kemikalier under graviditet

Vi udsættes dagligt for mange forskellige kemikalier. Langt de fleste kommer aldrig ind i vores krop, mens andre passerer igennem kroppen uden at påvirke os.

Kemikalier kan komme ind i kroppen på tre forskellige måder:

• Gennem munden, det vil sige i maden eller fra andre produkter som man kommer i munden
• Gennem indånding af for eksempel malingdampe, støv og partikler fra spraydåser, røg og trafikos
• Gennem hud og slimhinder. For eksempel kan nogle stoffer i produkter som vi har hudkontakt med afgives og optages gennem huden og tandpasta over mundens slimhinder

kemikalier under graviditet – Ikke alle optages i kroppen 

Der er stor forskel på i, hvor høj grad kemiske stoffer optages i kroppen.

For stoffer, vi spiser, optages mange næsten fuldstændig, fordi maven og tarmkanalen lader dem passere ind. For andre stoffer vil en stor del udskilles med afføringen, uden det kommer ind i kroppen. Det gælder for eksempel for nogle blødgørere som ftalaterne DEHP og DiNP, hvor op til 50 % udskilles med afføringen uden at være blevet optaget i kroppen.

For stoffer, vi indånder, afhænger optagelsen i kroppen især af partikelstørrelsen. Er partiklerne store som for eksempel nogle tekstilfibre, opfanges de af fimrehårene, der sidder i luftrør og bronkier. Så kommer partiklerne ikke ned i lungerne. Små partikler som for eksempel organiske opløsningsmidler som acetone passerer nemmere forbi.

For stoffer på huden er der meget stor variation. De færreste stoffer kan optages fuldstændigt over huden, da huden er en god barriere. De fleste kemikalier kan dog i nogen grad optages over huden. Hudens beskyttende barriere kan ændres. For eksempel kan alkoholholdige produkter gøre huden mere gennemtrængelig. En skadet hud eller eksemhud kan også have en svækket barriere og dermed en højere optagelse af kemikalier gennem huden.

Både kortvarig og længerevarende virkning af kemikalier under graviditet

Via blodet kan kemikalierne føres videre til moderkagen, hvis du er gravid, eller til modermælken, hvis du ammer. Barnet er beskyttet mod nogle af de kemikalier, der findes i dit blod, mens andre kemikalier kan komme fra moderkagen eller modermælken over i dit barns blod.

Der er stor forskel på, hvor længe kemikalierne er i kroppen. Mange stoffer bliver hurtigt nedbrudt og/eller udskilt over nyrerne og vil derfor være ude af kroppen i løbet af få timer eller højst et par dage.

Andre kemikalier har kroppen ikke så let ved at nedbryde eller slippe af med. De bliver i stedet i kroppen, for eksempel i vores fedtvæv, hvor de kan forblive i mange år.

Der er også meget vi ikke ved om alle de stoffer vi hver dag bliver udsat for.

Derfor er det en god idé at nedsætte sin egen udsættelse for kemikalier, også selv om man ikke forsøger at blive gravid nu og her.

kemikalier under graviditet – hvilken virkning har de?

Kemikalier kan påvirke vores krop på en lang række måder. De senere år er der kommet mere viden om de problemer, som kan følge med udsættelse for nogle af de kemiske stoffer. For eksempel er der meget fokus på de mistænkte hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med graviditet, fordi disse stoffer mistænkes for at påvirke fosterets udvikling. Andre stoffer kan give allergi eller være kræftfremkaldende. Der kan også være andre effekter, som vi ikke er opmærksomme på i dag.

Kemikalier under graviditet – Mistænkt hormonforstyrrende stoffer 

Hormonerne styrer meget af det, der foregår inde i vores krop. Hormonerne er blandt andet med til at styre, hvordan fosteret udvikles inde i sin mors mave. De er også afgørende for den normale funktion af kønsorganerne hos både mænd og kvinder.

