Smertelindring

Kontrolleret vejrtrækning

Når du skal tackle smerten, skal du forsøge at undgå anspændthed. Det er helt naturligt at spænde i musklerne når noget gør ondt. Ulempen er bare, at smerten forstærkes, hvilket igen udløser yderligere spændinger i din krop.

En anden effekt ved at slappe af er, at din livmoder får bedre betingelser for at arbejde mere effektivt, hvilket påvirker åbningen af din livmodermund, så dit barn får bedre mulighed for at rotere sit hoved ned gennem bækkenet.

Tryghed & kendthed

Det er vigtigt at du føler dig godt tilpas og tryg, da angst kan forværre smerteoplevelsen. Det er også vigtigt at du siger til, hvis der er noget, du er utryg ved eller bange for, så du kan få snakket med jordemoderen om det.

Bevægelse og hvile

Du kan også have god effekt af at bevæge dig rundt eller finde nogle gode hvilestillinger. Bevægelse kan virke smertelindrende og samtidig hjælpe dit barn til at rotere ned gennem bækkenet.

Hvis du har det bedre med at ligge ned er det en god idé at skifte mellem forskellige stillinger i løbet af fødslen.

Massage & berøring

Massage kan virke lindrende hvis du f.eks. har smerter i lænden, men kan også være en metode til at skabe god kontakt mellem dig og den der masserer.

Behovet for massage varierer. Både fra fødende til fødende men også afhængig af, hvor du befinder dig i forhold til fødslens faser.

Varmepakninger

Varme pakninger kan virke smertelindrende, når de lægges på de steder du har ondt. Oftest over lænden eller fortil på maven.

Lige inden barnet fødes vil hovedet presse på mellemkødet. Den udspilingsfornemmelse du vil føle kan lindres med en varm våd klud.

Ilt på maske

Ilt forsyningen til dine muskler bedres og de trættes derfor ikke så meget. Derudover kan masken hjælpe dig til en rolig vejrtrækning, og du undgår herved den utilpashed, en for hurtig vejrtrækning kan medføre (hyperventilation). Morfin er et smertestillende middel, som virker ved at påvirke hjernens smerteopfattelse. Midlet anvendes mest i den første del af fødslen, f.eks. hvis du er udtrættet efter at have haft småveer i lang tid og trænger til at hvile.

Badekar

Du er dejlig vægtløs i badekarret og kan hurtigt vende dig fra rundt.

Vand virker afslappende på din muskulatur, og vægtløsheden i karret giver dig gode muligheder for at variere og finde de stillinger, som får dig til at slappe bedst muligt af. Du kan opleve længere pauser, og dine veer kan føles kortere, fordi vandets smertestillende effekt gør, at begyndelsen og slutningen på veerne føles mildere. Af og til kan pauserne mellem veerne vare så længe at jordemoderen vurderer at du må stå op af karret lidt.

Badekarret kan bruges i alle faser af fødslen men oftest først når din fødsel er godt i gang. Vandets temperatur skal være omkring 37 grader.

Steriltvandspabler som smertelindring

Kan bruges gennem hele forløbet ved lændesmerter eller smerter fortil. Steriltvandspabler virker ved at stimulere kroppens udskillelse af endorfiner (kroppens eget smertestillende system) Der anlægges oftest 4 pabler ad gangen, hvor ca. 0,2 ml sterilt vand sprøjtes ind under huden, hvorved der dannes en “vabel”. Der er ingen bivirkninger ved steriltvandspabler, men effekten er forskellig fra fødende til fødende og de gør ondt at få anlagt.

Akupunktur som smertelindring

Akupunktur er en gammel traditionel kinesisk behandlingsmetode, hvor små nåle placeres på bestemte steder af kroppen, forstærker og omfordeler kroppens energier, hvorved energibanerne påvirkes. Effekten kan være både smertestillende og afslappende og kan bruges under hele fødslen, men akupunktur virker ikke lige godt på alle.

Der er ingen alvorlige bivirkninger ved akupunktur. Den hyppigste er små blå mærker, hvor nålene har siddet. Enkelte kan opleve forbigående ubehag f.eks. svimmelhed når nålene sættes i.

Akupunktur kan bruges i alle fødslens faser.

Morfin til smertelindring

Morfin er et smertestillende middel, som virker ved at påvirke hjernens smerteopfattelse. Midlet anvendes mest i den første del af fødslen, f.eks. hvis du er udtrættet efter at have haft småveer i lang tid og trænger til at hvile.

Morfin gives som en indsprøjtning i låret, og virkningen holder ca. 1-4 timer. Der kan være stor forskel på, hvordan virkningen opleves. Nogle kan få bivirkninger i form af kvalme, opkastning, utilpashed, hudkløe eller en fornemmelse af ikke rigtigt at “være med”.

Dit barn får også morfin gennem moderkagen, hvilket kan forårsage sløvhed og vejrtrækningsbesvær, hvis det fødes inden morfinens virkning er aftaget.

Af samme årsag tilbydes du ikke morfin, hvis jordemoderen skønner at der er mindre end 4 timer til fødslen. Går din fødsel hurtigere end forventet findes der medicin, som ophæver morfinens virkning med det samme.

Jordemoderen eller lægen kan i visse tilfælde afvise at give morfin som smertelindring til fødslen af hensyn til dit barn.

Lattergas til smertelindring

Lattergas er en lugtfri luftart som blandes med ilt og inhaleres gennem en maske. Virkningen indtræder når du har trukket vejret i den ganske få gange og kan hurtigt komme ud af kroppen igen efter ganske få vejrtrækninger i en maske med ren ilt.

Lattergas påvirker din oplevelse af smerte, ved at du føler dig mere afslappet og måske endda “fuld”. Nogle fødende synes ikke masken virker overhovedet, mens andre har den som bedste ven gennem forløbet.

Lattergas påvirker ikke dit barn, og kun enkelte fødende oplever bivirkninger såsom kvalme og opkastning.

Det er en god idé at vænne dig til masken i nogle vepauser, da det kan føles ubehageligt at trække vejret gennem en maske de første par gange.

Lattergas kan principielt bruges i alle fødslens faser i en kortere periode eller som ekstra smertelindring ved fødsel.

Desværre er der efterhånden ikke mange fødesteder der tilbyder lattergas mere, af sundhedsmæssige hensyn til personalet. Spørg derfor på dit fødested, om lattergas er en mulighed.

Epiduralblokade

Epiduralblokaden er den mest effektive smertelindring ved fødsel.

Et lille plastickateter lægges ind i lænden, så de smerteførende nerver fra livmoderen og fødselsvejen bedøves. Epiduralblokaden bør lægges i god tid, så du kan nå at få effekt af den så længe som muligt.

Blokaden lægges imens du sidder op eller ligger på den ene side, afhængig af hvad narkoselægen anbefaler. Du får lagt lokalbedøvelse i huden inden anlæggelsen af kateteret.

Narkoselægen tilstræber at lægge blokaden som en “walking epidural” så du frit kan bevæge dig rundt. Epiduralkateteret klistres fast med tape, så du også kan ligge på ryggen.

Det tager ca. 5-10 minutter at anlægge en epiduralblokade og den smertestillende effekt begynder efter ca. 10-20 minutter. Kateteret bliver tilsluttet en pumpe, som hele tiden sørger for at du får smertestillende. Virkningen ophører ca. 30-60 minutter efter pumpen er slukket.

Der er ingen risiko for dit barn, men du kan få følgende bivirkninger, som er de hyppigste:

• Forbigående svaghed i benene
• Kortvarigt blodtryksfald, som justeres vha. blodtrykshævende medicin eller ekstra væske via det drop, som er anlagt i din hånd før anlæggelse af epiduralblokaden
• Vesvækkelse, som kan afhjælpes med et vestimulerende drop eller fødestillinger der fremmer hjælpen fra tyngdekraften
• Pressetrangen kan være hæmmet, selvom epiduralpumpen er slukket. Ofte hjælper det at komme op at stå. I andre tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp fra en sugekop for at understøtte veerne
• Du kan have svært ved at føle trang til at tisse, og det kan derfor være nødvendigt at tømme din blære med et kateter – også selvom du selv har været på toilettet
• Hudkløe kan forekomme, men sjældent så slemt at du skal have behandling
• 1-4 ud af 100 fødende får ca. 1-3 dage efter fødslen hovedpine, som typisk kommer når du står eller sidder. Der findes dog en effektiv metode til behandling af hovedpinen

Epiduralblokaden giver ikke total smertefrihed men god smertelindring ved fødsel. De fleste fødende har effekt af blokaden men enkelte gange kan det være nødvendigt at lægge kateteret om eller justere mængden af den medicin du får.

I visse tilfælde kan jordemoderen og lægen afvise at tilbyde epiduralblokade pga. særlige tilstande eller sygdomme. Du kan heller ikke komme i badekar, hvis du har fået epiduralblokade. Det kan også ske at narkoselægen pga. andre mere akutte opgaver ikke har mulighed for at komme til fødegangen, og der derfor kan være ventetid.

Pudendusblokade til smertelindring ved fødslen

En pudendusblokade er en lokalbedøvelse af skeden og mellemkødet, så smerten og udspilingsfornemmelsen mindskes eller forsvinder, når barnets hoved skal fødes.

Blokaden anlægges derfor først sidst i presseperioden, når du har fået en god fornemmelse af rigtig presseteknik, fordi det nogle gange efter anlæggelsen kan være vanskeligt for dig at fornemme, hvordan du skal presse.
Blokaden anlægges i begge sider af bækkenet et stykke oppe i skeden.

For at kunne nå op og indsprøjte bedøvelsen, er det nødvendigt med en lang nål og et indføringsrør. Længden på nålen kan godt virke skræmmende, men det er kun den yderste lille spids, du bliver stukket med. Anlæggelsen kan godt være lidt træls da dit barns hoved fylder i skeden samtidig med at jordemoderen også skal have plads til sine fingre. Til gengæld er blokaden meget effektiv, hvis den lægges rigtigt, og der er ingen bivirkninger for dit barn.

Blokaden virker et par timer efter fødslen, og du vil oftest også være fri for at skulle have anlagt yderligere bedøvelse hvis du skal syes. Blokaden kan strække sig ud i benene og give en sovende fornemmelse, som dog forsvinder af sig selv oftest i løbet af nogle timer.

Lokalbedøvelse til smertelindring ved fødsel

Lokalbedøvelse bedøver et afgrænset område og virker derfor kun lige der hvor den lægges. Lokalbedøvelse bruges mest efter fødslen, hvis der skal syes i mellemkødet. Du bliver bedøvet, så du ikke mærker smerte når du bliver stukket, men vil stadig kunne føle berøring. Fornemmelsen kan sammenlignes med den, du får i huden, når du har været til tandlæge.