“Klokken er 16:15 da jeg mærker første ve komme, og som altid sidder man jo ikke hjemme.
Jeg tænker lidt ved mig selv: er det sådan her de mærkes? Kan fisme ikk’ huske det trods to fødsler bag mig der gik 6-7 minutter og så kom der en mere . Og sådan blev det faktisk ved.
Kl. 18 aftaler jeg med min søns far, at vi lige skal få bagt boller og pølsehorn til HVIS nu fødslen gik igang og vores kære jordemoder Birgit ikke skulle sulte imens hun var med til min første hjemmefødsel. Veerne bliver ved, men i samme styrke, og jeg tænker at det nok bare går i sig selv igen, som det faktisk har gjort to gange inden denne dag.
Jeg skriver lige en SMS til Birgit kl. 22 om at jeg har blødt en smule og jeg altså har haft veer længe nu. Birgit ringer kort tid efter hvor vi snakker og aftaler at ses næste morgen og ellers ringer jeg bare hvis det tager til.
Jeg går i seng med to panodiler og vågner gentagende gange med ondt i maven og vækker min søns far, for lige at få en krammer og sove igen.
Torsdag den 13.11.14 kl. 10 ankommer Birgit til min bopæl, hun vil lige tjekke om jeg har åbnet mig. Ved 11 tiden og sørme om jeg ikke er 4 cm åben og i fødsel, men i det Birgit har tjekket går vandet i én stor gigantisk skylle og det var heldigvis klart vand(som er forudsætning for hjemmefødsel)!
Ca. 5 min efter tager mine veer til i styrke og kommer nærmest hele tiden! det føles i hvert fald sådan. Jeg får lige andet tøj på og går ellers ind i stuen med min søns far og Birgit, hvor vi har tændt lys og fjernsynet kører. Vi går og griner lidt imellem veerne og tager fis på hinanden . Jeg får drukket lidt hindbærblad-te og spiser druesukker.
Ca. kl. 13 tjekker vi lige hvordan situationen ser ud. 5-6 cm. Okay! det går da fremad tænker jeg! Men SÅ synes jeg pludselig godt jeg kan huske de der tiltagende sidste veer, hvor ONDT de faktisk gjorde!
Jeg begynder at være en smule træt, da jeg har haft ondt siden onsdag eftermiddag og jeg sætter mig lidt ned. Birgit fortæller mig hele vejen, at jeg er sej og bare kan det her!
Min søns far roser mig og massere mig på lænden under veerne og farer frem og tilbage med kolde klude, vand og lune boller mens han kysser og krammer mig!
Birgit har fået ordnet alle papirer og står nu i køkkenet og luner pølsehorn da jeg ligger mig på siden og mærker en frygtelig pressetrang! Men jeg var altså ikke lige helt åben det havde vi jo næsten lige tjekket.
Birgit beder mig gispe og blive ved og tjekker igen. Og ganske rigtigt, om jeg ikke var klar til at møde min søn ca. 4-5 presseveer senere. Nu var vi igang med min første hjemmefødsel.
Kl. 14.10. ankommer vores smukke vidunderlige dejlige højt elskede og ventede søn og bliver lagt op på maven af mig . Min søns far så lidt forskrækket ud! men absolut forelsket! Han var så perfekt for os og endelig var det overstået. Far klipper navlestrengen og vi kigger lidt på ham imens Birgit lige varmer ham lidt og stimulerer ham.
Efter nogle minutter kan vi høre på vores søn, at han virker meget anstrengt når han trækker vejret . Mor og far blir’ en smule urolig, men han virker ikke ked af det og Birgit forsikrer os om at det hele nok skal gå, vi ringer til Kolding sygehus hvor vi får at vide, at vi bare lige skal komme ned med ham. Jeg får kun lige noget tøj på og vi kører imod Kolding.
Birgit roser mig hele vejen derned for min indsats og jeg får takket hende for at have hjulpet os alle igennem min første hjemmefødsel.
Da vi ankommer til Kolding bliver han vejet: 4360 og 56 lang. Han bliver tjekket og får CPAP for at hjælpe med at få foldet lungerne ordentlig ud. Han tager det hele meget fint men vi skal selvfølgelig blive dernede.
Birgit sidder ved siden af hele tiden og da jeg er en smule dårlig henter hun mad og drikke og spørger faktisk om hun skal kører ud og hente andet mad til mig.
Efter nogle lange timer tager Birgit hjem, og mor og far er en smule bekymret. Mest pga. hele situationen, men vi får selvfølgelig hele tiden at vide, at han er okay og vi får alt den hjælp vi ønsker og de var så søde til at lytte på vores bekymringer. Vi var bare generelt meget trygge hos dem.
Kl. 23 bliver vi tjekket ind på hotellet for at hvile os lidt, Vores søn skulle selvfølgelig blive på afdelingen, men de lovede at ringe os op, når han skulle have mad eller andet. Det er jo mors opgave.
Vi blev på afdelingen til søndag for at få amningen ordentligt op at køre, og han fik samlet CPAP ca. 6-7 timer. Han er en rolig, veltilpas, glad dreng som aldrig græder medmindre han er sulten. Vi er hjemme nu med en hverdag med 3 børn nu og man spørger sig selv. Hvordan har jeg nogensinde levet uden?”
Tak til Birgit Thalwitzer Enghild for alt igennem 9 mdr. og tak til Liams far for alt du har gjort og gør. Det var en vellykket hjemmefødsel.
