Psykolog: Jeg var ved at blive ædt op af utilstrækkelighed som mor
Uddrag fra artikel om utilstrækkelighed og især at føle sig utilstrækkelig som mor
“Jeg var hverken besat af at snuse til hende eller studere hendes træk. Jeg kiggede på hende og syntes, at det var mærkeligt, at hun var min datter, når jeg ikke kunne genkende ét eneste af mine træk i hendes ansigt, skriver kronikør i ny serie om moderskabet”
ET PAR UGER EFTER, jeg havde født min datter, meldte jeg mig til et skrivekursus. Jeg gjorde det i en zombielignende tilstand, og jeg husker ikke, hvordan jeg fik indskydelsen, men måske fornemmede jeg allerede tidligt i moderskabet, at jeg ellers nemt kunne risikere at blive ædt op i rollen som fuldtidsmor. Jeg var måske bange for at ”miste mig selv”. For at blive ramt af utilstrækkelighed.
Læreren var en succesfuld britisk forfatter, der var mor til to små piger, og hun kiggede måbende på mig, da hun fandt ud af, at jeg havde en baby derhjemme, der knap var en måned gammel.
Det var somom hendes blik satte et markat på mig med ordet “utilstrækkelighed”.
”Jeg pumper, og hun tager imod flasken. Og min mand kan godt lide at have lidt alenetid med hende. Vi er begge to på barsel,” forsvarede jeg mig.
Da der var frokostpause et par uger inde i kurset, kiggede hun indforstået på mig og spurgte: ”Er du ikke bare fuldstændig forgabt? Jeg kan huske, især med min første, da det hele var så nyt, at jeg syntes, det var så synd for alle de andre mødre, at deres babyer ikke var lige så smukke som min. Nu kigger jeg på billederne af hende som nyfødt og kan sagtens se, at hun lignede en almindelig baby – måske endda lidt grim.”
Jeg fnisede og nikkede og lod hende tro, at vi var på samme bølgelængde, men faktisk var jeg ved at blive ædt op af jalousi og utilstrækkelighed. Jeg ville også rammes af pilen. Jeg ønskede også at være helt opslugt af babykærlighed.
Dette var et udrag fra en artikel om at føle sig utilstrækkelig som mor. Læs hele artiklen her
Føler du utilstrækkelighed i forbindelse med at blive mor? Jordemoder.dk anbefaler efterfødselssamtaler.