For en uges tid siden, delte jeg en atikel om mine erfaringer, omkring hændernes udseende og kvindens fødepotentiale. Den fik en blandet modtagelse, og jeg vil derfor gerne endnu engang understrege, at det ikke er videnskabeligt bevist og at det ikke ubetinget gælder alle kvinder med små korte fingre. Artiklen er udelukkende baseret på mine egne observationer, gennem mine mange år som jordemoder.
Der er flere ting som bl.a. spiller ind for at føde vaginalt:
- Barnets størrelse
- Bækkenets type og udformning (der findes flere forskellige bækkentyper)
- Hvordan dit barns hoved roterer ned gennem bækkenet under fødslen
- Veernes effektivitet (interval, styrke og varighed)
- Mobilisering under fødslen – at du ikke bare ligger på ryggen i sengen, men bevæger dig rundt. Nogle føde- og hvilestillinger kan øge bækkenets diameter med op til flere centimeter
- Din blære tømmes jævnligt, så den ikke står i vejen for nedtrængningen af barnets hoved
- At du får noget at spise, så dine depoter er fyldt, op og musklerne har noget at arbejde med
- At du føler dig tryg med jordemoderen og bliver inddraget i forløbet
Ved årsskiftet har jeg taget hul på mit 14. år som jordemoder, og det er blevet til mange skønne fødsler. Der har været mange dage, aftener og nætter, hvor der har været tid til at gøre en masse spændende observationer omkring kvinder og fødepotentiale.
Jeg har erfaret det samme omkring fødepotentiale og føddernes udseende, som med hænderne.
Kvinder med små kompakte fødder og tæer, der flugter i lige linje med hinanden, uanset om det er storetå eller 2. tå, kan have lidt mere besvær med at føde.
Husk at have in mente, at der ikke er tale om videnskabelige beviser, men blot en observation af fødsler i praksis, som danner solid baggrund for min måde at håndtere de fødsler, jeg bistår som jordemoder.
Prøv at tjekke billedet ud. Hvem tror du har født vaginalt og hvem har født ved kejsersnit. Er det kvinden med foden til højre eller venstre?