Vi skal have flere børn
Men mange forældre er i tvivl om flere børn er en god idé for dem, det kan fx være at den ene ikke vil have flere børn og det kan være svært for den anden part at acceptere ikke at få flere børn. Derfor findes kampagned “knald for Danmark”.
Morgenen startede med, at en film om jordemødres hverdag og arbejdsvilkår, så dagens lys.
25 jordemødre fortæller om deres daglige oplevelser af arbejdsforholdene, og det er altså ikke for sarte sjæle.
Filmen er en reaktion på den varslede besparelse på 250 millioner kroner, over de næste tre år. Pengene var øremærket fødeafdelingerne, men blev for kort tid siden rullet tilbage.
Pengene kunne f.eks. have været konverteret til ca. 250 ekstra jordemoderstillinger hvert år i de tre år. En opnormering som kunne være et bydende nødvendigt løft af omsorgen for både jordemødre, fødende kvinder, partnere og ikke mindst børnene der skal fødes.
For kort tid siden sendte DR en udsendelse omhandlende, at vi skal ”knalde for Danmark”. Vi skal ganske enkelt lave flere børn. Men hvordan i himlens navn kan det nogensinde komme til at harmonere med de nuværende tilstande på landets fødegange for både jordemødre, kommende forældre og de ufødte børn?
Tænk om de lavede en udsendelse omhandlende ”her er vilkårene efter når i er færdige med at knalde for Danmark” og hvorfor folk er i tvivl flere børn er relevant for dem.
Meget er til tider baseret på held, fordi jordemødrene har for travlt. Det sker oftere og oftere at jordemødre går hjem og tænker ”shit that was close” – eller noget i den retning. Massiv travlhed og følelsen af utilstrækkelighed, er blevet en integreret del af livet som jordemoder (og andre i den offentlige plejesektor!). “Love it or leave it” – og det er der så mange jordemødre der gør – altså forlader faget. Nogle endda efter få år. Det hænger ikke sammen, når vi bør få flere børn.
Jeg synes selv, at jeg har verdens bedste job, men trange kår at udøve det i, i det etablerede system. Jeg tager virkelig hatten af for de af mine kolleger, der bestrider en fuldtidsstilling som jordemoder i det etablerede system – det er altså ikke for tøsedrenge.
Flere fødende end nogensinde bliver traumatiserede af deres fødselsforløb og får efterfødselsreaktioner. Og så kan man godt forstå at der vælges ikke at flå flere børn. Det kan også skabe splid i forholdet når den ene ikke vil have flere børn, og den anden måske ikke kan acceptere ikke at få flere børn.
Måske derfor har jeg flere end nogensinde, der spørger til mulighederne for privat jordemoder i graviditeten og under fødslen på klinikken.
Andre kvinder vælger kejsersnit på indikationen ”mors ønske”, som på bundlinjen koster samfundet rigtig mange millioner årligt.
Vi balancerer på kanten til en katastrofe, en tilbagegang for den normale fødsel og kvindernes lyst til at føde i det hele taget.
I dag slår jordemødrene sammen et slag for sandheden om forholdende på de danske fødegange. For trygheden ved at skulle blive forældre og for jordemødrenes mulighed for at udføre deres gerning ordentligt.
Del derfor meget gerne med alle du kender, og hjælp både kommende forældre og jordemødre til bedre vilkår, så vi som samfund kan få flere børn.
Kærlig hilsen
Birgit