Modermælk er den sundeste ernæring til det nyfødte barn
Hvis man har valgt at amme og dermed give barnet modermælk, så er det også den nemmeste måde at give spædbarnet mad på, men man skal være opmærksom på miljøgifte. Hvis det er første gang at man skal prøve at amme kan det være en udfordring. Men der er hjælp at hente hos en jordemoder, barselssygeplejerske eller sundhedsplejerske. Hvis man har taget stilling til ikke at ville amme, så er modermælkserstatning et godt alternativ.
Allerede under graviditeten forbereder kroppens hormoner sig til amning. Det kan vise sig ved at der bliver mere kirtelvæv, mindre fedtvæv og at brystvorten bliver mørkere og mere elastisk. Selvom man ikke vil amme kan man ikke forhindre forandringerne.
Et godt råd er at bruge en amme-bh, så huden kan ånde og i den rigtige størrelse så der ikke er noget der strammer eller er irriterende.
Hvis du har fået foretaget brystoperation eller har haft piercing i brystvorten kan dette have betydning for hvordan amningen kommer til at forløbe. Tal derfor med din jordemoder eller sundhedsplejerske allerede under graviditeten.
Det er tit nødvendigt med hjælp og vejledning fra andre den første tid efter fødslen. Venner og familie som selv har haft gode erfaringer med amning kan være gode at sparre med.
Man skal være opmærksom på at de miljøgifte som moderen indtager eller som er ophobet i hendes krop udskiller sig gennem modermælken. Modermælkserstatning kan også indeholde miljøgifte, men dette er ikke undersøgt helt tilstrækkeligt endnu.
For at begrænse udsættelsen for miljøgifte anbefales det:
- At bruge så lidt kosmetik og creme som mulig
- At vælge uparfumerede produkter og at lade være med at bruge parfume
- At købe miljømærkede produkter, når det er muligt
- At lade være med at farve hår
- At undgå at bruge produkter på spraydåse og at lade være med at male
Der er mælk i brysterne allerede inden fødslen og den første mælk kaldes råmælk eller kolostrum er gullig i forhold til den mælk som kommer senere som er mere blålig. Råmælken er vigtig for det nyfødte barn, fordi den er rig på antistoffer som beskytter mod infektioner, men indeholder også andre vigtige stoffer som har betydning for hvordan barnets tarme modnes.
Brystet producerer mere mælk, når:
- Barnet ammes hyppigt
- Barnet har godt fat om brystet og sutter effektivt
- Barnet ofte ligger hud mod hud på moderens mave
- Moderen hviler sig og sover, når hun kan komme til det
- Moderen finder gode ammestillinger, hvor hun kan slappe af under amningen
- Moderen får omsorg og hjælp, hvis hun har brug for det
- Moderen undgår at ryge (rygning nedsætter mælkeproduktionen)
- Moderen undgår at drikke alkohol (alkohol hæmmer nedløbsrefleksen)
Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning og opmærksomhed på miljøgifte, til barnet er omkring 6 måneder, og at barnet ammes delvist, til det er 12 måneder.
De fleste børn er først parate til andet end flydende mad, når de er omkring 6 måneder. Det tidligste tidspunkt for at begynde med anden mad end mælk er, når barnet er 4 måneder. Barnets udvikling og parathed er afgørende for, hvornår skemad introduceres.
Hvis du har problemer med amning eller er bekymret for miljøgifte kan vi anbefale at booke en tid til ammehjælp
Kilde: Sundhedsstyrelsen
