Prøver du og din kvinde på at få børn? Eller er hun allerede gravid, så du ved, at du er kommende far? I dette interview fortæller chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, hvordan mange fædre oplever ventetiden. Du kan blandt andet få gode råd til, hvordan du som far skal komme gennem denne tid – og tiden efter.
Hvad er efter din erfaring, den første reaktion mænd får, når de får at vide, at deres koner eller kærester er gravide og de skal være fædre?
Deres første reaktion er, at de bliver glade. Fordi de fleste forældre i dag gør det meget planlagt. De går og venter på en positiv graviditets-prøve. I forhold til i 60’erne hvor over 50% af graviditeterne kom uventet – men selvfølgelig ikke nødvendigvis uønskede. Planlægningen er god, så bliver den kommende far mere glad end overrasket.
Men denne planlægning betyder så også, at der er stor fokus på resultatet. Folk går meget hurtigt i fertilitetsbehandlinger og søger råd herom, hvis der ikke på kort tid kommer en graviditet ud af anstrengelserne.
Den næste reaktion er, at mændene bliver meget overvældede. Når de kommer til at tænke over, hvor stort det er, hvor meget det kommer til at påvirke deres liv osv. Det er også det, som nogle gange får det til at tippe over for dem.
Er det din opfattelse. at mænd støtter deres kvinder i at leve sundt under graviditeten, eller er det kvindernes egen sag?
Det er mit indtryk, at man er meget fælles om det. I vores undersøgelser kan vi se, at den kommende far deltager meget aktivt. I fødselsforberedelser, scanning og det hele. Mange mænd er meget inde over. Også selv om de ikke føler, at de bliver inviteret, og der ikke bliver snakket om det. Faktisk føler mændene slet ikke, at der bliver snakket til dem. Men alligevel vil de gerne være med.
Men det betyder ikke, at der ikke er konflikter. For mænd har behov for at tilnærme sig det på deres egen måde. Hvor kvinderne står og tuder over en babysok i en børnetøjsforretning, så kan mændene ikke tage det ind på samme måde. De synes, at det er for overvældende på den måde. Men når vi spørger om, hvordan de gerne vil være som far, så taler de alle sammen om, at de vil være der, være til stede, bruge meget tid sammen med børnene og være meget engagerede som fædre. At det så bliver sværere i virkeligheden, er en anden sag. Men de vil i princippet gerne. Så mit råd er at manden skal have plads til at udvikle sin egen facon.
Fra samfundet side er der også større fokus på mænds barsel etc. Så det fylder mere og mere. Traditionelt har sundhedsvæsenet jo været mest for kvinder, så de har haft en nærmere tilgang. Men nu bliver mændene mere og mere en del af det. Så de i fremtiden vil få en mere direkte tilgang til det at få et barn. Og dermed vil de forholde sig mere til sammenhængen mellem, hvordan man lever, og hvordan barnets sundhed bliver.
Men der er en tydelig tendens til, at hvor kvinder tænker på barnet som en baby, tænker vi mænd allerede under graviditeten på vores kommende barn som et barn på måske 3 år. Et barn vi kan tale med, et barn vi kan lære at cykle eller spille fodbold. Det betyder selvfølgelig, at det er lidt af en overraskelse, når barnet viser sig at være en baby, der ikke kan noget som helst. Og da slet ikke spille fodbold. Så et råd til manden kunne også være at huske på, at der er stor forskel på et spædbarn og et barn på 3 år.
Hvad kan man som mand gøre under graviditeten for at øge sansynligheden for at få et veludviklet barn?
Man kan selvfølgelig sørge for, at hele familien, ikke kun en selv som kommende far, har en sund livsstil. Altså ingen rygning og alkohol. Og man kan støtte sin partner ved ikke selv at ryge eller drikke. Man kan lave noget god mad. Og så betyder den psykiske trivsel meget. Meget tyder f.eks. på, at stress kan være medvirkende til for tidlig fødsel.
Solidariteten er den stærkeste side. Kvinder søger i det hele taget solidaritet under deres graviditet. Det vil være en stor kærlighed at få, at mændene også selv lader være med at drikke alkohol, når hun ikke kan. Altså at man som mand ikke bare siger det, men selv holder op. Det vil hun opfatte som en stor støtte.
Hvad overrrasker mænd mest i hele forløbet fra den tid, hvor de som par prøver at blive gravide, til babyen er født?
Det overrasker dem mest, hvor meget det kommer til at fylde. Men det er der jo heller ingen, der kan forestille sig. Det er ganske enkelt umuligt at vide på forhånd, hvor langt det går ud i alle kroge af livet. Og derfor kommer det bag på én.
Når nogen spørger ”har du selv børn”. Så bliver folk uden børn tit irriterede, men spørgsmålet bliver stillet, fordi det ganske enkelt er umuligt for folk uden børn at forstå dybden af at være forældre – før det rammer én selv. Man kan ikke vide det – det skal mærkes. Man kan ikke engang forberede sig på det.
Forbundetheden er så stærk, at man ikke kan mærke den, før man kan mærke den. For nu at sige det på den måde. Både for mænd og kvinder er det sådan, men hvor kvinderne oplever det mere praktisk gennem amning, står mændene ofte lidt udenfor. Derfor er det vigtigt, at man deles om opgaverne, så manden bliver en del af det. Det vil sige at skifte, stå op om natten, lægge barnet til, pakke babytasker når man skal ud etc.
