Hvad er folsyre?
Folsyre er et vitamin, der findes i den kost, du spiser og er særlig godt at tage som gravid. Det tilhører gruppen af B-vitaminer, men i forbindelse med graviditet er det nødvendigt at tage folsyretilskud for at få tilstrækkeligt. Tilskud forebygger misdannelser af hjernen og rygmarven. Det betyder, at risikoen for, at dit barn bliver født med alvorlige misdannelser af hjerne og rygmarv nedsættes.
Hvor kan jeg finde folsyre?
Spinat, broccoli, kinakål, bælgfrugter, brune bønner, brød og gryn indeholder alle folsyre. Andre kilder er bær (fx jordbær og hindbær) og frugter (fx mangofrugt og papaya).
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager 400 mikrogram som tilskud, fra du overvejer at blive gravid og tre måneder ind i graviditeten. Du skal nemlig have betydeligt mere folsyre, end du normalt får gennem kosten, for at forebygge misdannelser af hjernen og rygmarven (neuralrørsdefekter). Risikoen for, at dit barn bliver født med alvorlige misdannelser af hjerne og rygmarv nedsættes.
Hvorfor skal man tage ekstra?
Folsyre spiller en vigtig rolle, når dit barn udvikler sit centralnervesystem. Hvis anlægget til centralnervesystemet (neuralrøret) ikke lukker sig, fører det til en medfødt misdannelse. Det kan fx være rygmarvsbrok, der kan give alvorlige handicaps, eller manglende udvikling af hjernen. Manglende udvikling af hjernen fører til, at barnet dør før eller umiddelbart efter fødslen. Der kan også være tale om kraniemisdannelser eller misdannelser i ryggen. Misdannelserne varierer fra kosmetiske til svære handicaps.
Voksne har også brug for folsyre, men vi får vores igennem den mad, vi spiser. Når du bliver gravid, har barnet i maven også brug for folsyre, så derfor bliver du nødt til at tage ekstra tilskud i form af tabletter.
I Danmark registreres hvert år ca.50 tilfælde af misdannelse af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekt). Risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt er med andre ord meget lille. Men hvis det sker, er skaden stor – og da det er nemt at forebygge, er der ingen grund til at lade være. Hvis neuralrøret ikke lukker sig, kan det føre til en medfødt misdannelse.
Hvorfor begynde med folsyre før jeg bliver gravid?
Folsyre spiller en vigtig rolle, når dit barn udvikler sit centralnervesystem. Anlægget til centralnervesystemet (neuralrøret) lukkes normalt 22 – 29 dage efter befrugtningen og udvikler sig senere til hjernen og rygmarven. Folsyre spiller en vigtig rolle i denne proces, men på det tidspunkt er mange endnu ikke klar over, at de er gravide. Derfor er det vigtigt at tage folsyre allerede fra graviditet planlægges, altså når du holder op med at bruge prævention. Vitaminet hjælper dit barn med at udvikle sit centralnervesystem.
Er det farligt?
Det er ikke farligt at indtage den daglige mængde folsyre, som Sundhedsstyrelsen anbefaler i forbindelse med graviditet.
Der sker ikke noget ved at tage tilskuddet i flere måneder eller måske år, inden du bliver gravid.
Faktisk er det et B-vitamin, som hjælper dit barn med at vokse sig sundt og raskt.
Vi sælger dette kosttilskud til formålet.