Læge til det syge barn
Kontakt hellere lægen en gang for meget end en gang for lidt.
Her er en grov rettesnor.
Spædbarnet
Spædbarnet er vanskeligt at vurdere. Det regulerer temperaturen dårligt, får let høj feber, men afkøles også hurtigt. Vurder barnet og kontakt lægen med det samme hvis:
- Barnet virker dårligt (stol på din egen vurdering). Er sløvt, slapt eller klynkende.
- Har påvirket hudfarve, bleg eller blålig.
- Udslæt, hudblødning. Barnet har små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved tryk.
- Ikke vil drikke.
- Ikke tisser normalt og har tør ble ved skiftningerne.
- Har hurtig vejrtrækning.
- Har diarré, hyppig vandtynd afføring som evt. lugter.
- Kaster op.
- Har feber. Ved temperatur over 38°C efter vaccination, må det overvejes om feberen har en anden årsag. Her kan det være en god idé med en læge til det syge barn.
Småbarnet
Et barn mellem 1 og 3 år har ofte ukarakteristiske klager, når det er sygt. Det er nødvendigt at kontakte lægen med det samme, hvis barnet har et af følgende symptomer:
- Feber over 40°C
- Nakkestivhed. Barnet kan ikke bøje hagen ned til brystet.
- Bevidsthedstilstanden er påvirket. Barnet er sløvt, svært at vække eller uklart
- Udslæt, hudblødning. Barnet har små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved tryk
- Barnet ikke tisser, eller næsten ikke tisser
- Mavesmerter, voldsomme turevise smerter, evt. blodigt slim fra endetarmen
- Kramper, for første gang f.eks. feberkramper
- Vejrtrækningsbesvær
- Opkastninger, som helt – eller næsten helt – forhindrer væskeindtagelse
Hvis barnet har været småsygt et par dage, bør lægen tilse barnet, hvis der er:
- Feber mere end 3 dage
- Hududslæt, måske er det en børnesygdom
- Appetitløshed i længere tid med vægttab
- Diarré og opkast, der varer mere end 3 dage
- Smerter i øret, hovedet eller andre steder
- Barnet tisser sparsomt
- Hvis barnet har hoste efter at en forkølelse er overstået
- Hvis barnet får uforklarlige blå mærker
Ved akutte tilstande, husk altid at ringe 112.