Kvinder har brug for at sove mere og længere end mænd
I mit liv som jordemoder lærer man nye ting hver dag. :o)
Der dukker hele tiden ny videnskab og læring op, hvilket er utroligt spændende. Det seneste jeg har læst om, har været omkring kvinders større behov for søvn.
Det viser sig nemlig, at der er forskel på om du er mand eller kvinde, når det kommer til søvnbehov. Kvinders hjerne er nemlig lidt mere komplekst end mandens.
Det kan derfor være et behov, at blive liggende under dynen lidt længere tid end sin mand. Det kan bl.a. hjælpe på stressede situationer, hvis du som kvinde sover lidt ekstra. Det gælder dog også mænd, som har særligt udfordrende arbejde i dagligdagen, og derfor bruger hjernen mere.
Jeg har lavet et lille uddrag nedenfor, som indeholder faktuel viden. Det er et spændende emne, og især kvinder vil nok finde det lidt sjovt. :o)
Vidste du?
Jim Horne er direktør for søvn-research-centret på Loughborough University. Ifølge britiske Metro er den mandlige professor nået frem til, at dårlig søvn for kvinder hænger direkte sammen med psykisk stress og en større følelse af fjendtlighed, depression og vrede.
Det samme gælder ikke i lige så høj grad for mænd.
Ifølge Jim Horne hænger det sammen med, at kvinders hjerner er en del mere komplekse end mænds. Deres søvnbehov vil derfor være en anelse større, siger han.
Kvinder bruger ifølge ham hjernen mere i løbet af dagen. Eksempelvis fordi de er bedre til at være fleksible og gøre flere ting på én gang. Jo mere man bruger sin hjerne, jo mere søvn skal den bruge på at komme sig.
Jim Horne tilføjer dog, at det samme også kan gøre sig gældende for mænd, som har svære jobs, der involverer mange beslutninger.
Tak fordi du læste med!