Sygdomme og sygdomstegn
Sygdomstegn skal tages alvorligt. Vi har samlet en liste af de mest almindelige sygdomme:
Sygdomstegn – Allergi
Der er i dag flere børn, som udvikler allergiske sygdomme end for 20 år siden. De hyppigste allergiske sygdomme hos mindre børn er astma, børneeksem og fødevareallergi. „Astmatisk bronkitis“ bruges som betegnelse for infektiøst betinget bronkitis hos små børn, selvom det ikke behøver at have noget med astma at gøre. Allergi betyder ændret reaktionsmåde. Kroppen reagerer, når den udsættes for proteinstoffer i vore omgivelser. Det kan være proteinstoffer i fødevarer, dyrehår, mider, skimmelsvamp eller pollen fra planter og træer. Børn med allergi udvikler antistoffer (IgE), som kan påvises ved hudpriktest eller i en blodprøve. Disse undersøgelsesmetoder kan dog først foretages, når barnet når en vis alder. Har du mistanke om, at dit barn har allergi, er det vigtigt at få barnet undersøgt af en læge.
Sygdomstegn – Astmastisk bronkitis og astma
10-15% af spædbørn får et eller flere tilfælde af såkaldt astmatisk bronkitis før 2-års-alderen. I de fleste tilfælde skyldes symptomerne ikke allergi, men infektion. Et barn med astmatisk bronkitis har altså ikke nødvendigvis astma.
Hos børn under to år er årsagen til astmatisk bronkitis oftest virusinfektioner eller følger af passiv rygning, mens der hos større børn med tilbagevendende astmatiske symptomer, altså egentlig astma, ofte kan påvises allergi. I omkring halvdelen af tilfældene allergi overfor husstøvmider, noget sjældnere allergi overfor pelsdyr.
Symptomerne på astma hos børn kan være hvæsende vejrtrækning eller åndenød. Vedvarende hoste gennem længere tid uden forkølelse og især om aftenen samt dårlig søvn kan også være tegn på astma. Hos nogle børn kommer symptomerne kun under fysisk aktivitet. Mange små børn vokser sig fra deres astmatiske vejrtrækning. Men indtil da er det vigtigt at forebygge og lindre barnets symptomer. I dag kan man behandle astma så effektivt, at de fleste bliver symptomfri. Det er vigtigt, at barnet kommer i medicinsk behandling for at undgå varig skade på lungerne. De fleste børn med astma kan have et helt normalt aktivitetsniveau, når blot de får den rigtige behandling.
Sygdomstegn – Fødevareallergi
5-10% af børn har fødevareallergi. Komælksallergi er den hyppigste form og forekommer hos ca. 2-3%. 9 ud af 10 børn har vokset sig fra deres komælksallergi i 3-års-alderen. Symptomerne på fødevareallergi varierer, og de fleste børn har mere end ét symptom samtidigt. Fødevareallergi kan vise sig ved opkastning, diarré, børneeksem, astma eller høsnue. Symptomerne kan vise sig med det samme eller inden for timer efter indtagelse af det levnedsmiddel, som barnet ikke kan tåle. Men symptomerne kan også optræde op til et par døgn efter.
Der findes ingen medicinsk behandling af fødevareallergi. Den eneste behandling er at undgå at give barnet det levnedsmiddel, som barnet ikke tåler. Har du mistanke om, at dit barn har fødevareallergi, skal du få barnet undersøgt af en læge. Du skal ikke selv begynde at eksperimentere med diæt til dit barn.
Børneeksem (atopisk dermatitis eller astmaeksem) ses hos 10-12% af børn inden 7-års-alderen. Halvdelen af tilfældene begynder inden 1-års-alderen, og omkring 90% inden børnene begynder at gå i skole. Børneeksem kan se meget forskelligt ud. Som regel begynder symptomerne med rødt, tørt og skællene eksem i ansigt, på hals, eller i bøjefurer, specielt albuebøjninger og knæhaser. Andre dele af kroppen kan også angribes. Barnet har kløe og kradser sig meget. I nogle tilfælde kan der komme infektion i eksemet.
Eksem behandles med hormonpræparater, som er en effektiv behandling. Behandlingen skal ske i samråd med lægen. Påsmøringen af salven vil føles rart for barnet. Eksemet svinder oftest med alderen.
Høfeber og nældefeber optræder som regel først i skolealderen.
