Sygdomstegn – Allergi
Der er i dag flere børn, som udvikler allergiske sygdomme end for 20 år siden. De hyppigste allergiske sygdomme hos mindre børn er astma, børneeksem og fødevareallergi. „Astmatisk bronkitis“ bruges som betegnelse for infektiøst betinget bronkitis hos små børn, selvom det ikke behøver at have noget med astma at gøre. Allergi betyder ændret reaktionsmåde. Kroppen reagerer, når den udsættes for proteinstoffer i vore omgivelser. Det kan være proteinstoffer i fødevarer, dyrehår, mider, skimmelsvamp eller pollen fra planter og træer. Børn med allergi udvikler antistoffer (IgE), som kan påvises ved hudpriktest eller i en blodprøve. Disse undersøgelsesmetoder kan dog først foretages, når barnet når en vis alder. Har du mistanke om, at dit barn har allergi, er det vigtigt at få barnet undersøgt af en læge.
Sygdomstegn – Astmastisk bronkitis og astma
10-15% af spædbørn får et eller flere tilfælde af såkaldt astmatisk bronkitis før 2-års-alderen. I de fleste tilfælde skyldes symptomerne ikke allergi, men infektion. Et barn med astmatisk bronkitis har altså ikke nødvendigvis astma.
Hos børn under to år er årsagen til astmatisk bronkitis oftest virusinfektioner eller følger af passiv rygning, mens der hos større børn med tilbagevendende astmatiske symptomer, altså egentlig astma, ofte kan påvises allergi. I omkring halvdelen af tilfældene allergi overfor husstøvmider, noget sjældnere allergi overfor pelsdyr.
Symptomerne på astma hos børn kan være hvæsende vejrtrækning eller åndenød. Vedvarende hoste gennem længere tid uden forkølelse og især om aftenen samt dårlig søvn kan også være tegn på astma. Hos nogle børn kommer symptomerne kun under fysisk aktivitet. Mange små børn vokser sig fra deres astmatiske vejrtrækning. Men indtil da er det vigtigt at forebygge og lindre barnets symptomer. I dag kan man behandle astma så effektivt, at de fleste bliver symptomfri. Det er vigtigt, at barnet kommer i medicinsk behandling for at undgå varig skade på lungerne. De fleste børn med astma kan have et helt normalt aktivitetsniveau, når blot de får den rigtige behandling.
Sygdomstegn – Fødevareallergi
5-10% af børn har fødevareallergi. Komælksallergi er den hyppigste form og forekommer hos ca. 2-3%. 9 ud af 10 børn har vokset sig fra deres komælksallergi i 3-års-alderen. Symptomerne på fødevareallergi varierer, og de fleste børn har mere end ét symptom samtidigt. Fødevareallergi kan vise sig ved opkastning, diarré, børneeksem, astma eller høsnue. Symptomerne kan vise sig med det samme eller inden for timer efter indtagelse af det levnedsmiddel, som barnet ikke kan tåle. Men symptomerne kan også optræde op til et par døgn efter.
Der findes ingen medicinsk behandling af fødevareallergi. Den eneste behandling er at undgå at give barnet det levnedsmiddel, som barnet ikke tåler. Har du mistanke om, at dit barn har fødevareallergi, skal du få barnet undersøgt af en læge. Du skal ikke selv begynde at eksperimentere med diæt til dit barn.
Børneeksem (atopisk dermatitis eller astmaeksem) ses hos 10-12% af børn inden 7-års-alderen. Halvdelen af tilfældene begynder inden 1-års-alderen, og omkring 90% inden børnene begynder at gå i skole. Børneeksem kan se meget forskelligt ud. Som regel begynder symptomerne med rødt, tørt og skællene eksem i ansigt, på hals, eller i bøjefurer, specielt albuebøjninger og knæhaser. Andre dele af kroppen kan også angribes. Barnet har kløe og kradser sig meget. I nogle tilfælde kan der komme infektion i eksemet.