Kemikalier under graviditet – Påvirkning af hormonsystemet

Hormonsystemet kan påvirkes af ydre faktorer som stress og kemikalier. Nogle kemiske stoffer har samme virkning som kroppens naturlige hormoner, mens andre påvirker hvordan de naturlige hormoner virker i kroppen. Det er de stoffer, som går under betegnelsen hormonforstyrrende stoffer.

I dagligdagen bliver vi udsat for mange kemiske stoffer fra fødevarer, indeklima, lægemidler, kosmetik og andre forbrugerprodukter. Nogle af disse stoffer har vist sig at være hormonforstyrrende i dyreforsøg og mistænkes for også at være det i mennesker.

Kemikalier under graviditet – Betydning for fosteret

Fosteret er delvis beskyttet af moderkagens barriere mod for eksempel kemikalier, men da fosterets udvikling er særligt følsomt over for forstyrrelser i hormonbalancen, er der bekymring for, om de kemiske stoffer, som moderen er omgivet af, har betydning for fo-steret.

Eksperterne har mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer kan påvirke en lang række processer i vores kroppe. Det kan for eksempel have betydning for vores evne til at få børn eller medføre misdannede kønsorganer hos drengebørn. Desuden mistænkes stofferne for at påvirke, hvornår piger kommer i puberteten, og at kunne fremkalde visse former for kræft.

Det er dog afgørende, hvor store mængder man udsættes for, og for de fleste stoffer er man eksponeret for små mængder, som ikke umiddelbart ventes at give sundhedsproblemer. Det er hormonforstyrrende påvirkninger fra mange forskellige kilder, der kan give anledning til bekymring. Derfor er det en god idé at begrænse sin udsættelse for kemikalier, hvor det er muligt.

Kemikalier under graviditet – Allergi

Kontaktallergi opstår, når små kemiske stoffer, der kan give allergi, trænger igennem huden og påvirker kroppens immunsystem. Første gang man møder stoffet ses ingen reaktion, men næste gang man kommer i kontakt med stoffet kan man opleve en reaktion i form af allergisk eksem, dvs. udslæt med rødme, knopper og eventuelt små blærer.

Hvornår opstår allergi

Det er meget individuelt, hvilke stoffer der giver allergi og hvor meget, der skal til før man reagerer. Normalt skal man have hyppig eller/og længerevarende direkte hudkontakt med stofferne for at udvikle allergi.

Kemikalier under graviditet – Allergifremkaldeende stoffer

De enkelte stoffers evne til at give hudallergi er forskellig. Nogle stoffer er meget stærkt allergifremkaldende og vil kunne give allergi i små mængder, mens der skal mere til for at andre stoffer giver allergi. Er man først blevet allergisk over for et stof, varer allergien resten af livet og det er nødvendigt, at man holder sig fra de stoffer, som giver allergi. Som princip kan man sige, at jo mindre man udsætter sig for stofferne, jo mindre er risikoen for at få allergi fra dem.

De stoffer, der hyppigst giver hudallergi er metallerne nikkel, kobolt og krom samt parfumestoffer, konserveringsmidler og hårfarver. De allergifremkaldende stoffer kan enten være af naturlig oprindelse (fx plante og parfumestoffer) eller syntetisk fremstillet.

Kemikalier under graviditet – Betydning for fosteret

Ved at undgå allergifremkaldende stoffer er det primært dig selv du beskytter. Gravide har ikke større risiko for at få allergi end andre. Alligevel råder Miljøstyrelsen gravide til at begrænse brugen af allergifremkaldende stoffer, da man ikke ved om en kraftig allergisk reaktion kan påvirke barnet i maven.

Kemikalier under graviditet – Tag stilling til kemikalierne

Vi kan ikke undgå kemikalierne, men vi kan prøve at gå uden om de værste. De senere år er der kommet mere viden om de problemer, som kan skyldes udsættelse for nogle af de kemiske stoffer. For eksempel er der meget fokus på de mistænkte hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med graviditet, fordi disse stoffer mistænkes for at påvirke fosterets udvikling. Andre stoffer kan give allergi eller være kræftfremkaldende. Der kan også være andre effekter, som vi ikke er opmærksomme på i dag.