Sygdomstegn – Arp
Er grågule skorpedannelser i hårbunden. De er ganske harmløse og generer ikke barnet. Arp kan forebygges, hvis du dagligt reder barnets hår og hårbund med en tæt kam eller børste. Hvis der er kommet udtalt arp, kan hovedbunden indsmøres i babyolie, som gerne må sidde natten over. Derefter kan du rede barnets hår forsigtigt og trække skorperne væk. Vask derefter med en mild shampoo. Gentag behandlingen, hvis det er nødvendigt.
Hvis barnet får rifter bag ørerne, kan det afhjælpes ved at smøre med olie, så tørre skorper blødgøres. Herefter bades barnet almindeligt og tørres helt tørt med et håndklæde.
Hvis rifterne bliver irriterede eller væsker, kan de være inficerede. Tal med lægen.
Sygdomstegn – Bleudslæt
De fleste børn får ind i mellem „rød hale“, fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn er mere sarte end andre. Den bedste forebyggelse er at holde halen ren og tør. Det er ikke nødvendigt at anvende creme, pudder eller salve, hvis bleen skiftes tit. Lad barnet ligge uden ble, når det er muligt. Brug kun mild sæbe, når der er afføring, ellers er vand nok. Tør halen grundigt også i folderne, gerne lufttørring f.eks. med en lun føntørrer, men pas på den ikke bliver for varm.
Hvis huden er ved at blive irriteret, kan du anvende en vandskyende zinksalve på de angrebne områder. Fortsæt med hyppig skiftning og grundig tørring. Hvis udslættet er større og væskende, og barnet virker generet af det, så tal med sundhedsplejersken eller lægen om det. Det kan være en svampeinfektion, som skal behandles med speciel creme.
Undgå bleer der er bleget med klor, og undgå de meget tætsiddende stramme bleer, hvis dit barn har tilbagevendende bleudslæt.
Sygdomstegn – Blodmangel
Alvorlig blodmangel er sjælden hos børn. Den hyppigste årsag er forkerte kostvaner.
Fra 1/2-års-alderen skal barnet have forebyggende jerntilskud, hvis det ikke får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller vælling dagligt. Små børn, der drikker mere end 1/2 – 3/4 liter sødmælk om dagen, er udsatte, da de drikker sig mætte og derfor får en ensidig jernfattig kost. Du kan forebygge blodmangel ved at give dit barn en varieret kost, der er rig på jern, f.eks. kød og fisk, brød og gryn og grønne grøntsager.
Har dit barn blodmangel, vil barnet have dårlig appetit og være blegt, træt og uoplagt og mere udsat for infektioner. Din læge kan tage en blodprøve, som kan vise, om barnet har blodmangel. Behandlingen er som regel ændrede kostvaner og jerndråber.
Sygdomstegn – Brok
Barnet er født med „svage“ områder i bugvæggen. Det kan medføre, at tarmen presser sig frem under huden og ses som en bule.
Børn kan have flere slags brok:
- Lyskebrok er brok i barnets lyske. Denne type vil oftest ikke genere barnet, men kan tydeligt ses, når barnet græder. Lyskebrok skal opereres, men kun akut hvis tarmen bliver indeklemt. Barnet vil få smerter og skrige. Risikoen er lille, men størst hos spædbørn.
- Navlebrok sidder som en bule i navlen. Det er medfødt og forsvinder ofte inden barnet er 1 år. Operation er derfor sjældent nødvendigt.
- Vandbrok er væskeansamling i pungen omkring testiklerne. Det er almindeligt hos nyfødte drenge og forsvinder ofte af sig selv de første måneder. Operation er derfor sjældent nødvendigt.
Sygdomstegn – Bronkitis (kaldes også astmatisk bronkitis)
Bronkitis er en infektion af barnets nedre luftveje, bronkierne. Slimhinderne svulmer op, der dannes slim og vejrtrækningen bliver hvæsende.
De fleste børn vokser sig fra bronkitis i takt med, at deres luftveje vokser og modnes. Sygdommen er hyppigst hos børn under 3 år. Den behøver ikke at være tegn på allergi.
Barnet får hoste og feber. Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg, som forværrer og forlænger sygdommen. Lad lægen afgøre om der skal gives behandling.
Sygdomstegn – Børneorm
Er en ca. 1 centimeter lang, hvid sytrådslignende orm, som let kan ses på afføringen. Den lever i barnets tarm og giver kløe ved endetarmen (og i skeden hos piger), specielt ved sengetid når barnet er lagt til at sove under en varm dyne. Lægen kan give recept på medicin til behandling, som bør omfatte hele familien, da det er uhyre smitsomt.
