Lær dit barn at kende. Selv om du ikke har særligt klare forestillinger om dit barn, vil det ofte være sådan, at du ubevidst opfatter barnet som en forlængelse af dig selv; men barnet er et selvstændigt individ forskelligt fra dig.
Forældrefølelser
Det er en stor glæde at få et barn. Der opstår tætte og ømme følelser, men også bekymring for fremtiden, for barnets udvikling, for verdenssituationen, krig og forurening.
Der kan også være smerte forbundet med at have et barn. Barnet kan blive sygt, handicappet, og du kan risikere at miste det.
Angst og bekymring er naturlige følelser, som det kan hjælpe at dele med andre. Det samme gælder frygten for ikke at være god nok til at passe og opdrage barnet. Den vender jævnligt tilbage under barnets opvækst.
Derfor er det vigtigt at du lær dit barn at kende.
Man kan styrke selvtilliden ved at vide noget om barnets udviklingsperioder på forhånd. Det kan være nyttigt at bruge familie, venner, forældregruppen, sundhedsplejersken, pædagogen, lægen eller andre, du har tillid til.
At bruge andres erfaringer direkte kan dog være svært. Måske har du en anden holdning til f.eks. opdragelse, som gør, at du vil gribe tingene an på din egen måde.
Barnet kræver tid og overskud – lær dit barn at kende
Det er et stort arbejde at have et barn. Det vil det være i mange år fremover. Det kræver tid og kræfter og vil ofte betyde, at du for en tid må give afkald på sider af tilværelsen, du sætter stor pris på. Har du først gjort dig klart, at du skal finde en ny balance, vil du opdage, at du får noget andet og endnu bedre, end du kunne forestille dig. Du vil opleve barnets hengivenhed og kærlighed til dig som noget af det mest meningsfulde i livet.
I begyndelsen er der sjældent mulighed for at tænke nærmere over, hvordan du vil prioritere din tid. Men det er vigtigt at forstå, at dine livsvilkår har stor betydning for udviklingen af et godt forhold til barnet. Hvis du selv er tilfreds med dit liv, har du de bedste muligheder for, at dit barn kommer til at trives.
Nogle forældre kan have svært ved at acceptere, at barnet optager så stor en del af deres tid. Hvis du er vant til et liv med mange aktiviteter, kan du have svært ved at tilpasse dig forældrerollen. Efter den første tid er det dog muligt at genoptage mange udadrettede aktiviteter.
Aftaler med bedsteforældre eller venner kan løse pasningsbehovet, eller du kan tage barnet med dig. Bedsteforældre har også godt af at lære dit barn at kende.
Parforholdet
Forventningerne til at blive en familie kan være store. At være fælles om barnet kan styrke sammenholdet og de varme følelser mellem forældrene; men hvis forventningerne ikke svarer til virkeligheden, kan det være en stor skuffelse og belaste parforholdet. Mange følelser opstår, når barnet kommer. Der er mange nye praktiske gøremål, og du vil se din partner i en ny rolle som mor eller far.
Mangel på søvn er almindelig i den periode, hvor barnet skal skiftes og ammes om natten. Det medfører en øget sårbarhed over for uenighed og kan give anledning til skænderier.
Barnet kræver megen tid og overskud. Der bliver mindre tid til at dyrke fællesskabet, mindre tid til at tale sammen og til at have et sexualliv.
Træthed, uoverensstemmelser og skænderier er et dårligt grundlag for sexuelt samvær. Ændringer i kvindens krop, fysisk og hormonelt, kan også have betydning. Giv tid og plads til at få talt om problemerne i hverdagen, ellers hober de sig op og bliver sværere at løse.
Måske kan I slække lidt på kravene til rengøring og indkøb, eller hvor meget arbejdet må fylde i jeres tilværelse. Brug tiden til at få talt åbent og ærligt sammen. Udnyt de muligheder I har og få tilrettelagt dagligdagen i fællesskab.
Hvis I føler, I er kommet ind i en ond cirkel og ikke selv kan bryde den, så tal f.eks. med sundhedsplejersken om hvad I kan gøre.
At blive mor og far – lær dit barn at kende
De forbilleder, du har fra dine egne forældre, er de mest nærliggende at efterligne eller tilpasse til de ønsker, du selv har til forældrerollen. At finde sin rolle og dele opgaven med sin partner betyder ikke, at I skal være ens. Barnet har ikke brug for to mødre eller to fædre, men for en mor og en far.
Det giver et forspring at være mor, at være den der er gravid, føder og ammer, og den der har barselsorlov. Som mor vil du være den, der hurtigst kan tolke barnets signaler og dermed kan trøste. Prøv at give nogle af dine fortrin fra dig, mens tid er. Hjælp far og barn med den samhørighed, der er så vigtig for dem og jer alle som familie. Det er en dårlig idé at blande sig, hvis du ville have gjort det på en anden måde. Kærlighed mellem barn og far kommer med samværet, og ansvarlighed vokser med øvelsen.
I dag spiller faderen en mere aktiv rolle end tidligere generationers fædre. Som far skal du ikke føle det som et nederlag, at det helt lille barn foretrækker sin mor. Du kan give barnet noget helt andet og lige så vigtigt. Prøv ikke at gøre som barnets mor, men vær sammen med barnet på din egen måde.
Hvis du er alene med barnet, så prøv om du kan opretholde kontakten til dit barns anden forælder. Er der problemer mellem jer to voksne, så stræk dig så langt du kan for barnets skyld. Det er en stor sorg for barnet at opleve negativ omtale af sine forældre. Søg støtte hos andre, hvis konflikterne bliver for store. Dit barn kan tage skade af den negativitet, derfor skal du lære dit barn at kende og hvordan det reagerer på konflikterne.
Bedsteforældre, søskende og andre
Mange småbørns problemer er fælles og kan måske lettere løses, når de deles med andre i samme situation. Problemernes tyngde kan i hvert fald lettes, hvis du ved, at du ikke er alene om dem. Der er mange muligheder: Efterfødselskurser, mødregrupper, familie og venner.
Forholdet til søskende og bedsteforældre er værdifuldt for barnet, her kan det opleve et tæt og engageret samvær.
Et søskendeforhold skal bygges langsomt op. Det er vigtigt at forstå det ældre barns følelser og reaktioner. Det store barns tilværelse er forandret, nu skal det dele mors og fars tid og kærlighed med en lille ny. Det er svært at forberede sit store barn på, hvordan det vil være at blive storesøster eller storebror. De fleste større søskende vil i perioder føle jalousi.
Du kan som voksen støtte barnet ved at give det mulighed for at udtrykke sine følelser. Sig, at det er i orden at være vred på den lille engang i mellem, undgå at skælde ud og fortæl det store barn, at det er dejligt at have et stort barn, som kan lege osv. Tilbyd den store kontakt og opmærksomhed. Far kan måske passe den lille så meget, det lader sig gøre, så mor også får tid til den store – og omvendt. Inddrag det store barn i det lille barns pasning. Barnet kommer igennem jalousien, når det opdager, at det lille barn ikke kun er en rival, og at forældrenes kærlighed ikke er halveret. Lær dit barn at kende, i forhold til dets reaktion på søskende.