Umiddelbart har mændene ikke så meget lyst til det, fordi de måske synes, at det er overflødigt. Men det synes jeg ikke er en god idé. For nogle mænd kommer faktisk til at være uden for – alt imens de glæder sig til, at barnet bliver så stort, at det begynder at tale. Men vil mændene opleve den forbundethed, jeg talte om, er det en god idé f.eks. at tage barselsorlov.
Hvis du skal give mænd – som sammen med deres kæreste planlægger at få børn – et godt råd, hvad skal det så være?
Et godt råd kunne være, at de skal tale så meget om deres tanker som muligt. Hvad tænker han om at være kommende far? Det er især i 3-6. måned af graviditeten, forældre har de mest livlige tanker om det lille menneske, der er på vej. Hvordan vil livet blive for barnet? Hvordan var det, da jeg selv var barn? Så et råd er at gå ind i hele snakken. Så man bearbejder den indre parathed.
Der findes ikke noget bedre terapeutisk rum end netop parforholdet. Faktisk er det lidt af et faresignal, hvis der ikke er nogen dialog i denne fase. For det er det vigtigt, at man taler om det. Her er udfordringen, at man på den ene side er sammen om det – men samtidig skal man have plads til, at ens partner tænker og føler forskelligt fra én selv. Så et andet råd kunne være at acceptere at man kan have forskellige følelser og tanker.
Somme tider synes mændene, at kvinder er bedre til at snakke om det. Men hvis du har svært ved at komme i gang, så er der det råd, at tage en bog frem og kig i den sammen med din partner. Og snak om det, I ser. I stedet for at bare lade kvinderne have al initiativet, så man bliver blæst omkuld.
Det gælder om at finde noget, hvor man er på omgangshøjde. Så det ikke kun er kvinderne, der sætter dagsordenen.
I den sidste tid af graviditeten tænker man mere diffust. Man tænker, at bare barnet har 10 fingre. Og det er sundt, fordi man så møder barnet på dets egne præmisser.
De bedste fødselsforberedelser, man kan have, er at snakke om alle de ting, som følger: Hvem skal stå op om natten? Skal du som mand skifte ble? Hvad med opdragelsen? Hvad vil det have af indflydelse på dit arbejde? Hvor meget sport for dig selv regner du med, at du kan få tid til?
For selv om forbundetheden med et barn er en større oplevelse, end man overhovedet kan fatte på forhånd, kan man jo godt begynde at tage hul på nogle af de store ting. Det er en måde at forberede sig på.
Hvor bevidste er mænd om, hvilken udvikling et barn skal igennem – fra æg til nyfødt baby?
Det tror jeg ikke, at ret mange er bevidste om. Nogle er selvfølgelig biologisk interesserede, men vi ved, at det er meget få mænd, der eksempelvis læser om barnets udvikling. Vi ved til gengæld, at mange kvinder prøver at få deres mænd til det. Men det får faktisk mændene til at trække sig tilbage, fordi de gerne vil finde deres egen platform.
Der mangler helt givet noget information, der er skrevet direkte til mænd. Fordi der er behov for en indfaldsvinkel, hvor det er alt det spændende i barnets udvikling, der er i centrum. I stedet for kun følelserne. Mænd er jo fantastisk interesserede i verden, og hvordan den hænger sammen. Men hvis det kræver for megen umiddelbar følelse at sætte sig ind i, så holder de tilbage. Men de er faktisk interesserede i den biologiske udvikling, hvis den bliver skrevet spændende og til dem.
Hvor mange mænd, tror du, ændrer livsførelse, når de beslutter sig for at skulle have børn?
I en eller anden forstand, tror jeg, at alle tænker over det. 100 % faktisk. At det er meget stort. Et stort ansvar med en stor betydning for deres liv fremover. Det er en stor ting at være kommende far. Så alle har tanken. Jeg møder jo masser af mænd, der holder op med at ryge, når de skal have et barn. Som en direkte følge af ansvarsfølelsen.
Men når det handler om de forebyggende tiltag og informationer, der findes, så ved vi, at mænd er underforbrugere. Det er simpelthen ikke så mange mænd, der læser den slags sider i aviserne og som ser den slags udsendelser i fjernsynet etc. Der, hvor mænd kigger, er der ikke ret mange oplysninger.
Så når vi arbejder med mænd, vil vi gerne have informationerne ind, hvor mændene er. På europæisk plan betyder det f.eks. at vi har arbejdet sammen med UEFA om at få sundhedsbudskaber ind, hvor mænd færdes. Vi har også arbejdet sammen med arbejdspladser. Det ville være oplagt at lave noget på virksomhedsplan for vordende fædre.
Ser vi på kvinder er billedet helt anderledes. Kvinder læser f.eks. Lørdagsliv i Politiken. I sidste uge var der for eksempel en artikel om næringsindholdet i müsli. Jeg ved ikke, hvor mange mænd, der læser den slags. Det er ganske enkelt ikke udformet for mænd.
Mænd og kvinder er forskellige på det område. Vi ved f.eks. også, at mænd helst vil have sundhedstilbud, som de ikke skal bestille tid til. Mens de jo godt kan bestille billetter til rock-koncerter eller fodboldkampe. I modsætning til kvinder, som gerne bestiller tid til at gå til lægen etc.
Så det er nok heller ikke mange mænd, der ændrer adfærd for at påvirke deres evne til at få børn. Undtagen hvis de kommer ind i en egentlig fertilitetsbehandling. Så er det en ganske anden sag. Så fylder det jo naturligvis ret meget. Så det afhænger også af om den kommende far og den kommende mor har haft brug for fertilitetbehandling i led med deres graviditet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
