Formålet med den Europæiske Antibiotikadag er, at skabe opmærksomhed om vigtigheden af, at vi bruger antibiotika korrekt og undgår overforbug.
Europæisk Antibiotikadag er en årlig tilbagevendende begivenhed. Initiativet er taget af EU-center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) i tæt samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Brug kun antibiotika når det er nødvendigt
18. november er europæisk antibiotikadag. Dagen bruges herhjemme til at gøre opmærksom på, at vi skal bruge antibiotika med omtanke og kun, når det er nødvendigt. Overforbrug fører til modstandsdygtige bakterier, og vi risikerer, at det ikke virker, når vi for alvor har brug for det.
”Høj feber. Så skal jeg have antibiotika!” Sådan tænker mange. Men vær opmærksom på sygdomstegnene. Det er ikke altid nødvendigt med antibiotika, selv om man har en infektion. I mange tilfælde virker antibiotika slet ikke. Antibiotika virker kun mod bakterier, og mange halsinfektioner og luftvejsinfektioner som forkølelse og influenza skyldes virus.
Heller ikke, når der er tale om bakterier, er det altid nødvendigt med en antibiotikakur. Mange infektioner går nemlig over af sig selv med lidt tålmodighed.
”Det er langt fra altid nødvendigt at behandle med antibiotika. Infektioner går ofte over af sig selv i løbet af nogle dage. Undersøgelser viser, at ved mellemørebetændelse forkorter antibiotika kun sygeperioden i gennemsnit med én dag,” siger Robert Skov, overlæge ved afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut.
Det er vigtigt at begrænse forbruget, da et overforbrug kan føre til, at bakterier bliver resistente, og det budskab sætter den europæiske antibiotikadag 18. november fokus på. Resistente bakterier er et stigende problem over hele verden, og det kan være meget svært at få has på infektioner med disse bakterier. Infektioner, der burde være nemme at slå ned, kan ende med at blive livstruende.
I Danmark er forbruget af antibiotika til mennesker steget med 23 % siden 2003 og er større end i både Sverige og Norge.
”Antibiotikaresistens er en kæmpemæssig udfordring og en trussel for vores sundhed. Og selvom vi på det seneste har set et mindre fald i brugen af antibiotika, er vores forbrug herhjemme fortsat for højt. Vi skal derfor bort fra den tankegang, at vi hellere for en sikkerheds skyld må bede lægen give os en penicillinkur, når vi har ondt i halsen eller føler os sløje. Det går simpelthen ikke. Vi har pligt til at sikre, at også den kommende generation kan behandles med antibiotika”, siger sundhedsminister Astrid Krag.
I Danmark er en række institutioner gået sammen om at udbrede viden om problemet med støtte fra Antibiotikarådet. Det sker bl.a. via plakater, annoncer og hjemmesiden antibiotikaellerej.dk, hvor man kan få gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man bliver syg.
Pas godt på vores antibiotika
Bakterier, der er modstandsdygtige overfor antibiotika er et stigende problem over hele verden. Selv om situationen ikke er så alvorlig i Danmark som i mange andre lande, er der god grund til at råbe vagt i gevær. For uden antibiotika vil mange behandlinger, som udføres på hospitalerne i dag, være langt mere risikable for patienterne.
Ny hofte, tarmoperation, hjerteoperation, kikkertundersøgelse i knæet. Alt sammen behandlinger, der foretages mange af hver eneste dag. Kirurgiske indgreb, der i dag ikke anses som kritiske, fordi en eventuel infektion kan forebygges eller behandles med antibiotika. Men hvordan ville det være, hvis bakterierne blev resistente overfor de antibiotika, der er til rådighed?
”Når man opererer, så lukker man jo op til et sterilt miljø. Hvis der opstår infektioner bagefter, er det nærmest kun de overfladiske sårinfektioner, der kan behandles uden antibiotika. Komplikationer, som vi i dag anser som lette, vil være kritiske og ofte fatale uden antibiotika”, siger Jens Hillingsø, der er formand for Kirurgisk Selskab.
Også kræftpatienter, der får kemoterapi, er afhængige af, at antibiotika kan slå infektioner ned. Kemoterapi nedsætter nemlig immunforsvaret, så patienten nemmere smittes med infektioner som f.eks. lungebetændelse.
”De gode behandlingsresultater, vi har med kemoterapi kan trues, hvis der kommer flere resistente bakterier”, siger professor Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Når man sammenligner med andre lande, så har Danmark stadig kun få problemer med resistente bakterier. Men for flere typer stiger antallet år for år. Derfor er det vigtigt at bremse udviklingen, så vi holder det på det niveau, det er på nu.
”Antibiotikaforbruget skal sættes ned, og der skal især bruges mindre af de bredspektrede typer. Vi har stadig kraftigere antibiotika i baghånden, hvis de første behandlinger ikke slår en infektion ned. Nogle lande er nået så langt, at de er mere eller mindre magtesløse overfor infektioner med resistente bakterier. Her er risikoen langt større ved f.eks. operationer. Der skal vi ikke hen”, siger overlæge Magnus Arpi, der arbejder med at nedsætte antibiotikaforbruget på Herlev Hospital.
Fakta om antibiotikaforbrug og – resistens
Resistens er bakteriers forsvar. Derfor er det vigtigt at bruge de rigtige typer antibiotika og kun, når det er nødvendigt.
I Danmark faldt forbruget lidt i 2012 efter at være steget i mindst 10 år, viser den årlige opgørelse i DANMAP-rapporten fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet
Kilder:
