Barnets ernæring

Barnets ernæring er afgørende. Overgangskostperioden er den periode, hvor anden mad gradvis erstatter modermælk eller modermælkserstatning. Det anbefales at begynde med skemad tidligst når barnet er 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder. Hvornår i løbet af denne periode, du starter med skemad, vil afhænge af barnets behov. Overgangskostperioden slutter omkring 9 måneders alderen og barnet kan nu spise med af familiens mad.

Til den første skemad hører grød, frugt og grøntsager. Vælg én ny madvare ad gangen og lad barnet vænne sig langsomt til skeen, smagen og madens konsistens. Lad det bestemme farten og pres ikke barnet til at spise. Hvis barnet ikke kan lide maden eller måden at spise på, så prøv igen næste gang dit barn er oplagt og ikke alt for sultent. Ud over madens smag og konsistens er barnets evne til at bevæge læber og mund og dets bevidsthed om, at der er mad på skeen også afgørende for, hvornår det kan og vil spise.

Når dit barn har smagt samme slags mad et par dage, kan det tilbydes noget nyt. I takt med at barnet spiser maden, øges mængden af mad til egentlige måltider. I løbet af overgangskostperioden får barnet så meget kontrol over læber og tunge, at det begynder at kunne tygge maden og drikke af kop. For at dit barn kan øve sig i at tygge, er det vigtigt at maden gradvis gøres grovere. Cirka 8 måneder gammelt kan det bl.a. tygge rugbrødssnitter.

Grød

Du kan give grød som den første skemad. Majsmel, rismel, boghvedemel og hirseflager er gode kornsorter at starte med, da de ikke indeholder gluten. Gluten frarådes før 6-måneders-alderen på grund af risikoen for glutenoverfølsomhed. Gluten findes i hvede, rug, havre og byg. Der er mest i hvede. Glutenindholdet er lavt i havregrød og øllebrød, som derfor kan gives lidt før 6 måneder. Giv ikke grød med for meget hvede ved starten af de 6 måneder for så bliver mængden af gluten hurtigt for stor.

Grøntsager

Når dit barn har vænnet sig til at spise med ske, kan du begynde at give kogte grøntsager og kartofler. Start med én ny grøntsag ad gangen. Kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli er egnede grøntsager at begynde med. Vent med spinat, rødbede, selleri og fennikel til efter 6-måneders-alderen, da disse grøntsager har et højt indhold af nitrat. Kartofler kan moses og grøntsager findeles i en kraftig persillehakker. Grøntsagerne kan blandes i kartoffelmosen eller de kan gives hver for sig på tallerkenen, så barnet kan smage de forskellige grøntsager. Lad barnet vænne sig langsomt til det nye, både smagen og måden at spise på. Lad barnet bestemme farten, sådan tilpasses barnets ernæring bedst.

Opskrift på kartoffelmos med grøntsager

2 kartofler. ca. 100 gram
1 lille gulerod, ca. 100 gram
1 teskefuld margarine, smør eller olie
1/2 dl modermælkserstatning eller sødmælk
Skræl kartoflerne og guleroden. Skær dem i mindre stykker
Kog kartofler og gulerødder under tætsluttende låg i så lidt vand som muligt, 8 -10 minutter, afhængig af størrelsen
Hæld kogevandet fra og mos kartofler og gulerødder med en gaffel
Rør fedtstoffet i mosen
Rør mælk i mosen til den er tilpas lind. Gulerødder kan erstattes af andre grøntsager eller flere grøntsager kan koges med sammen med gulerod og kartoffel

Opskrift på frugtmos

De fleste børn kan lide den søde frugtsmag. Frugt kan gives frisk eller kogt. Følgende milde frugter er gode til den første skemad:

Frisk moset banan
Frisk moset fersken
Frisk moset melon
Frisk moset avocado
Frisk eller kogt æblemos
Frisk eller kogt pæremos

Det er godt at give frugt sammen med grød eller som en afslutning på et grøntsagsmåltid.

Frisk mos skal spises med det samme. Kogt mos kan holde sig et par dage i køleskabet.

Kogt æble- og pæremos kan tilberedes i større mængder og er egnet til nedfrysning. Brug f.eks. en isterningeboks som deler op i små portioner.

Brug måltiderne til at være sammen på en rar måde.

