Hvor meget mad skal barnet have?
Hvor meget mad skal barnet have at spise? i starten udgør skemaden små smagsprøver og ikke hele måltider. Så pres ikke barnet til at spise mere, end det har lyst til. Nogle børn har dog hurtigt brug for at få et mættende måltid, andre kan i længere tid have glæde af blot at få de små smagsprøver. Tag fx udgangspunkt i familiens mad. Den dufter ofte velkendt for barnet. Husk blot, at madvarerne skal være velegnede til barnets alder. Nogle børn bliver let forstoppede, når de begynder at få skemad. Sørg for at tilbyde ekstra vand, hvis det sker, og drøft det med lægen eller sundhedsplejersken.
Fra få til mange smagsoplevelser
Maden ændres i overgangsperioden fra den første skemad til at omfatte flere almindelige madvarer. Mange smagsoplevelser i en tidlig alder kan nemlig være med til at udvikle barnets lyst til at spise forskellig mad. Det er en god hjælp, når det i løbet af overgangsperioden går over til at spise hele måltider. Uanset hvornår barnet er startet på skemad, er det derfor godt at blive ved med at tilbyde mange forskellige slags madvarer, så barnet får mange gode smagsoplevelser. Barnet skal vænnes til, at maden smager af andet end den søde modermælk.
Vær opmærksom på, at grøden ikke kun overvejende smager sødt – grøden kan også smages til med forskellige former for moset frugt. Tilbyd også forskellige slags grød, frugter og grøntsager. Fra barnet er 6 måneder, kan der gives forskellige slags fiske- og kødtyper og senere også brød, ris og pasta. Forskellige krydderier, fedtstoffer og sødmælksprodukter bidrager også til smagsoplevelserne. Desuden er mange forskellige madvarer med til at dække barnets behov for både vitaminer, mineraler og kostfibre samt andre stoffer, barnet har brug for.
Udgangspunkt i familiens mad – hvor meget mad skal barnet have?
Når barnet er over 6 måneder og godt i gang med skemad, kan maden begynde at tage udgangspunkt i den øvrige families mad. Det er ikke nødvendigt at tilberede al barnets mad for sig selv. Kartofler og grøntsager kan tilberedes sammen med familiens mad, så længe der kun saltes let og ikke bruges meget stærke krydderier. Mad, der er kogt eller tilberedt i ovn, er blødest og nemmest at tygge for barnet. Pande- og grydestegt kød, fisk og grøntsager er først egnede, når barnet tygger så godt, at det kan findele maden med gummerne og tænderne.
Hvad kan barnet drikke ved måltiderne?
For at barnet skal lære at drikke af kop, kan det – også før 6 måneder – tilbydes vand eller modermælkserstatning i en almindelig lille kop til måltiderne. Efter 6 måneder kan det eventuelt også få små slurke sødmælk.
Der er ingen grund til at give modermælkserstatning til et barn, der fortsat ammes – her er lidt vand til maden godt. Men hvis amningen stopper, eller barnet kun får meget lidt bryst før 9 måneder, gives modermælkserstatning i stedet for. Bryst eller flaske gives efter behov, fx efter måltiderne.
Det er godt at tilbyde barnet vand af en kop i løbet af dagen.
Mælken er stadig vigtig
Modermælk og/eller modermælkserstatning er fortsat den væsentligste mælk, frem til barnet er 9 måneder. Herefter kan sødmælk udgøre en stadig større del af mælkemængden, så barnet er vant til at drikke mælk, når amningen eller flaskerne med modermælkserstatning slutter.
Ved 9-måneders-alderen bør barnet højest få ¾ liter mælk og mælkeprodukter daglig inkl. sødmælksprodukter. Ved 1 års-alderen ca. ½ liter.
Mælk om natten
Vær opmærksom på, at amning eller flaske om natten efter 6 måneder kan gå ud over barnets appetit til skemaden i de vågne timer. Det kan påvirke hvor meget mad barnet skal have.
Ernæringsmæssigt har børn i 8-9-måneders-alderen ikke brug for mad om natten, og i den alder kan de ofte også sove igennem.
