Hvis du ikke vil amme, så skal barnet have modermælkserstatning, dette kan man nemt købe på fx webapoteket. Modermælkserstatning er fremstillet af komælk og indholdet af vitaminer og mineraler er afpasset efter barnets behov, hermed kan man også undgå nogle miljøgifte. Det er vigtig at følge anvisningen på pakken og ikke fortynde mælken eller tilsætte olie eller andet.
Det er forskelligt, hvor meget dit nyfødte barn drikker ved hvert måltid. Et spædbarn som er en uge gammelt vil drikke mellem 50 og 120 ml ved hver måltid.
Det er vigtig at når man bruger en flaske eller sut for første gang at den skal varmedesinficeres, inden den benyttes. Efter brug skal de gøres rene og her er det nødvendigt at være særdeles opmærksom, da varm mælk giver grobund for bakterier. Dette gælder uanset om det er modermælk eller modermælkserstatning.
Flaskerne varmedesinficeres sådan:
- I opvaskemaskine: Ved 65° i minimum 10 minutter. Udstyret placeres, så vandet kan rengøre ved at sprøjte op i hulrum og løbe fra. Narresutter og flaskesutter koges i et kar ved 100° i 5
minutter - I mikrobølgeovn: Udstyret placeres i et kar med vand og sæbe (dækket af opløsningen) og koges i 5 minutter. Herefter skylning og tørring
- Almindelig kogning: Kogning i en gryde med vand ved 100° i minimum 5 minutter
Man skal altid følge anvisningerne på pakningen af modermælkserstatning. Vær nøjagtig når du måler væske og pulver. Flaskerne skal du opbevare i køleskabet. Inden du giver barnet mælken skal du varme det. Det kan gøres ved at lune flasken i et vandbad fyldt med varmt vand, eller du kan bruge en mikrobølgeovn. Du skal ryste flasken godt og passe på, at mælken ikke er for varm eller for kold. Du kan teste temperaturen ved at sprøjte et par dråber på indersiden af dit håndled. Mælken skal føles varm, men ikke hed.
D-vitamin er vigtigt for optagelsen af kalk i tarmen og for barnets knogledannelse. Man danner D-vitamin når man er i solen, men da spædbørn skal beskyttes mod solens stråler, er derfor nødvendigt at give spædbørn D-vitamin. Børn med mørk hud skal have D-vitamintilskud gennem hele barndommen. Hvis du er i tvivl om hvad der gælder for dit barn, så spørg lægen eller din sundhedsplejerske.
D-vitamintilskud til supplering af modermælkserstatning:
- Fra barnet er to uger gammelt gives 400 enheder D-vitamin (10 mikrogram) som dråber dagligt i mindst et år
- D-vitamindråberne dryppes på en ske, hvor der i forvejen er lidt modermælk eller modermælkserstatning. Skeen holdes hen til barnets læber og vippes, så barnet får mælk + vitaminer ind i munden
- Det er lettest at give vitaminerne på det samme tidspunkt hver dag, f.eks. ved det første måltid efter du selv har spist morgen- eller aftensmad
Kilde: Sundhedsstyrelsen