Barnets ernæring og kost

Barnets mad ændrer sig i takt med, at barnet vokser. Indtil 8-9-måneders-alderen har barnets mad været domineret af mælkeprodukter, selvom barnet fra omkring 6-måneders-alderen gradvist har vænnet sig til at spise dele af den mad, resten af familien spiser. For de fleste går overgangen let, men det afhænger af, hvordan familiens kost er sammensat, bl.a. hvor krydret den er. Hvis kosten er meget mager og fiberrig, skal du tage særlige hensyn til dit barn. Det samme gælder, hvis barnet ikke vokser tilstrækkeligt. Du skal især være opmærksom på, at kosten indeholder tilstrækkelig meget fedt og ikke er for fiberrig.

Fedt i kosten er skidt for barnets ernæring

Barnet kan få problemer, hvis du skifter den sunde fede babymad ud med en mager voksen kost. Det kan ske, hvis du selv spiser magert, eller hvis du mener, dit barn fra starten skal have “sunde” kostvaner. I mager kost er der mange kartofler, grøntsager, frugt og brød og kun lidt kød, fedtstof og fede mælkeprodukter. Sådan en kost kan du spise i store mængder uden at få ret megen energi (joule/kalorier).

Det lille barn kan ikke rumme så store mængder mad. Med mager mad bliver maven fyldt, før barnet har fået energi nok. Giv barnet letmælk og undgå de magre mælkeprodukter som skummetmælk og minimælk.

Kostfibre

Det lille barn kan få løs afføring af for mange kostfibre. Især hvis dit barn spiser uforholdsmæssigt megen grød og brød med hele kerner eller rå grøntsager og frugt i store mængder. Müsli, rosiner og tørret frugt samt ris, pasta, kogte grøntsager og bælgfrugter indeholder også kostfibre. Prøv dig frem. Nogle børn tåler kostfibre, hvis de er malede, f.eks. mørkt rugbrød, grahamsbrød fremfor fuldkornsbrød eller hvis de er kogt, f.eks. havregrød og grøntsager.

Appetit

Barnet har et stort energibehov i denne alder, men appetitten kan variere meget. Den kan svinge over en periode eller fra måltid til måltid. Det er helt naturligt, og hvis barnet er aktivt og trives og hverken bliver for tykt eller tyndt, er der ingen grund til bekymring. Hvis barnet derimod virker træt og uoplagt, kan dårlig appetit skyldes sygdom. Tal med sundhedsplejersken eller lægen om det. Nogle børn har en glubende appetit til et af hovedmåltiderne, mens de spiser meget lidt resten af dagen. Sørg i så fald for at gøre det store måltid en prioritet for barnets ernæring.

Kræsenhed

Dit 1-2-årige barn skal ikke prøve alt for megen ny mad på én gang. Den bedste anbefaling af ny mad er, at du selv spiser den og ser ud som om, den smager godt. Lad være med at presse barnet.

Du må respektere, at der er noget mad, barnet ikke kan lide f.eks. stærkt krydret mad. Servér børnevenlig mad i et vist omfang med mulighed for at vælge lidt forskelligt. Undgå at mose eller rode det hele sammen. Lad barnet se, hvad der bliver serveret. Lad være med at snyde ved at bilde barnet ind, at det ikke er den mad, det faktisk er. Det gør barnet usikkert. Prøv hellere at hjælpe barnet med at sortere i blandede retter. Med tiden vil smag og interesse ændre sig.

Terror

Nogle børn nægter at spise den mad, der serveres, og vil måske kun spise uden for måltiderne eller på en bestemt måde. Her er der ikke tale om appetitsvingning eller sygdom, men om magtkamp.

Især i 1 1/2-års-alderen er dit barn interesseret i at bruge sin selvstændighed og vilje. Barnet har i denne periode et særligt behov for opmærksomhed og tryghed, og protest mod maden kan være én måde at vise det på.

Spisevaner og måltider påvirker barnets ernæring

Barnets ernæring afhænger i høj grad af spisevaner. De bliver påvirket af dine vaner og holdninger til mad og måltider. Brug måltiderne til at være sammen på en rar måde. Lad barnet forsøge at spise selv eller delvis selv med fingrene og med ske. Server maden i små portioner på en indbydende måde. Lad barnet sidde i sin egen stol og giv det tid og plads til at øve sig. Undgå skænderier under måltidet, og forsøg at lade være med at rose for meget, skælde ud eller rette på barnet. Barnet skal spise sig mæt, men det er ikke nødvendigvis det samme som at spise helt op. Forsøg i det hele taget at undgå konflikter i forbindelse med måltiderne. Det betaler sig at give barnet et sundt afslappet forhold til mad.