Årsager til barnløshed
Der kan være flere årsager til ufrivillig barnløshed, og vi vil forsøge at beskrive nogle af de hyppigste årsager til ufrivllig barnløshed. Årsager til ufrivillig barnløshed hos kvinder og mænd kan være forskellige, men der er også ens faktorer. Afhængig af din alder, vil egen læge henvise dig til videre undersøgelse efter en kortere eller længere periode med forsøg på at opnå graviditet – uden held.
De fleste årsager til ufrivillig barnløshed er infertilitet og ikke sterilitet. Hvis du er steril, kan du ikke få børn. For ca. 3 ud af 4 par vil det lykkes at blive gravide og få et barn efter behandling. Ufrivilligt barnløse kan ofte vente i både 2-3 år og nogle gange mere. Nogle får aldrig ønskebarnet, og må efter en lang periode med mislykkede fertilitetsbehandlinger, lære at leve med det tab det kan være ikke at få sit eget barn. At være ufrivilligt barnløs er for langt de fleste en udfordring personligt, men også en stor belastning for parforholdet.
Årsager
Årsager til barnløshed hos kvinder skyldes:
- Lukkede æggeledere efter infektioner f.eks. klamydia eller ved tidligere graviditeter uden for livmoderen
- Uregelmæssige menstruationer
- Problemer med ægløsning pga. PCOS, vægtproblemer, stofskiftesygdomme eller tidlig overgangsalder
- Polypper, muskelknuder eller arvæv i livmoderen
- Endometriose (livmoderslimhinden sidder et forkert sted i kroppen)
- Rygning, alkohol, kaffe, medicin, overvægt/undervægt
Hos manden kan årsagerne skyldes:
- Nedsat sædkvalitet, som er medfødt eller skyldes andre faktorer
- Aflukkede sædledere pga. tidligere infektioner eller sterilisation
- Rygning, alkohol, kaffe, medicin, overvægt/undervægt.
Det er altså ikke kun kvinden der skal leve og spise sundt når man taler om årsager til barnløshed!
“Din vægt uanset om du vejer for meget eller for lidt kan have indflydelse på dine chancer for at opnå graviditet”
Undersøgelser inden opstart af behandling
Før behandling for barnløshed opstartes, er det vigtigt at forsøge at finde årsagen til barnløsheden, også selvom det ikke altid er muligt.
For kvinder anbefales undersøgelse af æggelederne, hvor passagen gennem disse undersøges (HSU eller HSG), blodprøver for at undersøge hormonstatus og ægreserver (FSH,LH,Østradiol, TSH, Prolaktin, Rubella, androgen status, AMH), gynækologisk undersøgelse inkl. celleprøve og ultralydsscanning af livmoder, livmoderslimhinde og æggestokke.
Hos mænd undersøges sædprøven, hvor antallet af sædceller vurderes og kategoriseres i A, B og C-celler. For nogen kan livsstilsændringer, rådgivning om bestemmelse af tidspunktet for ægløsning eller mild hormonbehandling være tilstrækkeligt. For andre vil behandling som insemination eller reagensglas behandling (IVF/ICSI) være nødvendig. Hvis du vil i kontakt med kvinder og par i lignende situationer kan du besøge hjemmesiden for Landsforeningen for ufrivilligt barnløse: www.LFUB.dk
Hvordan kan chancerne for graviditet forøges?
Du kan selv øge dine chancer for at opnå en graviditet. Din vægt uanset om du vejer for meget eller for lidt kan have indflydelse på dine chancer for at opnå graviditet.
Vi anbefaler at du spiser en sund varieret kost indeholdende 600g grøntsager dagligt samt dyrker regelmæssig motion. Relevante kosttilskud i øvrigt har vist sig at være Zink samt C, D, E-vitamin samt Q10. Rygning nedsætter dine chancer for graviditet væsentligt, så ideelt set bør du holde, selvom vi godt ved det er svært!
Sundhedsstyrelsen anbefaler afholdenhed fra alkohol fra graviditeten planlægges. Hvad angår indtag af kaffe, te samt koffeinholdige drikke peger undersøgelser i flere retninger. Så hvis du vil være på den ”sikre side” kan det være en god idé at begrænse indtaget mest muligt. Et højt stressniveau kan have en negativ indvirkning på chancen for at blive gravid.
Årsager til barnløshed – barnløshed kan behandles
Kunstig befrugtning kan opdeles i 4 hovedtyper:
- IUI-H
- IUI-D
- IVF
- ICSI
IUI-H
IUI-H er insemination med partnerens sæd, som lægges op i livmoderen, efter at det er blevet renset. Inseminationen kombineres i nogle tilfælde med hormonbehandling af kvinden. Anvendes ved: • Uforklarlig barnløshed • Let endometriose eller manglende/uregelmæssig ægløsning hos kvinden • Let til moderat nedsat sædkvalitet hos partneren
IUI-D
Anvendes ved denne disse årsager til barnløshed:
- Stærkt nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller IUI-D er insemination med donorsæd. Kvinden behøver normalt ikke hormonbehandling og graviditetschancen er stor afhængig af alder
Insemination
En insemination kan sammenlignes med en gynækologisk undersøgelse. Et meget tyndt kateter føres gennem skeden og op i livmoderen. I enden af kateteret ligger den oprensede sæd i en éngangssprøjte. Sædcellerne lægges (sprøjtes) ind i livmoderen, bevæger sig ud til æggelederne og møder ægget.
Efter insemination
Inseminationen varer få minutter. Selvom du rejser dig fra briksen lige efter inseminationen bliver sædcellerne, hvor de skal være. Du kan lave det du plejer – dog frarådes du at tage i svømmehallen pga. risiko for infektion, da kateteret har været ført op gennem livmoderhalsen.
IVF OG ICSI
Selve behandlingen ved IVF og ICSI er, for kvinden, den samme. Forskellen ved IVF og ICSI behandling er måden befrugtningen sker på i laboratoriet. IVF er almindelig reagensglasbefrugtning, hvor hvert æg tilsættes mange sædceller og anvendes ved:
- Udeblevet graviditet ved f.eks. insemination
- Uforklarlig barnløshed
- Beskadigede æggeledere eller uregelmæssig menstruationscyklus som årsag til barnløshed hos kvinder
Ved ICSI eller mikroinsemination tilsættes sædcellerne til ægget ved at én sædcelle sprøjtes ind i hvert æg.
ICSI anvendes ved følgende årsager til barnløshed:
- Udeblevet graviditet ved f.eks. insemination
- Manglende resultat af IVF behandling
- Svært nedsat sædkvalitet hos manden
Efter ægudtagningen bliver æggene befrugtet i laboratoriet. Æggene og sædcellerne skal herefter stå i varmeskab til næste morgen, hvor man kan se, hvor mange æg, der er befrugtede. Æggene lægges op i livmoderen igen efter 2 dage, hvor der ved hjælp af mikroskop bliver holdt skarpt øje med udviklingen af dem. Normalt lægges 1–2 befrugtede æg tilbage i livmoderen. Oplægningen foregår ligesom som ved insemination, hvor der lægges et tyndt kateter op i livmoderen. Herigennem lægges de befrugtede æg op i livmoderen. Behandlingen varer kun få minutter, og bagefter kan du gøre som du plejer. Æggene kan ikke komme ud af livmoderen igen.