blodprøve, som skulle kunne gøre det samme som en moderkagebiopsi.. Vi syntes det lød som noget underligt noget, for hvis det virkelig var rigtigt, så ville vi vel få tilbudt det i stedet for, da der ingen risici er ved det. Det var meget svært at få dybdegående informationer om den blodprøve og vi følte os ikke overbevist om at det var noget man kunne stole på. Desuden kostede det 5000kr og det syntes vi var lige rigeligt.
De 5 dage til moderkagebiopsien var direkte frygtelige. Igen og igen blev vi ved med at læse om og tænke på kromosomfejl, abort, begravelse, børnekiste og alt det frygtelige, som vi overhovedet kunne forestille os. Vi blev også hele tiden ved med at skifte mening. Vi var i tvivl om hvad vi ville gøre, hvis barnet havde downs syndrom. Abort er en stor beslutning og vi var ikke overbevist om, at det var det rigtige for os.
Da dagen til moderkagebiospien kom, blev vi først vist ind i et rum med en sygeplejerske. Her kunne vi snakke om alle de spørgsmål og informationer, som vi ikke havde haft mulighed for til nakkefoldsscanningen. Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg ville have lavet den biopsi. Jeg kunne ikke holde det ud mere og nu skulle det bare gøres. Sygeplejersken sagde dog, at jeg med mine tal havde 3 gange så stor risiko for at tabe barnet pga. biopsien, end at barnet overhovedet havde downs syndrom. Tanken om at tabe et fuldstændig raskt barn, var så ubærlig for mig. Hun sagde, at jeg ville være i risiko for at abortere i 14 dage, men at studier havde vist, at nogle aborterer flere måneder efter. Vi spurgte ind til NIFTY blodprøven. Hun sagde, at rigtig mange af deres patienter spurgte ind til den og at dens resultat var lige så sikker som moderkagebiopsien. Grunden til at man ikke ville lave den på sygehuset, var fordi prøven skulle sendes til udlandet. Desuden kan den ”kun” vise risikoen for de 3 hyppigste kromosomfejl, og ikke alle, som moderkagebiopsien kan. Hun spurgte lægerne på afdelingen, men ingen ville tage blodprøven på os, heller ikke hvis vi betalte. Jeg endte med at sige nej til moderkagebiopsien alene pga. frygten for at tabe et raskt barn. Jeg var lettet, da jeg kørte hjem.
Samme dag ringede jeg til jordemoder.dk for at bestille en tid til NIFTY blodprøven. Det var en meget sød og glad mand, der tog telefonen. Han snakkede længe med mig om min oplevelse og Jeg kunne få en tid samme aften, dog i en anden by. Jeg valgte at vente 2 dage og få en tid i min egen by. Han tilbød, at en jordemoder kunne ringe mig op, så vi kunne få en snak om alle mine spørgsmål, hvilket jeg dog takkede nej til. I slutningen af samtalen sagde han ”Hvis du alligevel ikke kan holde ventetiden ud, så bare tag afsted i aften, så skal vi nok hjælpe dig”. Jeg syntes det var utrolig omsorgsfuldt sagt og jeg følte mig i trygge hænder og tænkte, at så kunne jeg godt holde de 2 ekstra dage ud.
