Der er fundet spor af konserveringsmidlet MI/MCI i REMA 1000 vådservietter som kan give allergi. Konserveringsmidlet MI/MCI må ikke findes i produkter mærket med miljømærket Nordisk Svane og Astma & Allergi Danmarks blåkrans, da det kan være allergifremkaldende. Læs også om allergifremkaldende hårfarve.
REMA 1000 har derfor valgt at tilbagekalde varen fra alle vores butikker.
De skriver på Facebook:
“Vi skal gøre opmærksom på, at de testresultater vi har set, ligger på et meget lavt niveau. Det har ikke tidligere været muligt, at måle så lave koncentrationer i produktet, men nye forbedrede analysemetoder, gør det nu muligt at måle koncentrationer, der ligger under 0,0004%. Såfremt du er utryg ved varen er du meget velkommen til at få pengene retur i den nærmeste REMA 1000. Vi kan fortælle, at der er nye forsyninger på vej hjem som ikke indeholder MI/MCI. Vi forventer at disse er i butikkerne fra ca. uge 17 igen.”
Hvordan finder jeg ud af, om et produkt indeholder MCI/MI?
Kosmetik, hudplejeprodukter og rengøringsmidler.
Der er deklarationspligt for kosmetik og hudplejemidler og vaske- og rengøringsmidler både til privat og erhvervsmæssig brug. Det betyder, at indholdsstofferne skal stå på etiketten. Hvis der er MCI/MI i produktet, vil der stå: methylchlorisothiazolinone og methylisothi-azolinone Det må ikke kaldes andre navne eller staves anderledes.
Andre typer produkter med MI/MCI
For andre typer produkter, som f.eks. lim, maling og skæreolie kan man ikke regne med, at MCI/MI står på etiketten, hvis det er i. Det kan også hedde andre navne:
- Kathon GC, CG, LX, WT special, 886 MW
- Cl+Me-isothiazolinone
- MCI/MI
- Methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone
- 2-Methyl-2H-isothiazol-3-one
- Acticide, Acticide SPX
- Algucid CH 50
- Amerstat 250
- Euxyl K 100
- Fennosan IT 21
- GR 856Izoline
- Grotan K
- Mergal® K 7
- Metatin GT
- Mitco CC 31 L, CC 31 L, CC 32 L, Mx® 323
- Parmetol ® A 23, DF 12, DF 18 , DF 35, K 49, K 50
- Piror® P 109
- Alle kemiske stoffer har et nummer, kaldet et CAS nummer.
- CAS numret for MCI/MI i blanding er: 55965-84-9; MCI:26172-55-4 MI: 2682-20-4.
Her må du spørge din hudlæge, som kan være nødt til at spørge producenten for at finde ud af, hvad produktet indeholder.
Kilder: Videncenter for allergi & Rema 1000 på Facebook