Sygdomstegn – Børnesår
Børnesår er en bakterieinfektion i barnets hud, ofte omkring munden og næsen eller i et sår eller en hudafskrabning f.eks på knæet. Sygdommen er meget smitsom. Den starter med en lille rød plet, der udvikler sig til et væskende sår. Når barnet piller i såret, spredes smitten via hænder og negle. Lad dit barn vaske hænder hyppigt og hold neglene korte og rene. Lægen kan ordinere creme eller anden medicin på recept til behandlingen. Et barn med børnesår skal holdes hjemme fra institutionen, til sårene er tørre, og skorperne er faldet af.
Diarré
Diarré kan have forskellige årsager. Hvis diarré skyldes kronisk tarmlidelse eller overfølsomhed, smitter afføringen ikke. Smitsom diarré skyldes oftest virus, men kan også være forårsaget af bakterier eller parasitter. Hyppige afføringer behøver ikke at være diarré hos det brysternærede spædbarn. Er afføringen vandtynd og lugter væmmeligt, drejer det sig om diarré. Husk grundig håndvask. Spædbørn kan hurtigt komme i væskeunderskud og bør altid undersøges af lægen. Fortsæt med at amme. Hvis barnet får modermælkserstatning, så giv lidt ekstra væske, gerne kogt vand, eller følg lægens anvisning.
Er dit barn større, kan du se tiden lidt an, hvis barnet er upåvirket. Du kan på apoteket købe et pulver (Revolyt) til opløsning i vand, som indeholder de salte og den mængde sukker, som barnet har brug for, hvis det er kommet i væskeunderskud.
Dit barn må gerne spise, hvad det har lyst til. Tilbyd små hyppige måltider. Hvis barnet drikker juice eller æblemost, bør det fortyndes med lige dele vand, da det er meget koncentreret. Anfald af voldsomme smerter i maven, feber og evt. opkastninger kan være tegn på blindtarmsbetændelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt lægen.
Kontakt altid lægen hvis:
- Det er et spædbarn
- Der er blodig afføring
- Barnet er sløvt og fraværende
- Barnet har smerter i maven
- Barnet ikke drikker og tisser
- Barnet får feber og opkastninger
Sygdomstegn – Falsk strubehoste
Falsk strubehoste er en infektion i struben, der giver hævelse af slimhinden og derfor besværet vejrtrækning. Sygdommen, som især rammer børn mellem 1/2 og 6 år, kommer typisk efter et par dages forkølelse. Vejrtrækningen bliver hivende og hvæsende, og stemmen bliver hæs og gøende som en sælhunds. Sygdommen kan blive alvorlig og kræve indlæggelse, hvis barnet har vejrtrækningsbesvær. Det afgør lægen, som bør se barnet.
Det kan lette barnet at sidde op og indånde kølig luft. Pak barnet ind i en dyne, så hovedet er frit. Åbn vinduet og lad barnet indånde den kolde luft. En anden mulighed er at åbne for den varme hane i badeværelset, indtil rummet bliver dampopvarmet og lade barnet indånde denne luft. Lad barnet sove i siddende stilling.
Forbrænding
Forbrændinger inddeles i:
- 1. grads forbrænding: Rødme af huden
- 2. grads forbrænding: Blæredannelse
- 3. grads forbrænding: Ødelæggelse af dybere væv
Et forbrændt sted skal straks afkøles med køligt vand. Det lindrer smerten og formindsker skaden. En vandtemperatur på 15-20°C er passende, det er lidt koldere end stuetemperatur. Alt efter hvor forbrændingen sidder, eller hvad der er forbrændt, kan det forbrændte sted afkøles i en skål med rent vand eller ved at overskylle området. Ved større forbrændinger må man nøjes med at overskylle, fordi et koldt bad kan afkøle barnet så meget, at legemstemperaturen falder, hvilket kan være farligt.
Er forbrændingen udbredt, eller er den i ansigtet, på hænder og fødder eller i skridtet, samt hvis det er et spædbarn, skal barnet til læge eller skadestue. Fortsæt skylningen under transporten.
Forkølelse
Almindelig forkølelse skyldes en virusinfektion, der især angriber slimhinderne i næsen, halsen og luftvejene. Næsen løber eller er tilstoppet. Hoste og ondt i halsen er almindeligt. Små børn kan få temperatur på 39-40°C, mens større børn kun får let feber eller slet ingen feber. Forkølelse nedsætter barnets modstandskraft og kan derfor især hos spædbørn give komplikationer som lungebetændelse eller mellemørebetændelse.
