Tanker og overvejelser før og under fødslen af Karl. En fødselsberetning
Tanker før fødslen – En fødselsberetning:
I efteråret 2013 får min mand og jeg den dejlige nyhed at vi venter endnu et lille barn. Karl, som han senere kommer til at hedde, er vores 5. barn. Vi har 3 store børn: Markus (2005), Rebekka (2006) og Laurits (2007) og så lille Frederikke (2013.)
Selvom vi derved er et erfarent forældrepar, er det altid, både når det drejer sig om graviditet og fødsel noget der bliver set frem til med glæde og håb, men også en del spænding, det er jo et lille kommende liv det drejer sig om, og intet er naturligvis givet på forhånd.
Selve fødslerne vi har været igennem har været både på nogle af de store sygehuse: Skejby i 2005 og Kolding i 2006 og 2007, og et lille sygehus: Svendborg i 2013. Jeg skal ikke lægge skjul på at det glædede mig, at det skulle være et lille sted vi skulle føde på igen, da jeg fandt ud af at jeg ventede Karl. Roen, tiden og enkeltheden var fantastisk på Svendborg, da jeg fødte i 2013.
Snart skulle vi dog få et andet ønske…
Jeg hører om Birgit og Thomas planer om at oprette en fødeklinik i Region Syddanmark. Jeg blev straks meget interesseret, da jeg med stor glæde havde læst om den fødeklinik som Region Sjælland kan tilbyde deres kommende forældrepar.
Det tiltalte både min mand og jeg at det var et lille sted, hvor vi på forhånd ville kende jordmødrene, vidste hvor vi rent konkret skulle være under fødslen, og der ville være ro omkring situationen, som vi kendte det fra det lille fødested i Svendborg. De store fødesteder har givet os nogle gode og trygge fødsler, men også en følelse af at der var travlt, og vi hurtigt skulle ”ud af døren” for at give plads til den næste. Vi er blevet mødt af dygtige og søde jordmødre, men ind imellem også af frustrerede jordemødre, der sikkert har ønsket mere tid til pleje og omsorg til den fødende og hendes partner, end det deres arbejdstid kunne tillade dem.
Vi havde håbet rigtig meget på at fødeklinikken kunne blive en realitet, inden fødslen i maj 2014, men desværre lod det sig ikke gøre.
Vi tog derfor beslutningen om vi ønskede, at det skulle være det tætteste vi kunne komme på at fødslen skulle foregå på en fødeklinik: Vi betalte selv hvad det kostede at få en kendt privat jordemoder med til fødslen af vores dreng. Vi kontakter Birgit Thalwitzer fra Jordemoder.dk, og aftaler forløbet med hende. (Så godt man nu kan, når det er en fødsel det drejer sig om!) Da vi bor på en af de danske småøer turde vi ikke tage en hjemmefødsel, aftalen bliver at jeg føder på OUH.
Selve fødslen af Karl – En fødselsberetning:
Min fødselsberetning starter på terminsdagen, tæt på midnat, går vandet. Ingen veer, og det er ikke længe siden at Birgit har set at alt var som det skulle være, så vi afventer natten og ser om der kommer veer. Vi sms’er med Birgit næste morgen og aftaler at vi mødes på OUH omkring kl. 10.00. Vi får anvist en fødestue, og taler forløbet igennem stille og roligt. Fødslen er i gang, men der er en ro og tryghed over situationen, vi ved hvem jordemoderen er, og hun kender os på forhånd, vores ønsker og behov. Vi skal ikke til at forklare hvem vi er, hvordan de andre fødsler har været, og hvad vi ønsker for vores igangværende fødsel. Alt dette er klaret på forhånd. Det lyder som bagateller, men når man står i en fødsel, der er de ting bare altafgørende.
Det hersker en ro på stuen, ja så meget ro, at den kommende far kan nå et aftalt besøg ude i byen, mens vi afventer selve fødslen. At forlade sin kone under en fødslen tør en mand vist kun gøre, hvis han føler at han overlader hende og ikke mindst barnet i trygge hænder hos jordemoderen! Efter et par timer med veer (og med den kommende far vel tilbage)bliver Karl født kort før kl. 15.00 dagen efter terminen. Han har det godt og skriger med det samme. Ingen syning og næsten ingen blødning hos den fødende. Hvad kan man ønske sig mere af en fødsel?
Efter fødslen:
Når jeg taler med andre nybagte eller kommende mødre og beskriver hvordan en fødsel også kan være er der mange som udtrykker at de ønsker det samme. Som fødende kvinde kan det at man kender jordemoderen på forhånd, at det er ro og tryghed omkring kvinden og hendes partner, og ikke mindst en jordemoder der er tryg og har overskud i den situation hun står i, det kan være nærmest altgørende.
Det man kan lære af vores fødselsberetning er, at vi kunne have fået mange gode ting for de penge vi brugte på at have en jordemoder med som vi kendte, men vi kunne aldrig have brugt dem på noget bedre.
Vi tog hjem et par timer efter fødslen med en ro og en lykke over hvordan forløbet havde været. Vi er bevidste om at fødslen naturligvis kunne være forløbet med komplikationer, men at det ville være behandlet professionelt af jordemoderen. Vi havde talt om på forhånd hvad vi så gjorde, hvis noget ikke gik som planlagt. Trygheden og roen skal naturligvis ikke stå alene, men sammen med jordemoderens professionalisme.
Vi skal ikke have flere børn, 5 dejlige og sunde børn er godt! Men jeg ønsker for kommende mødre og fædre er de vil få muligheden for at få valget om de ønsker at føde på et lille fødested, en specielafdeling eller på en fødeklinik.
Vi havde muligheden for at købe os til det vi ønskede, det er ikke alle der kan. Vi havde heller ikke økonomien til det, da vi fik vores første barn, og jeg var studerende. Ved vores første barn var vi på en overfyldt afdeling, hvor jordemødrene tydeligvis havde alt for meget at gøre, som desværre nok også har været medvirkende til fejl, der gjorde at jeg mistede ca. 1,7 liter blod lige efter fødslen.
Alle mine fødsler har været hvad man nok vil kalde ”gode fødsler.” Der har ikke været alvorlige komplikationer, ingen kejsersnit eller børn der havde brug for behandling efter fødslen. Men oplevelserne af fødslerne har været vidt forskellige. Jordmødrenes engagement, roen, trygheden og ikke mindst tiden til den fødende, hendes partner og det nyfødte barn har været vidt forskellig! Jeg er ikke i tvivl om hvad jeg ville vælge igen. Jeg håber andre får valget.
Jordemoder Birgit Thalwitzer var jordemoderen fra denne fødselsberetning
