Når kulden kommer, kommer rotterne
Kulden kommer og det samme gør rotterne, pas på jeres småbørn i barnevogne m.m. Hold øje med rotte lort, som er et tydligt tegn på skadedyret.
Når man herhjemme taler om rotter, er det næsten altid den brune rotte (Rattus norvegicus) – også kaldet vandrerotten – det drejer sig om. Bortset fra enkelte småøer findes den overalt i Danmark.
Er man gravid eller har man sin baby sovende udenfor i områder, hvor der kan være rotter, skal man altid være ekstra påpasselig og det kan ikke siges nok gange!
Tilbage i 2007 blev en lille dreng bidt i tungen af en rotte, mens han lå og sov i sin barnevogn. Da moderen hørte ham græde i babyalarmen skyndte hun sig ud, for at finde en stor rotte i sin lille søns ansigt. Der sad en rotte på hendes grædende søns ansigt – og der var blod i hans ansigt og på dynen. Den lille dreng så rædselsslagen ud, og moderen blev voldsomt forskrækket. Rotten havde bidt den lille dreng i ansigtet, på hænderne og i gummerne, samt i tungen. De bid, som drengen havde fået på tungen, var mere end halvejs inde på tungen. Biddene på drengens hænder tyder på, at han har forsøgt at forsvare sig imod angrebet.
Den lille dreng blev kørt til Gentofte Hospitals skadestue, hvor han fik en stivkrampevaccination og en penicilin-kur. Da de kom hjem fra hospitalet, så moderens kæreste, at noget bevægende sig nede i barnevognen, det var rotten, som igen havde sneget sig ned i den lille drengs sovepose. Kæresten tog soveposen og hamrende den ned i jorden, hvorefter rotten døde på stedet.
I 2010 blev en lille baby bidt i ansigtet, nær sit ene øje, mens han lå og sov i sin barnevogn i en åben gård i et lejlighedskompleks i København. Den lille dreng blev efterfølgende hastet til rigshospitalets traumecenter.
I Januar 2014 blev en lille lagt i en barnevogn, hvorefter moderen stillede hende ud foran deres hoveddør. Kort tid efter hørte moderen et skrig fra den lille pige i babyalarmen, hvorefter moderen løber ud til hende. Da moderen fjerner myggenettet sprang der en stor klam rotte op fra barnevognen. Først troede moderen, at rotten havde bidt den lille pige i halspulsåren, da der var en masse blod, men det viste sig heldigvis, at det var fingeren den havde bidt i. Den lille pige blev hastet til lægen hvor hun fik en stivkrampevaccination og penicilin.
Det er langt fra første gang, at spædbørn er blevet bidt af rotter herhjemme. Det er både skræmmende og kan være meget farligt. På grund af de seneste års milde vintre er rottebestanden vokset og når vi har en kold vinter, er der kamp om overlevelse i rottesamfundet.
Da vinteren nu er ved at være over os, vil rotterne rykke ind på vores domæner, for at søge efter føde og varme, og der er kamp om de varme redepladser, som f.eks. kan være en barnevogn. Forældrene skal generelt passe ekstra meget på med at sætte deres børn ud og sove, hvis de ved, at der er problemer med rotter i det område hvor de bor. Det kan være åbne og lukkede gårde i byerne og i villakvarterne rundt omkring i Danmark.
Toxoplasmose
Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især katte er slutvært for denne parasit. Katte smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret.
Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler.
Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet fødes med misdannelser.
Antibiotikabehandling sker kun ved smittede børn, gravide og personer med nedsat immunforsvar.
Smittekilder
Ekskrementer, urin og brune belægninger, rotter udskiller ca. 50-60 ekskrementer i døgnet.
Derfor er der efterladenskaber fra rotter overalt, hvor de har færdedes. Ekskrementerne er fugtige, når de lige er lagt, men tørrer hurtigt ind. Selv når de er tørre, kan de udgøre en smitterisiko.
Urin kan ikke ses med det blotte øje, men kan ses i mørke med UV-lys. Urinen kan derimod lugtes og vil, når rotterne har været et sted længe, være meget gennemtrængende.
Med hensyn til smitte med leptospira bakterier er det heldigvis sådan, at bakterien er meget følsom og dør, hvis den udsættes for udtørring. Indtørret rotteurin kan med andre ord ikke overføre smitte med leptospirose.
Brune belægninger er rotternes markeringer af deres veksler på genstande, som de har passeret. De brune belægninger ligner almindeligt snavs, men består af en blanding af kirtelsekret og urin.
Fødevarer
Indtagelse af fødevarer, der er forurenet af rotter, er en hyppig kilde til infektion. Det gælder især på virksomheder og i private hjem.
Lokaler, indbogenstande m.v. Mennesker kan smittes med rotteoverførte mikroorganismer, når de kommer i kontakt med genstande, overflader el. lign., hvor rotter har opholdt sig. Risikoen er ikke stor, men den bør på den anden side heller ikke negligeres.
Udendørsarealer
Smitte fra rotter udendørs kan forekomme, hvis rotterne har opholdt sig på steder, hvor mennesker også færdes. Det kan være i et skur, et lagerlokale, et drivhus el. lign.
Risikoen for smitte sådanne steder er normalt mindre end indendørs, og derfor vil kravene til rengøring eller bortskaffelse også være mindre. Men rengøring af overflader og genstande vil kunne komme på tale, ligesom ekskrementer og brune belægninger naturligvis skal fjernes. Det samme gælder f.eks. sand i en sandkasse eller vand i havebassin, hvor rotterne har opholdt sig.
Undgå smitte fra rotter
Afskæring af rotters bevægelsesområder. Er der rotter inde i en bolig eller på en virksomhed, skal man træffe nogle forholdsregler for at begrænse smitterisikoen. Hvis rotterne har spredt sig til flere steder i en bolig eller på en virksomhed, er det desuden med til yderligere at forlænge bekæmpelsen af rotterne. Det er nødvendigt, at rotterne fysisk holdes adskilt fra andre dele af bygningen. Man skal hele tiden – og især om natten – sørge for at holde døre eller porte lukkede og sikre rørgennemføringer og huller i vægge med f.eks. galvaniseret trådnet, så rotterne ikke frit kan bevæge sig overalt.
Fjernelse af ekskrementer m.v.
Ekskrementer kan eller støvsuges op eller fjernes med hænderne, hvis man bærer gummihandsker. Er der mange ekskrementer, kan de fjernes med kost eller støvsuger. Det anbefales at bruge et åndedrætsværn, så man ikke indånder støv fra indtørret urin eller fækalier.