Normale graviditetssmerter giver oftere sygemelding
Gravides sygefravær er en reel udfordring i samfundet. 48 dages sygefravær. Det var gennemsnittet for en gravid kvinde i 2005-2007. Sygemeldingerne sker oftere på grund af normale graviditetssmerter som bækkensmerter og plukkeveer, fortæller jordemødre i en ny undersøgelse fra SFI. Det skaber dog ikke de store konflikter på arbejdspladserne, viser undersøgelsen.
Når en glad medarbejder fortæller sin chef, at hun er gravid, betyder det, at chefen må forberede sig på at skulle dække en del ekstra sygedage. I gennemsnit var gravide syge i 48 dage i perioden 2005-2007, viser SFI-rapporten Gravides sygefravær. Det er en let stigning på 5 % i forhold til perioden 2002-2004. I samme periode steg det almindelige sygefravær blandt kvinder med 14 %.
Vil ikke have smerter
En af årsagerne til stigningen kan være, at gravide i dag ikke så let accepterer, at der kan være smerter forbundet med at være gravid. Jordemødre i undersøgelsen vurderer, at sygemeldingerne oftere sker på grund af normale graviditetssmerter som bækkensmerter og plukkeveer. Det er smerter, der ikke udgør nogen risiko for hverken mor eller barn, men mødre i dag accepterer ikke smerter på samme måde, som man gjorde tidligere, mener jordemødrene.
Gravides sygefravær bør ikke skabe konflikt
På arbejdspladserne er de lange sygemeldinger dog sjældent årsag til konflikter. Undersøgelsen viser, at den vordende mor og hendes chef generelt er gode til at finde løsninger på de problemer og gener, graviditeten medfører, fx ved at lægge arbejdet om. I stedet for at opfatte gravides sygefravær som et problem, bruger virksomhederne anledningen til at fokusere på deres arbejdsmiljøpolitik:
”Jeg har ikke talt med nogen arbejdspladser, der siger, at de gravide er pylrede og bliver for meget væk. Når jeg har været ude og interviewe på virksomheder, har de mere fortalt om, hvad de gør for gravide – for eksempel ved at oplyse om fraværspolitikker eller tage hensyn til den gravide,” forklarer forskningsassistent Annemette Coop Henriksen.