Der må ikke anvendes kemikalier i produkter i koncentrationer, der kan udgøre en risiko. Hvis der anvendes stoffer i produkter, og anvendelsen kan udgøre en risiko, vil myndighederne arbejde på at få forbudt sådanne stoffer. Det tager dog tid at få udfaset kemikalierne, fordi man skal sikre sig, at producenterne kan gå over til andre kemikalier, uden at det giver andre – og måske større – problemer for menneskets sundhed og miljøet.

I mellemtiden kan man som forbruger selv tilstræbe at gå udenom de værste kemikalier ved aktive tilvalg af fx miljømærkede produkter og fravalg af andre produkter.

På hjemmesiden www.ecolabel.dk kan du finde en liste over alle produkter på det danske marked, som er mærket med miljømærkerne Blomsten og Svanen.

Din opmærksomhed kræves på følgende kemikalier

Bisphenol A

Kan også gå under forkortelsen BPA.

Hvorfor anvendes stoffet?

Bisphenol A er en kemisk forbindelse, der primært bruges som monomer (byggesten) i produktionen af polycarbonat plast og epoxyharpikser. Der er altså ikke tale om, at bisphenol A er et tilsætningsstof i polycarbonat. Når bisphenol A er omformet til plast, bliver der en meget lille overskudsrest tilbage i plasten, der så kan blive frigivet fra plasten og dermed komme ud i omgivelserne og måske ind i vores krop.

Bisphenol A kan findes i:

• Polycarbonat plast

Polycarbonat er en hård plast, der bruges til en bred vifte af produkter herunder:

• Digitale medier (fx cd’er, dvd’er)
• Elektrisk og elektronisk udstyr
• Biler
• Sikkerhedsskærme
• Beholdere til mad og drikke (fx sutteflasker)
• Legetøj
• Brilleglas

Epoxyharpikser

Epoxyharpikser bruges i bl.a.:

• Maling og lim
• Tandfyldninger
• En række beskyttende overfladebehandlinger samt som beskyttende overfladebehandlinger indvendigt i metaldåser for at opretholde kvaliteten af konserves og drikkevarer
• Termopapir, der anvendes som kasseboner i detailhandlen, parkeringsbilletter, togbilletter m.m.

Risici ved disse kemikalier under graviditet

Bisphenol A er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Anbefaling

• Vask hænder efter berøring af kasseboner og kvitteringer af termopapir. På den måde kan du vaske bisphenol A af huden.

Bromerede flammehæmmere

Dette er en gruppe af forskellige stoffer, som indeholder grundstoffet brom, fx TBBPA (Tetrabromobisphenol A), HBCD (hexabrom cyklododecan), gruppen af PBDE (polybromerede diphenylethere) og PBB (polybromerede biphenyler)

Hvorfor anvendes stoffet?

• Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der virker hæmmende på brand i materialer

Hvor anvendes stoffet?

Bromerede flammehæmmere anvendes i f.eks.:

• TV
• Computere
• Køkkenmaskiner
• Bilinventar
• Tøj
• Møbler
• Byggematerialer

Risici

• Stofferne afgives til luften og støvet og indåndes af mennesker eller optages i naturens kredsløb via regn og støv, og visse af stofferne ophobes i miljøet. Fx findes de i fisk og mælkeprodukter, hvaler, sæler, fugle og modermælk
• Nogle bromerede flammehæmmere er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer

Anbefaling

• Miljøstyrelsen opfordrer til at efterspørge varer, der bærer miljømærket “Svanen” eller “Blomsten”, da miljømærkerne forbyder anvendelsen af nogle bromerede flammehæmmere
• Miljøstyrelsen anbefaler, at man lufter grundigt ud med gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag samt gør rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer af. Så fjerner du de stoffer, der er ophobet i støvet og de stoffer, som sætter sig på overfladen i dit hjem

Kemikalier under graviditet – Ftalater

Ftalaterne er en gruppe af forskellige stoffer, fx DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat), DBP (Dibutyl ftalat), DiBP (Diisobutyl ftalat) og BBP (Butyl benzyl ftalat) med samme virkning.