Hvis barnet er meget sløjt eller får følgesygdomme, skal lægen kontaktes.
Når et spædbarn bliver forkølet, kan det få problemer med at sutte, hvis næsen stoppes til. Lad barnet sidde opret og spise, dryp evt. lune saltvandsdråber i næsen. Dråberne kan købes på apoteket. Har barnet brug for kraftigere næsedråber eller anden medicin, skal lægen tilse barnet.
Et spædbarn med feber bør sædvanligvis tilses af lægen.
Sygdomstegn – Halsbetændelse
Når et barn har ondt i halsen, siger man tit, at det har halsbetændelse, men oftest er smerterne led i en forkølelse eller en anden virussygdom, som penicillin ikke virker på.
Kun i enkelte tilfælde skyldes halsinfektionen en bakterie, som skal behandles med penicillin. Der er ofte hævede ømme kirtler på halsen.
Influenza
Influenza fremkaldes af influenzavirus og giver høj feber, muskelømhed, hovedpine og ofte tør hoste. I modsætning til ved forkølelse er barnet sjældent snottet, men der er ofte mavepine og opkastning. Mange virusinfektioner kaldes influenza, selv om de ikke er fremkaldt af influenzavirus, da symptomerne ligner. Der er ingen egentlig behandling udover pleje og omsorg.
Sygdomstegn – Insektstik
Beskyt dit spædbarn mod insektstik ved at bruge myggenet over barnevognen, når barnet sover ude. Du kan købe kløestillende håndkøbscreme, hvis insektbid generer barnet. Fjern evt. brodden fra bistik med en pincet. Nogle børn kan få kraftig rødme og hævelse efter insektbid. Stik i svælget, munden eller halsen kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Kolik
Kolik er en betegnelse for gentagne skrigeture hos spædbarnet, ledsaget af bevægelser, der tyder på mavesmerter. Betegnelsen 3-måneders-kolik anvendes ofte, da skrigeturene som regel ophører i 3-måneders-alderen. Årsagen kendes ikke. Der er mange teorier om, hvad årsagen kan være, f.eks. sult, overfodring, luft i tarmene, umodne tarme, overfølsomhed, fødselstraume og meget meget mere. Hvad årsagen end måtte være, er der det fællestræk, at skrigeturene er hyppigst om aftenen, og at barnet er svært at trøste.
Lad lægen undersøge dit barn, så du får sikkerhed for, at der ikke er andet galt.
Det er en stor belastning at være forældre til et kolikbarn, som ikke er til at trøste. Sørg for at få lidt hjælp og praktisk støtte og trøst dig med, at tilstanden ikke er farlig for barnet og går over ved 3-måneders-alderen. Tal med sundhedsplejersken eller lægen om dit barns situation. Brug aldrig håndkøbsmedicin til dit spædbarn uden at have drøftet det med lægen først.
Sygdomstegn – Kramper
Krampe er et anfald med bevidstløshed og rykninger i arme og ben eller blot kortvarig slaphed. Den almindeligste årsag til krampe er feber i forbindelse med infektion. Denne type hedder feberkramper. Men kramper kan også skyldes meningitis eller epilepsi.
Når barnet har krampe, vil det stivne i nogle sekunder, derefter kommer der sædvanligvis rykvise trækninger i arme og ben og andre dele af kroppen. Når anfaldet er overstået, er barnet lidt fortumlet og træt. Under anfaldet, hvor barnet typisk er bevidstløst, vil det ofte tisse eller have afføring. Barnet mærker ikke krampeanfaldet, og det er ikke farligt.
Et krampeanfald ser voldsomt ud, og du bliver bange, når du ser det første gang. Det kan være så slemt, at du tror, barnet vil dø. Hjælp barnet under anfaldet, så det ikke slår sig eller ligger, så tungen falder tilbage i svælget. Læg barnet på siden, men stik ikke noget i munden på det. Gå ikke fra barnet under anfaldet. Er det første gang barnet har krampeanfald, skal barnet indlægges til nærmere undersøgelse. Feberkramper kan komme igen, tal med lægen om det. Mange børn får dog kun et enkelt anfald. Feberkramper behandles med krampestillende medicin, som indføres i endetarmen med en sprøjte. Medicinen kan gives forebyggende ved feber over 38,5°C.