Eksem behandles med hormonpræparater, som er en effektiv behandling. Behandlingen skal ske i samråd med lægen. Påsmøringen af salven vil føles rart for barnet. Eksemet svinder oftest med alderen.
Høfeber og nældefeber optræder som regel først i skolealderen.
Sygdomstegn – Arp
Er grågule skorpedannelser i hårbunden. De er ganske harmløse og generer ikke barnet. Arp kan forebygges, hvis du dagligt reder barnets hår og hårbund med en tæt kam eller børste. Hvis der er kommet udtalt arp, kan hovedbunden indsmøres i babyolie, som gerne må sidde natten over. Derefter kan du rede barnets hår forsigtigt og trække skorperne væk. Vask derefter med en mild shampoo. Gentag behandlingen, hvis det er nødvendigt.
Hvis barnet får rifter bag ørerne, kan det afhjælpes ved at smøre med olie, så tørre skorper blødgøres. Herefter bades barnet almindeligt og tørres helt tørt med et håndklæde.
Hvis rifterne bliver irriterede eller væsker, kan de være inficerede. Tal med lægen.
Sygdomstegn – Bleudslæt
De fleste børn får ind i mellem „rød hale“, fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn er mere sarte end andre. Den bedste forebyggelse er at holde halen ren og tør. Det er ikke nødvendigt at anvende creme, pudder eller salve, hvis bleen skiftes tit. Lad barnet ligge uden ble, når det er muligt. Brug kun mild sæbe, når der er afføring, ellers er vand nok. Tør halen grundigt også i folderne, gerne lufttørring f.eks. med en lun føntørrer, men pas på den ikke bliver for varm.
Hvis huden er ved at blive irriteret, kan du anvende en vandskyende zinksalve på de angrebne områder. Fortsæt med hyppig skiftning og grundig tørring. Hvis udslættet er større og væskende, og barnet virker generet af det, så tal med sundhedsplejersken eller lægen om det. Det kan være en svampeinfektion, som skal behandles med speciel creme.
Undgå bleer der er bleget med klor, og undgå de meget tætsiddende stramme bleer, hvis dit barn har tilbagevendende bleudslæt.
Sygdomstegn – Blodmangel
Alvorlig blodmangel er sjælden hos børn. Den hyppigste årsag er forkerte kostvaner.
Fra 1/2-års-alderen skal barnet have forebyggende jerntilskud, hvis det ikke får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller vælling dagligt. Små børn, der drikker mere end 1/2 – 3/4 liter sødmælk om dagen, er udsatte, da de drikker sig mætte og derfor får en ensidig jernfattig kost. Du kan forebygge blodmangel ved at give dit barn en varieret kost, der er rig på jern, f.eks. kød og fisk, brød og gryn og grønne grøntsager.
Har dit barn blodmangel, vil barnet have dårlig appetit og være blegt, træt og uoplagt og mere udsat for infektioner. Din læge kan tage en blodprøve, som kan vise, om barnet har blodmangel. Behandlingen er som regel ændrede kostvaner og jerndråber.
Sygdomstegn – Brok
Barnet er født med „svage“ områder i bugvæggen. Det kan medføre, at tarmen presser sig frem under huden og ses som en bule.
Børn kan have flere slags brok:
- Lyskebrok er brok i barnets lyske. Denne type vil oftest ikke genere barnet, men kan tydeligt ses, når barnet græder. Lyskebrok skal opereres, men kun akut hvis tarmen bliver indeklemt. Barnet vil få smerter og skrige. Risikoen er lille, men størst hos spædbørn.
- Navlebrok sidder som en bule i navlen. Det er medfødt og forsvinder ofte inden barnet er 1 år. Operation er derfor sjældent nødvendigt.
- Vandbrok er væskeansamling i pungen omkring testiklerne. Det er almindeligt hos nyfødte drenge og forsvinder ofte af sig selv de første måneder. Operation er derfor sjældent nødvendigt.
