Undgå bristninger
Undgå bristninger ved fødsel. Bristninger er noget der optager størstedelen af alle gravide og alle vi l helst undgå bristninger efter fødsel. Generelt synes jeg der er meget fokus på fakta og statistik og mindre på forebyggelse op til og under fødslen.
Når man tjekker bristningsfrekvenser på internettet, angives det at op til 80% førstegangsfødende og 50% flergangsfødende brister i forbindelse med fødslen. Imidlertid synes jeg det er mere interessant at fokusere på, hvorledes vi undgår eller minimerer bristninger.
Jeg har gennem årene oplevet mange kvinder være bange for at presse, fordi de er bange for at briste. Det er egentlig naturligt nok, men i virkeligheden er det først til sidst i presseperioden, at der skal være ekstra opmærksomhed på mellemkødet.
“Når man tjekker bristningsfrekvenser på internettet, angives det at op til 80% førstegangsfødende og 50% flergangsfødende brister i forbindelse med fødslen”
Fødselsvejen er krum, hvilket vil sige, at barnets hoved skal både ”ned af bakke” og ”op ad bakke” inden det endelig kan fødes. Hvis hovedet fødes for hurtigt, når det ganske enkelt ikke at følge fødselsvejens krumning, og mellemkød og muskulatur kan briste.
Mange tænker at presseperioden må være fuldt tryk på presseteknikken indtil barnet er født. Det er også rigtigt men ikke de sidste veer lige inden barnet bliver født. For at undgå bristninger skal hovedet oftest gispes ud. Men får jeg så nogensinde født det barn vil mange tænke?
Ja, selvom du gisper, vil der være så meget tryk på barnet fra veerne, at hovedet nærmest millimeter for millimeter kommer frem – langsomt men sikkert. Imens den fødende gisper styrer jeg farten på hovedet med venstre hånd og støtter mellemkødet med højre hånd. På denne måde sikrer jeg bedst muligt at hovedet følger fødselsvejens krumning og bristninger herved minimeres eller helt undgås.
Når jeg går ind på en fødestue, er det altid med ambitionen om at fødslen skal ske uden bristninger – og det lykkes heldigvis ofte.
Kortfattet er mit råd til alle fødende, at de skal gispe hovedet ud med de sidste veer, så det følger fødselsvejens krumning, og mellemkødet derved skånes.
Bristninger er en rift eller en flænge, der kan komme, når du føder. Bristninger kan opstå i kønslæber, skede indgangen eller i mellemkødet, som er det stykke hud og muskler, der sidder mellem skeden og endetarmsåbningen.
Bristninger bliver kategoriseret i fire grader:
- Grad: overfladiske rifter i huden eller i skeden
- Grad: Overfladiske muskler omkring skeden er gået i stykker eller klippet, hvis der er anlagt et fødselsklip (Episiotomi)
- Grad: Delvis eller total overrivning af ringmusklen ved endetarmen. Bristningen syes af fødselslægen
- Grad: Involverer endetarmens slimhinde. Riften bliver oftest syet på operationsafdelingen med en rygbedøvelse eller fuld narkose
Hyppigheden af grad 3 og 4 bristninger er på landsplan 6,2% hvor grad 3 bristningerne er de hyppigste.
Hvad sker der med bristninger efter fødsel?
Bristninger efter fødsel syes normalvis med selvopløsende tråd, så du ikke skal have fjernet stingene. De fleste rifter og sår heler i løbet af nogle dage eller uger. Dit immunforsvar er under en graviditet og lige efter fødslen stærkere end normalt, hvilket betyder, at dine sår heler hurtigt. Imens helingen står på, kan du være øm, hævet og have smerter. Hvis du har brug for smertestillende, kan du tage Panodil.
Det er vigtigt at holde sårene rene for at undgå infektion. Det er derfor en god ide at skylle dig med lunkent vand i forbindelse med toiletbesøg. Et godt råd er at tisse, mens du står under bruseren. Vandet vil gøre det knap så smertefuldt at lade vandet, og sårene bliver vasket rene samtidig.
Har du gener flere uger efter fødslen, så tag kontakt til din jordemoder eller praktiserende læge. I sjældne tilfælde kan der være behov for at blive syet om, fordi du måske har dannet generende arvæv, eller riften er gået op igen.
8 uger efter fødslen kommer du til tjek hos din egen læge. Her bliver det vurderet, hvor god du er til at knibe sammen i din muskulatur.
De færreste kvinder har lyst til sex i perioder med alt for lidt søvn og amning. Et ømt underliv bedrer på ingen måde processen. Hvis du stadig har smerter under samleje efter det første halve til hele år, bør der følges op på dette hos en fagperson. Der kan være bristninger efter fødsel der ikke er helet korrekt.
Kan du gøre noget forebyggende i graviditeten?
Massage af Mellemkødet
Du kan massere mellemkødet i den sidste måneds tid inden fødslen. Du kan med fordel massere med olie. Massér ved at føre den ene finger op i skeden, og hold den ud mod mellemkødet, mens du uden på huden laver faste tryk med fingrene. Massagen må ikke gøre ondt, men du skal mærke, at du har fat i huden.
Studier har ikke haft succes med at påvises, at massage rent faktisk virker. Succesraten skyldes måske mere overvejende, at kvinder, der masserer eller på anden vis forsøger at forebygge bristninger ved fødsel, forholder sig til deres krop.
Knibeøvelser
Når du har kontrol over din bækkenbund, vil du kunne bruge den aktivt under fødslen og dermed bedre kunne kontrollere, at du for eksempel ikke presser, når du ikke skal. Knibeøvelserne kommer dig også til gode efter fødslen, da de gør dig i stand til at holde på urin, afføring og luft. Hvis du kan holde et knib i ti sekunder ti gange i træk er det perfekt – og husk, det er aldrig for sent at begynde!
8 uger efter fødslen kontrollerer lægen funktionen af din bækkenbund.
“Jeg har gennem årene oplevet mange kvinder være bange for at presse, fordi de er bange for at briste. Det er egentlig naturligt nok, men i virkeligheden er det først til sidst i presseperioden, at der skal være ekstra opmærksomhed på mellemkødet”
Dyrk Sex
Det øger blodgennemstrømningen, og gør vævet mere levende og elastisk. Det hjælpe til at undgå bristninger ved fødsel.
Gisp Hovedet Ud
Fødselsvejen er krum, hvilket vil sige, at barnets hoved skal både ”ned af bakke” og ”op ad bakke” inden det endelig kan fødes.
Hvis hovedet fødes for hurtigt, når det ikke at følge fødselsvejens krumning, og mellemkød og muskulatur kan briste.
Dyrk Motion
Motion giver mindre fedtvæv på kroppen og altså også mindre fedt i mellemkødet. Det betyder en bedre blodgennemstrømning og fleksibelt væv og bedre muskulatur, der kan modstå den modstand og enorme påvirkning, som hud og muskler udsættes for under en fødsel.
“EPI-NO”
En tysk opfindelse, der går ud på, at man i ugerne op til fødslen putter en lille ballon op i skeden, som bliver pustet op med håndkraft. Ballonen træner bækkenbunden i at blive udvidet. Epi-no har ikke haft særlig stor succes i Danmark, og jeg må indrømme at jeg endnu ikke har endnu hørt positive tilkendegivelser fra brugere. Men er du meget nervøs for og meget gerne vil undgå bristninger ved fødsel, så kan det måske undersøges.