Lungebetændelse
Lungebetændelse kan skyldes infektion med virus eller bakterier. Sygdommen kan opstå som komplikation til andre infektioner eller opstå af sig selv. Barnet har stødende hurtig vejrtrækning og som regel feber. Næseborene udspiles, og der er ofte tør hoste. Tilkald lægen som afgør om barnet skal behandles med antibiotikum, og om det evt. skal indlægges til behandling.
Sygdomstegn – Mellemørebetændelse
Mellemørebetændelse er en infektion i den del af øret, der er lige bag trommehinden. Betændelsen spredes fra svælget og er ofte en følgesygdom til forkølelse. Små børn vil ofte være urolige, have feber, græde og tage sig til øret, især når de ligger ned. Smerten i mellemøret lettes, når barnet sidder op.
Lægen eller ørelægen afgør, hvordan sygdommen behandles. Behandlingen kan være næsedråber, antibiotika, øredråber, smertestillende medicin eller punktering af trommehinden.
Meningitis
Meningitis er betændelse i de hinder, der dækker hjernen og rygmarven og skyldes virus eller bakterier. Den kan være en følgesygdom til andre sygdomme eller opstå pludseligt af sig selv.
Barnet kan have høj feber, være sløvt og irritabelt og evt. få kramper. Nakken kan være stiv, så barnet ikke kan få hagen ned til brystet. I nogle tilfælde er der rødt udslæt i form af små hudblødninger, som ikke forsvinder, når man trykker på huden med en finger.
Sygdommen kan hos helt små børn være svær at opdage, da de eneste symptomer kan være bleghed, sløvhed og evt. let feber. Alle børn, hvor der er mistanke om meningitis, skal tilses af en læge. Hvis lægen er enig i mistanken, vil barnet blive indlagt til nærmere undersøgelse.
Sygdomstegn – Opkast
De fleste spædbørn gylper mere eller mindre i forbindelse med måltider. Når barnet er sygt, tømmes mavesækken ikke så hurtigt som normalt. Opkastning kan være tegn på begyndende sygdom. Hvis barnet er upåvirket, eller du kender årsagen, kan du se tiden an. Hvis barnet ammes, skal du forsætte med det. Hvis dit spædbarn kaster op, skal barnet undersøges af lægen.
Ved opkastning mister barnet væske. Det er derfor vigtigt med meget at drikke. Giv barnet små mængder vand, saft eller cola at drikke hyppigt. Hvis tilstanden varer mere end et døgn, skal barnet undersøges af lægen.
Polypper og mandler
Polypper og mandler er lymfevæv, som sidder i svælget. Hvis de medfører hyppige alvorlige halsbetændelser eller ørebetændelse, eller hvis de giver problemer med spisning eller vejrtrækning pga. deres størrelse, kan de fjernes ved en operation. Tal med ørelægen.
Sygdomstegn – Skarlagensfeber
Skarlagensfeber er en af de smitsomme børnesygdomme. Sygdommen skyldes bakterier og starter ofte med halsbetændelse, høj feber og opkastninger. Ansigtet er blussende og tungen meget rød. I løbet af et par dage kommer der et småprikket lidt ru og rødt udslæt især på mave, hale og lår. Efter ca. en uge skaller huden af på hænder og fødder. Kontakt lægen ved mistanke om sygdommen, da den bør behandles med penicillin. Der går almindeligvis 3-4 dage fra barnet er smittet til sygdommen bryder ud. Barnet kan komme i institution, når det er raskt.
Skoldkopper
Skoldkopper er en af de børnesygdomme, som næsten alle får. Barnet kan være smittet op til 3 uger, før sygdommen bryder ud. Sygdommen skyldes virus. Skoldkopper kan begynde med let utilpashed og feber, men udslættet, som starter som små røde pletter og senere bliver til små væskefyldte blærer, er ofte det første tegn. Der kan være ganske få skoldkopper eller barnet kan være tæt dækket. Skoldkopperne kan også sidde i munden og på kønsorganerne. Udslættet kan sprede sig i løbet af 3-4 dage til hele kroppen. Efterhånden tørrer blærerne ud og danner skorpe. Barnet har kraftig kløe. Hvis barnet bruger ble, bør den skiftes hyppigt, og halen helst luftes meget så blærerne kan tørre. På apoteket kan købes kløelindrende og kløestillende midler, ligesom et bad kan virke lindrende. Hold øje med, at der ikke kommer betændelse i skoldkopperne. Sygdommen går over af sig selv, og barnet smitter ikke mere, når der ikke er tilkommet nye skoldkopper i 2 dage. Barnet kan komme i institution, når det er raskt.