Hvorfor anvendes stoffet?

• Ftalater har en blødgørende effekt, og tilsættes fx plastmaterialer som PVC for at få et blødt materiale

Hvor anvendes stoffet?

Ftalater kan findes i en lang række forskellige blødgjorte plast-, gummi- og skummaterialer i både forbrugerprodukter, møbler og medicinsk udstyr, som fx blodposer. Ftalaterne kan bl.a. findes i:

• Vinylgulve
• Plastduge/dækservietter
• Luftmadrasser
• Slanger/haveslanger
• Sko
• Ledninger/kabler
• Presenninger
• Fugemasser
• Sexlegetøj
• Legetøj til dyr

Risici

• Ftalaterne kan frigøres ved kontakt med vand eller ved kontakt med huden, og de kan fordampe til luften. Dermed kan ftalater spredes i miljøet og fødekæderne og de kan indåndes, fx hvor de findes i indeklimaet
• Nogle ftalater er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer

Anbefaling

• Miljøstyrelsen opfordrer til at efterspørge varer, der bærer miljømærket “Svanen” eller “Blomsten”, da miljømærkerne forbyder de farligste ftalater i en række produkttyper, fx legetøj, børnetøj, fodtøj og dialyseposer
• Miljøstyrelsen anbefaler, at man lufter grundigt ud med gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag samt gør rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer af. Så fjerner du de stoffer, der er ophobet i støvet og de stoffer, som sætter sig på overfladen i dit hjem

Hårfarver

Hvorfor anvendes stoffet?

• Farvestof

Hvor anvendes stoffet?

• Permanente hårfarver
• Semi-permanente hårfarver

Risici

• Man kan få allergi af at farve hår. Allergien kan komme både efter en almindelig hårfarve og en økologisk hårfarve. Det betyder heller ikke noget, om det er en selv eller en frisør, der har farvet håret. Allergien kan være særdeles voldsom og kræve hospitalsbehandling

Anbefaling

• Miljøstyrelsen fraråder gravide at farve hår. Det skyldes blandt andet, at hårfarver kan indeholde stoffer, som kan give voldsomme allergiske reaktioner
• Gravide har ikke større risiko for at få allergi end andre. Alligevel råder Miljøstyrelsen gravide til at begrænse brugen af allergifremkaldende stoffer, da man ikke ved om en kraftig allergisk reaktion kan påvirke barnet i maven

Nikkel

Hvorfor anvendes stoffet? og hvad er den ønskede virkning af nikkel?

Nikkel anvendes primært i rustfrit stålog andre mere specialiserede legeringer, men også til magneter, i mønter, som grønt farvestof i glas, og til at galvanisere andre metaller, så de får et beskyttende “overtræk” af det korrosionsbestandige nikkel

Hvor anvendes stoffet?

Der er grænser for hvor meget nikkel, produkter som er beregnede til at komme i længerevarende kontakt med huden, må frigive. Reglerne omfatter en række produkter som f.eks.:

• Smykker
• Ure
• Spænder
• Mobiltelefoner
• Lynlåse og nitter i tøj
• Fodtøj

Risici

• Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi i Danmark. Op mod 10 % af alle kvinder og 1 % af alle mænd er sensibiliseret over for nikkel

Anbefaling

• Hvis du har nikkelallergi bør du så vidt muligt helt undgå hudkontakt med produkter, som afgiver nikkel. Gravide har dog ikke større risiko for at få allergi end andre
• Du kan teste dit smykke med et testsæt fra apoteket og se, om det afgiver nikkel
• Hvis du får eksem efter brug af nikkelholdige produkter, så stop straks brugen af produktet. Hvis eksemet er længerevarende eller voldsomt, bør du søge læge

Kemikalier under graviditet – Organiske opløsningsmidler

Det er en række forskellige kemiske stoffer, f.eks.:

• Aromatiske opløsningsmidler: Xylen og toluen
• Kulbrintedestillater: Benzin, mineralsk terpentin, petroleum, lugtfri petroleum
• Alkoholer: Ethanol (alm. sprit), butanol, propanol
• Ketoner: MEK (methylethylketon, butanon), MIBK (methylisobutylketon), acetone
• Glykolethere og glykoletheracetater: Cellosolve (ethylglycol), cellosolveacetat (ethylglycolacetat), methoxypropanol, methoxypropylacetat m.fl.
• Estre: Ethylacetat, isobutylacetat, butylacetat

Hvorfor anvendes stoffet?

Organiske opløsningsmidler kan opløse en række organiske stoffer, fx fedtstoffer, olie samt plast og anvendes bl.a. som opløsningsmiddel, fortynder og affedtningsmiddel.

Hvor anvendes stoffet?

Organiske opløsningsmidler anvendes f.eks. i:

• Lak
• Malervarer
• Voks
• Imprægneringsmidler
• Fremkaldere

De anvendes også til afvaskning af f.eks.:

• Valser
• Gummiduge
• Farvebakker og andet udstyr
• Anvendes også til rensning af tøj.

Risici

• Opløsningsmidler kan gå fra indåndingsluften gennem lungerne over i blodet og herfra videre ud i kroppen. Nogle opløsningsmidler kan også trænge igennem huden. De optages da i kroppen med de samme virkninger, som når dampene indåndes
• Visse opløsningsmidler kan efter længere tids påvirkning give kræft, skade på leveren, reducere evnen til at få børn samt give forstyrrelser i graviditeten
• Organiske opløsningsmidler kan også skade huden. Den affedtes og nedbrydes, bliver sprukken, og der kan let udvikle sig eksem
• De kan give hovedpine, træthed, irritere slimhinderne i øjne, næse og hals
• De optages let i organismen ved indånding og aflejres i de fedtholdige bestanddele, fx nervesystemet, hvor de efterhånden udfolder en giftvirkning, fx i form af hjerneskade (fx malersyndrom)

Anbefaling

• Undgå at male og lignende når du er gravid
• Følg anvendelsesforskrifterne på produktet, f.eks. at anvende handsker under arbejdet eller at anvende produktet udendørs

Kemikalier under graviditet – Parabener

Det er en gruppe af stoffer f.eks.:

• Butylparaben
• Propylparaben
• Isobutylparaben
• Isopropylparaben

Hvorfor anvendes stoffet?

• Parabener bruges som konserveringsmidler i blandt andet solcreme og plejeprodukter. Konserveringsmidler anvendes for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne
• Den udbredte anvendelse af parabener i kosmetiske produkter skyldes stoffernes gode konserverende egenskaber, og at de i modsætning til mange andre konserveringsmidler kun relativt sjældent medfører allergi

Hvor anvendes stoffet?

Parabener anvendes i f.eks.:

• Creme
• Solcreme
• Sæbe
• Shampoo
• Make up
• Lægemidler

Risici

• Nogle parabener er på EU’s liste over stoffer som mistænkes for at være hormonforstyrrende

Anbefaling

• Miljøstyrelsen opfordrer til at efterspørge varer, der bærer miljømærket “Svanen”, da produkter med ”Svanen” ikke må indeholde parabener, der er på EU’s liste over stoffer der mistænkes for at være hormonforstyrrende
• Kan man ikke finde en svanemærket variant, anbefaler Miljøstyrelsen at undgå propylparaben, butylparaben, isopropylparaben og isobutylparaben, hvis man vil være ekstra forsigtig. Særligt i bodylotion og solcreme, hvorfra udsættelsen er størst

Kemikalier under graviditet – Parfumestoffer

Parfumestoffer er allergifremkaldende.

