Ufrivillig barnløshed tærer også på mænd
Når det handler om ufrivillig barnløshed, er der mange bud lige fra akupunktur til terapi til kvinder. Men det tærer også på mænd!
Læs blandt andet dette uddrag fra artikel:
Det er mandag aften, og jeg står på mit løbebånd, mens jeg hører ”Mads & Monopolet”. En mand, Dennis, har skrevet ind til panelet med et svært dilemma. Dennis har været gift i 10 år og har sammen med sin kone en datter på seks år. De seneste fire år har de prøvet at få et barn mere, men det resulterede i en masse aborter, der har taget hårdt på konen, forholdet og økonomien. Barnløshed er alvorligt
I de fire år, hvor alt for konen handlede om at få det ekstra barn, og hvor hårdt det var, at det lykkedes for alle andre end lige netop dem, har Dennis mistet sig selv i processen og er blevet mere og mere trist. Og han kan nu mærke, at han skal passe på sig selv. Dennis stiller selv-bebrejdende spørgsmålet ”Hvornår kan jeg tillade mig at gå?”.
En kvindelig deltager i panelet siger flere gange ”nej” gennem oplæsningen af spørgsmålet om barnløshed. Hun fordømmer og er ligefrem vred og der kommer en serie af råd a la ”Du må mande dig op”.
Nu er det min tur til at tænke nej flere gange. Lad være med at fordømme ham. Anerkend hans depression, hans afmagt, hans hjælpeløshed. Han har ikke brug for et spark, mens han ligger ned. Han har brug for en udstrakt hånd, så han kan komme op at stå igen – ved sig selv, ved sin kone og ved sin familie.
Mænd kan ikke bare ”mande sig op” i forhold til barnløshed skriver Nada Meri Pedersen, sexologi- og parterapistuderende, til populært radioprogram
Denne artikel handler om hvor hård en proces det er at blive forældre, når naturen er lunefuld og ikke gør “det den skal”
Fertilitetsbehandling er også tabu belagt og i artiklen skildres det ift. mænds oplevelser.
Læs hele artiklen om barnløshed her
Jordemoder.dk tilbyder ikke terapi eller akupunktur mod barnløshed.