Sygdomstegn – Solskoldning
Spædbarnets hud er sart og skal beskyttes mod solen det første halve år. Herefter skal barnets hud beskyttes med tøj og solhat eller solcreme med høj faktor.
Solskoldning i let grad giver rødme af huden, men der kan også komme blærer som ved en 2. gradsforbrænding.
Behandlingen er afkøling evt. med kolde omslag, se forbrænding. Hvis barnet er sløvt eller har ondt, skal lægen kontaktes. Husk at give barnet rigeligt at drikke. Gentagne solskoldninger i barnealderen øger risikoen for hudkræft i voksenalderen.
Spædbarnsbotulisme
Spædbarnsbotulisme er en slags forgiftning. Den viser sig som forstoppelse, dårlig suttekraft og eventuelt vejrtrækningsbesvær.
Sygdommen skyldes bakteriesporer, der bl.a. kan forekomme i honning. De kan udvikle sig og danne gift (toxin) i det specielle miljø, der hersker i fordøjelseskanalen hos spædbørn, der hovedsageligt ernæres af mælk. Risikoen fjernes ikke ved at koge honningen, da sporerne er modstandsdygtige over for kogning i flere timer. Det frarådes at give honning til børn under 1 år.
Sygdomstegn – Tandfrembrud
Fra 5-6-måneders-alderen kan barnet få hævelser på gummen og øget savlen, når tænderne er ved at bryde igennem. Enkelte børn får desuden nedsat modstandskraft i disse perioder. Det kan betyde, at barnet også får lidt feber og evt. rød hale i forbindelse med tandfrembrud.
Barnet kan have glæde af noget at bide i, f.eks. legetøj eller bidering. Bedøvende salve eller lignende frarådes, da barnet vil synke medicinen med risiko for, at svælget bedøves. Kontakt evt. tandlægen hvis problemet trækker ud.
Tandskader
Hvis barnet slår tænder, gummer eller læber bør tandlægen, skadestuen eller lægen kontaktes. Hvis der opstår blødning eller hævelse, kan behandling være nødvendig, ellers læges de fleste mundskader af sig selv. Husk at de blivende tænder ligger oppe i gummen, og også de kan blive skadet ved fald eller slag.
Sygdomstegn – Trediedags udslæt
Trediedags udslet er en virussygdom, der især rammer 2-årige. Inkubationstiden er 3-9 dage.
Barnet får høj feber på 39-40°C i 2-3 dage uden man kan påvise nogen årsag. Når temperaturen falder, kommer der et udslæt af flade blegrøde pletter mest på kroppen. Udslettet forsvinder igen i løbet af et par dage. Sygdommen kræver ingen behandling.
Trøske
Trøske er en svampeinfektion, der giver hvidlige belægninger i mundhulen. Trøske kan fjernes med en engangsvaskeklud med f.eks. dansk vand på. Tag vaskekluden om din pegefinger og træk belægningerne af. Vær omhyggelig med kindernes inderside og nede ved gummerne.
Kommer trøsken igen, skal du kontakte din læge. Hvis du ammer, skal både du og barnet i behandling. Dine brystvorter kan være smittet, selvom det ikke kan ses. Barnet kan også få trøske i halen.
Sygdomstegn – Urinvejsinfektion
Det lille barn kan godt få urinvejsinfektion eller blærebetændelse. Symptomerne vil ofte være dårlig trivsel, opkastning eller ildelugtende urin, og nogle børn vil græde samtidigt med, de gør sig våde. Infektionen skyldes bakterier. Lægen kan undersøge en urinprøve og derefter anbefale behandling.
Øjenbetændelse
Det spæde barn har let ved at få betændelse i øjnene. Øjnene holdes våde og rene af tårevæske. Væsken ledes væk fra øjet i tårekanalen. Hos nogle nyfødte og små børn er disse kanaler, der sidder inde i øjenkrogen, snævre og tilstoppes let. Når tårevæsken står i øjet, bliver øjet modtagelig for infektion. Der samler sig pus, og øjnene kan klistre. Vask øjet med let saltvand, f.eks. 1/2 l kogt vand med 1/2 tsk. salt flere gange dagligt. Hvis der kommer rødme, hævelse eller det hvide i øjet bliver rødsprængt, skal barnet tilses af en læge med henblik på behandling med øjendråber eller salve.
Øjenbetændelse smitter, så vær opmærksom på hygiejnen, når du renser øjnene.
Barnet kan oftest komme i institution efter et par dages behandling.