EU har udvalgt 26 deklarationspligtige parfumestoffer, som skal nævnes i indholdsdeklarationen. Disse er:

• Amyl cinnamal
• Benzyl alcohol
• Cinnamyl alcohol
• Citral
• Eugenol
• Hydroxycitronellal
• Isoeugenol
• Amylcinnamyl alcohol
• Benzyl salicylate
• Cinnamal
• Coumarin
• Geraniol
• Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
• Anise alcohol
• Benzyl cinnamate
• Farnesol
• Butylphenyl Methylpropional
• Linalool
• Benzyl benzoate
• Citronellol
• Hexyl cinnamal
• Limonene
• Methyl 2-Octynoate
• Alpha-Isomethyl Ionone
• Evernia Prunastri  Extract (Oak moss)
• Evernia Furfuracea Extract (Treemoss)

Der er mange andre duftstoffer end disse 26 udvalgte parfumestoffer, der kan give hudallergi. Derfor giver det ingen særlig beskyttelse for den almindelige forbruger, der ikke lider af allergi, at fravælge produkter med disse stoffer til fordel for andre parfumestoffer.

Hvorfor anvendes stoffet?

• Stofferne anvendes primært til at give duft til produktet

Hvor anvendes stoffet?

Parfumestoffer kan indgå i mange forskellige produkter, fx kosmetiske produkter som:

• Deodoranter
• Parfumer
• Hårplejemidler
• Cremer
• Badesæbe
• Massageolie

Eksempler på andre forbrugerprodukter, der kan indeholde parfumestoffer:

• Luftfriskere
• Vådservietter
• Duftlys

Risici

Hvad anbefaler MST i forhold til gravide:

• Parfumestoffer er hyppig årsag til hudallergi
• Producenterne af kosmetik skal angive om deres produkt indeholder et eller flere af de 26 deklareringspligtige parfumestoffer, hvis der er brugt en vis mængde af stoffet. De 26 stoffer er udpeget af EU og skal deklareres som en hjælp til personer, der lider af allergi over for et af stofferne. Derved har disse personer mulighed for at fravælge produkter med indholdsstoffer, de ikke kan tåle
• For andre parfumestoffer, ud over de 26 deklarationspligtige gælder det, at der blot skal skrives på emballagen, at der er parfume i produktet. Deres specifikke navn vil altså ikke stå der

Anbefaling

• Miljøstyrelsen anbefaler at bruge så lidt parfume som muligt. Hvis du gerne vil dufte, kan du begrænse antallet af produkter med parfume i. Fx kan du købe uparfumeret creme og deodorant, og så vælge at din shampoo skal dufte
• Gravide har ikke større risiko for at få allergi end andre. Alligevel anbefaler Miljøstyrelsen gravide at begrænse brugen af parfume

Kemikalier under graviditet – PCB

PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, som er en stofgruppe på 209 forskellige kemiske stoffer.

Hvorfor anvendes stoffet?

PCB’er blev tidligere anvendt i byggematerialer, hvor PCB’erne rent teknisk tilførte byggematerialerne bestemte egenskaber, fx langvarig elasticitet og holdbarhed samt blødgøring og brandhæmmende egenskaber.

Hvor anvendes stoffet?

I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men stoffet findes stadig i vores indeklima, omgivelser og i vores bygninger og materialer.

PCB’er blev brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder frem til 1977 og i kondensatorer og transformatorer frem til 1986.

PCB’er kan findes i fx bygninger fra år 1950 – 1977 i:

• Fugemasser
• Spartelprodukter
• Gulvspartler
• Maling og beton
• Termoruder
• Kabler
• Kondensatorer til lysstofrør o.l.

Risici

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med PCB’ers betydning for miljø og sundhed?

• En række PCB’er er på EU’s liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer
• PCB’er er spredt i miljøet og fødekæderne og de kan indåndes, fx hvor de findes i indeklimaet. PCB optages i kroppen gennem kosten, ved indånding og via hudkontakt. Generelt sker den største udsættelse via fødevarer, hvor fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter er de væsentligste kilder, men indholdet af PCB i modermælk i Danmark er faldende. Fra 1993 til 2004 er det faldet med 58 %

Anbefaling

• At man spiser 300 gram fisk om ugen og varierer mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, rødspætte og tun, men at kvinder der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, højst spiser 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun
• At man lufter grundigt ud med gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag samt gør rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer af. Så fjerner du de stoffer, der er ophobet i støvet og de stoffer, som sætter sig på overfladen i dit hjem

Kemikalier under graviditet – Polyfluorforbindelser

Per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) er langkædede molekyler med en række fællestræk. Nogle af stofferne går under forkortelserne PFOS og PFOA.

Hvorfor anvendes stoffet?

• Stofferne anvendes som overfladeaktive stoffer i adskillige industriprodukter og forbrugerprodukter på grund af deres specielle kemiske egenskaber, fx evnen til at sky både vand og olier.

Hvor anvendes stoffet?

Polyfluorerede stoffer anvendes i visse typer af:

Polyfluorerede forbindelser anvendes i f.eks.:

• Vandafvisende tekstiler (overtøj og regnjakker)
• Fødevareemballage (pizzabakker, chips poser, bagepapir, engangsbestik)
• Imprægneringsmidler
• Teflonpander
• Smøremidler
• Maling

Risici

• Flere af de polyfluorerede stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende
• Polyfluorerede stoffer er svært nedbrydelige og har tendens til at bioakkumulere. Man finder derfor stofferne i vilde dyr og mennesker, også i de mest øde og arktiske egne af verden

Anbefaling

• Polyfluorerede stoffer findes ofte i imprægneringsmidler. Anvend derfor ikke imprægneringsmidler, eller imprægner udendørs, da man under og efter imprægneringen nemt kan indånde partiklerne i luften
• At man lufter grundigt ud med gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag samt gør rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer af. Så fjerner du de stoffer, der er ophobet i støvet og de stoffer, som sætter sig på overfladen i dit hjem

Solfiltre

• Octyl methoxycinnamate (OMC)
• 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC)
• 3-benzylidene camphor (3-BC)
• Benzophenone-3 (BP-3)

Hvorfor anvendes stoffet?

Solfiltre anvendes til:

• UV- filtre, der beskytter mod solens UVA og UVB stråler
• Solcreme, der indeholder et eller flere UV-filtre (solfiltre)
• UV-filtre kan forekomme i produkter, hvor de beskytter produktet mod solens stråler

Hvor anvendes stoffet?

Solfiltre anvendes i:

• Solcremer
• Ansigtscremer

Risici

• Solfiltrene octyl methoxycinnamate, 4-methylbenzylidene camphor, 3-benzylidene camphor og benzophenone-3 er på EU´s liste over stoffer som mistænkes for at være hormonforstyrrende

Anbefaling

• Da solens stråler kan give skader i huden og på længere sigt hudkræft, er det vigtigt at nyde solen med måde og huske at beskytte sig – ikke kun med solcreme, men også ved at søge skygge og bære let sommertøj
• Miljøstyrelsen opfordrer til at efterspørge solcreme, der bærer miljømærket “Svanen”, da kosmetiske produkter med ”Svanen” ikke må indeholde UV-filtre, der er på EU’s liste over stoffer der mistænkes for at være hormonforstyrrende
• Kan man ikke finde en svanemærket variant, anbefaler Miljøstyrelsen at undgå UV-filtrene octyl methoxycinnamate, 4-methylbenzylidene camphor, 3-benzylidene camphor og benzophenone-3, hvis man vil være ekstra forsigtig. Det skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis solcreme indeholder et af de fire UV-filtre

Kemikalier under graviditet – Sprøjtemidler

Hvorfor anvendes stoffet?

Der findes forskellige typer af sprøjtemidler til bekæmpelse af:

• Ukrudt eller mos
• Skadedyr på planter (herunder insekter)
• Svampeangreb

Hvor anvendes stoffet?

Sprøjtemidler anvendes f.eks. i:

Sprøjtemidler til bekæmpelse af:

• Ukrudt eller mos
• Skadedyr på planter (herunder insekter)
• Svampeangreb

Risici

• Midler bliver kun godkendt, hvis der ikke er en uacceptabel risiko for mennesker og miljø, når midlet anvendes, og at der ikke sker nedsivning til grundvandet
• Nogle sprøjtemidler kan indeholde stoffer med hormonlignende effekt eller allergifremkaldende stoffer

Anbefaling

• Køb kun produkter godkendt til private
• Køb kun produkter godkendt i Danmark
• Læs etiketten, så du ved, hvordan du skal forholde dig før, under og efter, du har sprøjtet
• Hold børn og husdyr væk, når du lige har sprøjtet

Triclosan

Hvorfor anvendes stoffet?