Sygdomstegn – Bronkitis (kaldes også astmatisk bronkitis)
Bronkitis er en infektion af barnets nedre luftveje, bronkierne. Slimhinderne svulmer op, der dannes slim og vejrtrækningen bliver hvæsende.
De fleste børn vokser sig fra bronkitis i takt med, at deres luftveje vokser og modnes. Sygdommen er hyppigst hos børn under 3 år. Den behøver ikke at være tegn på allergi.
Barnet får hoste og feber. Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg, som forværrer og forlænger sygdommen. Lad lægen afgøre om der skal gives behandling.
Sygdomstegn – Børneorm
Er en ca. 1 centimeter lang, hvid sytrådslignende orm, som let kan ses på afføringen. Den lever i barnets tarm og giver kløe ved endetarmen (og i skeden hos piger), specielt ved sengetid når barnet er lagt til at sove under en varm dyne. Lægen kan give recept på medicin til behandling, som bør omfatte hele familien, da det er uhyre smitsomt.
Sygdomstegn – Børnesår
Børnesår er en bakterieinfektion i barnets hud, ofte omkring munden og næsen eller i et sår eller en hudafskrabning f.eks på knæet. Sygdommen er meget smitsom. Den starter med en lille rød plet, der udvikler sig til et væskende sår. Når barnet piller i såret, spredes smitten via hænder og negle. Lad dit barn vaske hænder hyppigt og hold neglene korte og rene. Lægen kan ordinere creme eller anden medicin på recept til behandlingen. Et barn med børnesår skal holdes hjemme fra institutionen, til sårene er tørre, og skorperne er faldet af.
Diarré
Diarré kan have forskellige årsager. Hvis diarré skyldes kronisk tarmlidelse eller overfølsomhed, smitter afføringen ikke. Smitsom diarré skyldes oftest virus, men kan også være forårsaget af bakterier eller parasitter. Hyppige afføringer behøver ikke at være diarré hos det brysternærede spædbarn. Er afføringen vandtynd og lugter væmmeligt, drejer det sig om diarré. Husk grundig håndvask. Spædbørn kan hurtigt komme i væskeunderskud og bør altid undersøges af lægen. Fortsæt med at amme. Hvis barnet får modermælkserstatning, så giv lidt ekstra væske, gerne kogt vand, eller følg lægens anvisning.
Er dit barn større, kan du se tiden lidt an, hvis barnet er upåvirket. Du kan på apoteket købe et pulver (Revolyt) til opløsning i vand, som indeholder de salte og den mængde sukker, som barnet har brug for, hvis det er kommet i væskeunderskud.
Dit barn må gerne spise, hvad det har lyst til. Tilbyd små hyppige måltider. Hvis barnet drikker juice eller æblemost, bør det fortyndes med lige dele vand, da det er meget koncentreret. Anfald af voldsomme smerter i maven, feber og evt. opkastninger kan være tegn på blindtarmsbetændelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt lægen.
Kontakt altid lægen hvis:
- Det er et spædbarn
- Der er blodig afføring
- Barnet er sløvt og fraværende
- Barnet har smerter i maven
- Barnet ikke drikker og tisser
- Barnet får feber og opkastninger
Sygdomstegn – Falsk strubehoste
Falsk strubehoste er en infektion i struben, der giver hævelse af slimhinden og derfor besværet vejrtrækning. Sygdommen, som især rammer børn mellem 1/2 og 6 år, kommer typisk efter et par dages forkølelse. Vejrtrækningen bliver hivende og hvæsende, og stemmen bliver hæs og gøende som en sælhunds. Sygdommen kan blive alvorlig og kræve indlæggelse, hvis barnet har vejrtrækningsbesvær. Det afgør lægen, som bør se barnet.
Det kan lette barnet at sidde op og indånde kølig luft. Pak barnet ind i en dyne, så hovedet er frit. Åbn vinduet og lad barnet indånde den kolde luft. En anden mulighed er at åbne for den varme hane i badeværelset, indtil rummet bliver dampopvarmet og lade barnet indånde denne luft. Lad barnet sove i siddende stilling.