Triclosan anvendes i kosmetiske produkter i små mængder som konserveringsmiddel (max 0,3 %). Antibakterielle stoffer, herunder triclosan, anvendes f-eks. i tøj til at afhjælpe lugtgener.

Hvor anvendes stoffet?

Triclosan anvendes i f.eks.:

• Sportstøj
• Deodoranter
• Sæbe til kroppen
• Mundskyllemidler
• Tandpasta

Risici

• Triclosan er mistænkt for at være hormonforstyrrende

Anbefaling

• Miljøstyrelsen opfordrer til at efterspørge kosmetiske produkter, der bærer miljømærket “Svanen”, da produkter med ”Svanen” ikke må indeholde triclosan
• Kan man ikke finde en svanemærket variant, anbefaler Miljøstyrelsen, at undgå triclosan i deodoranter og tandpasta, hvis man vil være ekstra forsigtig. Det skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis kosmetiske produkter indeholder triclosan
• Undgå produkter, der sælges som værende “antibakterielle”, “meldug resistente”, “bakteriehæmmende” eller lignende, da det betyder, at de kan indeholde et bakteriedræbende kemikalie

Tungmetaller

Tungmetallerne er en række grundstoffer, f.eks. kviksølv (Hg), cadmium (Cd), krom (Cr), nikkel (Ni), tin (Sn) og bly (Pb).

Hvorfor anvendes stoffet?

Tungmetaller har forskellige egenskaber, fx blev bly tidligere tilsat benzinen for at øge oktantallet.

Cadmiumforbindelser anvendes som farvepigmenter (ofte gule) og som stabilisatorer i fx plast. Kviksølv er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur og anvendes i bl.a. termometre.

Hvor anvendes stoffet?

Tungmetallerne har været anvendt i industrien og i forbrugerprodukter i årevis og bruges stadig til forskellige anvendelser. Mange anvendelser af bly, cadmium og kviksølv er forbudt i Danmark i dag. Stofferne kan dog stadig findes i nogle få produkter hvor anvendelsen stadig er tilladt. Fx anvendes kviksølv i energisparepærer og lysstofrør.

Risici ved kemikalier under graviditet

• Tungmetallerne er spredt i miljøet og fødekæderne og de kan indåndes, fx hvor de findes i luften. De optages i kroppen gennem kosten og ved indånding
• Nogle tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv har – så vidt man ved – ingen gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i pattedyrs kroppe vil efterhånden skabe alvorlig sygdom
• Bly er stærkt giftigt for mennesker, dyr og planter. Det ophobes i kroppen og har kendte skadevirkninger på nervesystemet
• Cadmium er giftigt, og mange cadmiumforbindelser er desuden kræftfremkaldende
• Kviksølv er stærkt giftigt. Det har selv ved lave doser kendte skadevirkninger på centralnerve-systemet og på nyrerne. Organiske kviksølvforbindelser kan passere gennem moderkagen fra moderen til fosteret, og derefter via fosterets blodbane til hjernen. Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes

Abefaling angående kemikalier under graviditet

• Langt de fleste forbrugerprodukter må ikke indeholde kviksølv i Danmark. Dog er der enkelte produkter, hvor kviksølv er nødvendigt for produkternes funktion. Det gælder fx energisparepærer. Disse bør derfor afleveres særskilt og ikke ende i dagrenovationen. Ved spild af kviksølv, anbefaler Miljøstyrelsen at:
  • Åbne vinduet, mens du gør rent
  • Brug ikke kost eller støvsuger, skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle
  • Læg resterne i lufttæt beholder, der afleveres på genbrugsstation
  • Fortsæt udluftning med gennemtræk i 15 minutter. Og luft ekstra ud de næste dage

Hvis du ønsker yderligere information eller rådgivning, er du altid velkommen til at booke en jordemoderkonsultation hos os.